Besøg af en afdød.

I begyndelsen af 1998 flyttede jeg med min familie til udlandet, vi havde på det tidspunkt fået begge mine bedste forældre på plejehjem, pga de henholdt vis havde Alzheimer’s og dementia, og de ikke mere kunne overskue det hus de boede i.
Det var meget hårdt og sige farvel til dem, mere fordi jeg havde en fornemmelse, at det var den sidste gange jeg så dem, det var også en af de eneste gange jeg så min morfar græde.
Efter jeg forlod Danmark fik de begge det værre med deres sygdom, og i det sene forår 1999 var det umuligt for min mor at få direkte kontakt med min mormor, hun vrøvlede og kunne ikke genkende dem, som hun holdte mest af .
Jeg havde en lang snak med min mor i begyndelsen af efteråret 99, hvor hun sagde, at det var bleven værre og at mormor ikke ville rigtig spise mere, og sov næsten hele tiden, at hun var ked af og køre der op, for det var sjælden at hun kunne for noget rigtig kontakt med mormor.
Hun regnede ikke med at hun ville leve ret meget længere.
Omkring en måned efter vores samtale, sad jeg en tidlig efter middag og checkede email, lige pludselig kunne jeg føle en stor skikkelse stå ved siden af mig og prikkede mig på skulderen, jeg kiggede mig om, men der var ingen, jeg vendte mig igen og igen blev jeg prikkede på skulderen.
Jeg udbrød; Hvad vil du? "Ring til hende og jeg fik en billede ind i mit hoved af en smilende mormor.. "Ring til hende; gentog stemmen.
Jeg prøvede nu og ignorer stemmen, siden jeg lige kort tid inden havde fået at vide, at hun ikke var til at tale med mere, at hun kun vrøvlede og sov hele tiden.
Men stemmen forsatte, og efter 15 min tog jeg telefonen og ringede over til min mormor.
Jeg snakkede med oversygeplejersken, som fortalte mig, at hvis jeg var bare havde ringet for 15 min siden, ville jeg havde haft mulighed for at snakke med hende, og til alles overraskelse var det den første gang i 6 måneder hun havde været så klar, som hun havde været idag, hun undskyldte og sagde farvel.
Efter vi lagde røret på, havde jeg en lille snakke med Gud, hvor jeg bad ham om at få en chance mere til at sige farvel.
Den aften fortalte jeg min mand, hvad der var sket, og han sagde til mig, at jeg skal lytte til stemmen næste gang og ringe lige med det samme
En uge efter mens jeg en dag snakkede med min mand i telefonen, følte jeg den samme skikkelse prikke mig paa skulderen, jeg sagde til min mand, at jeg blev nød til at gå så jeg kunne ringe til min mormor. Og jeg skyndte mig derefter at ringe op til plejehjemmet.
Igen fik jeg sygeplejersken i telefonen, og jeg spurgte efter min mormor, og hun med overrasket stemme sagde ja vent lige et øjblik, og kort tid efter havde jeg min mormor i telefonen, hun sagde hi og lød meget frisk.
Jeg spurgte hende om hun vidste hvem jeg var, og hun grinte og sagde jo selvfølge vidste hun da hvem jeg var, og hvor jeg var, og hvem min søn er, Jeg spurgte hende derefter om hun vidste hvorfor jeg havde ringet, og hun blev alvorlig, og sagde ja, at det vidste hun. Jeg spurgte hende hvorfor? Hvor til hun svarede: Du har ringet for at sige farvel til mig, for jeg skal snart af sted, nu er det min tur og gud vil have mig hjem. Jeg sagde til hende at det var rigtig.
Jeg sagde også til hende: Nu når du kommer og henter morfar vil du så godt komme og sige hi og farvel, og hun svarede: hvordan ved du jeg er den som skal hente morfar. Hvorfor jeg sagde, at hun være den som gjorde det for eller ville morfar blive bange, og hun var den eneste, der kunne hjælpe ham, sfor på det tidspunkt ville hans sydom have taget så meget over, at han ikke ville vide, hvordan han skulle komme til den anden side. Hun lovede mig at komme og sige farvel, inden hun samlede morfar op.
Så sad vi kort og snakkede om fortiden og at fortalte hende hvor meget jeg elskede hende, og hun sagde at hun elskede mig og sagde farvel, og hun begyndte at blive uklar, og i slutning tog sygeplejersken over, og spurgte mig hvordan jeg kunne vide, at jeg kunne snakke med min mormor lige i dag. Hvordan jeg kunne ramme de to dage, de eneste to dage hun havde været klar de sidste 6 måneder, jeg svarede hende kort at jeg holder meget af dem begge og derfor.
3 uger senere blev min mor ringet op om aftenen, Hun havde den dag været oppe på plejehjemmet for at se til dem begge, og mormor var for den 3rd. gang klar den eftermiddag.
Min mor fortalte mig senere at hun havde haft hendes to hunde med, og de havde opført sig mærkelig hele tiden, de havde været der oppe….
Midt på aftenen ringe plejehjemmet til min mor, og sagde:" at det så ud til at det var den tid hun skulle afsted". Min mor skyndte sig ud til bilen, men den ville ikke starte, hun prøvede igen og igen, men lige meget skete der, så skyndte hun sig og ringe op til hendes kusine, for at hun kunne køre op til mormor, så der var nogen ved hende når hun døde.
Mors kusine kørte der op, og da hun kom der op, troede hun at hun allerede var bort, men mormor åbnede sine øjne og smilte, og sagde det er nu godt hun var der, og at hun havde håbet, at hun komme, de sad lidt og holdt hinanden i hånden, hvortil efter et stykke tid sagde mormor:" Jeg er klar nu, kan vi bede fadervor",
Og de bad fadervor sammen, og da de var færdig sagde mormor farvel og hun døde.

