Dyr og healing

I året 1998 var jeg flyttet til U.S og vi havde en hund som blev ved med at have ugenlig epilepsi tilfælde, hvor til vi havde fået at vide at hvis tilfældene kom ned til en uge afgangen i stedet for månedlig, skulle han aflives siden hunden led for meget. Min daværende mand sagde på det tidspunkt at han ville sige farvel til hunden og lave en aftale med dyrlægen ugen efter for at få ham aflivet.
En morgen mens min mand var på arbejde tog jeg hunden ind i et rum for sig selv, og jeg satte mig på gulvet og spurgte den hvor det gjorde ondt, via tanke overføring, og den spidsede øre, men sagde ikke noget, jeg prøvede igen, med billeder, og hunden spidsede øre igen, og kom hen til mig, satte hans forpoter op på mit bryst og slikkede mig, jeg spurgte den igen og denne her gang svarede den mig, jeg spurgte den om jeg måtte godt prøve og se om jeg kunne hjælpe ham. Den kom hen og lagde sig i mit skød, og jeg lagde mine hænder om dens hoved, han lukkede øjne og lå meget stille.
Jeg gjorde det samme dagen efter, og den halve uge gik og hunden virkede mere rask og mere aktive end før, min mand var overrasket og spurgte og jeg havde skiftet hundemad til hundene, hvortil jeg svarede jeg ikke havde.
han udskød at ringe til dyrlægen, og ugen gik og hunden havde stadigvæk ikke et nyt anfald.
Ugen efter kunne jeg mærke, der var noget galt og jeg blev nød til at heale hunden  om aftenen, jeg fortalte min mand det og han var overrasket over at jeg ikke havde fortalt ham om det, før nu, men vi gik ind og gjorde det igen, efter 4th gang gik der en hel måned imellem tilfældene, og efter 6th gang forsvandt de helt.
Hunden der skulle havde været aflivet har nu levet i 6 år uden et nyt tilfælde og opføre sig som en 3 åring selv om den er 12 år nu.
 

Vibeke