Dyr og healing
I året 1998 var jeg flyttet til U.S og vi havde en hund som blev
ved med at have ugenlig
epilepsi tilfælde, hvor til vi havde fået at
vide at hvis tilfældene kom ned til en uge afgangen i stedet for
månedlig, skulle han aflives siden hunden led for meget. Min
daværende mand sagde på det tidspunkt at han ville sige farvel til
hunden og lave en aftale med dyrlægen ugen efter for at få ham
aflivet.
En morgen mens min mand var på arbejde tog jeg hunden ind i et rum
for sig selv, og jeg satte mig på gulvet og spurgte den hvor det
gjorde ondt, via tanke overføring, og den spidsede øre, men sagde
ikke noget, jeg prøvede igen, med billeder, og hunden spidsede øre
igen, og kom hen til mig, satte hans forpoter op på mit bryst og
slikkede mig, jeg spurgte den igen og denne her gang svarede den
mig, jeg spurgte den om jeg måtte godt prøve og se om jeg kunne
hjælpe ham. Den kom hen og lagde sig i mit skød, og jeg lagde mine
hænder om dens hoved, han lukkede øjne og lå meget stille.
Jeg gjorde det samme dagen efter, og den halve uge gik og hunden
virkede mere rask og mere aktive end før, min mand var overrasket
og spurgte og jeg havde skiftet hundemad til hundene, hvortil jeg
svarede jeg ikke havde.
han udskød at ringe til dyrlægen, og ugen gik og hunden havde
stadigvæk ikke et nyt anfald.
Ugen efter kunne jeg mærke, der var noget galt og jeg blev nød til
at heale hunden om aftenen, jeg fortalte min mand det og han var
overrasket over at jeg ikke havde fortalt ham om det, før nu, men
vi gik ind og gjorde det igen, efter 4th gang gik der en hel måned
imellem tilfældene, og efter 6th gang forsvandt de helt.
Hunden der skulle havde været aflivet har nu levet i 6 år uden et
nyt tilfælde og opføre sig som en 3 åring selv om den er 12 år nu.
Vibeke |