 

Det var hårdt for morfar at forstå, at mormor ikke var der mere, og han sank hurtigere og hurtigere ind i sin sygdom, og en dag sad mor og jeg og snakkede om det i telefonen, hvor hun sagde, at hun ikke troede morfar havde lang tid igen, jeg sagde til hende at det vidste jeg nu godt, jeg havde en fornemmelse af det ville ske snart.
Få dage før den dag min mormor havde fødselsdag, kom vi hjem omkring kl. 20:45 jeg havde sendt min søn i seng og havde lige sat mig ned for at checke email, lige pludselig kunne jeg følte en varm skikkelse ved siden af mig ,og jeg vendte mig i stolen. Jeg troede det var min mand, men til min overraskelse stod min mormor ved siden af mig og smilede.
Hi sagde jeg, så nu er det morfars tur? Ja svarede hun, du havde ret, det var mig som skulle hente ham, (min mand kom ind fra soveværelset og troede jeg var ved at gå fra forstanden fordi jeg sad og snakkede med en som han ikke kunne se.)
Jeg sagde til hende at hun skulle huske og fortælle morfar at jeg elskede ham meget højt og jeg håbede at han en dag når han var klar ville komme og sige hej til mig.
Hun ville sige det til ham, så snart de kom til den anden side, og hun lovede mig så snart morfar var klar ville han komme og snakke med mig.
21:05 sagde hun nu er det tid for mig og gå jeg skal hente ham, igen sagde vi farvel til hinanden og at vi elskede hinanden, og hun forsvandt……..
Jeg ville ikke gå i seng den aften fordi jeg vidste mor ville ringe, min mand troede nu stadigvæk på jeg var ved at gå fra forstanden.
30 min efter midnat ringede telefonen, og jeg sagde hi til min mor, hun sagde: Hi og ville til og fortælle mig hvad der var sket, hvor jeg fortale hende at jeg vidste godt at morfar var død.
Hun blev helt forvirret og spurgte mig, hvem der havde ringet til mig, hvor jeg sagde ingen, men mormor havde været her, for at hente morfar, og jeg sagde til hende at mormor tog over til morfar 9:05 min tid, og hun blev igen meget overrasket og udbrød jamen det er jo den tid morfar døde på.

021223