En åndelig oplevelse

Jeg vil gerne dele en åndelig oplevelse med jer som jeg havde efter indvielsen af Maria Magdalena Centret..

Tirsdag morgen havde jeg en klient på 86 år som kommer til Reiki-healing, hun havde en meget smuk buket blomster med og vi gik sammen over i Centret og hun fortalte hvorledes hun følte at det var ligesom at høre og mærke hjerteslaget når man så på Mestrene.

Efter en lille snak begyndte jeg behandlingen, min klient døsede let hen og sammen var i lyset
under behandlingen, pludselig oplevede jeg at det hvide lys blev forvandlet til et gyldent lys der dækkede os begge to og min klient rejste sig op og sagde hvor kom det guld fra ?

Jeg var noget mundlam ( ikke noget jeg er særlig tit ) men svarede at det kom oppe fra.

Samtidig med dette tonede et ansigt på en gammel mand frem foran os hans hår var langt og hvidt og hans øjne var milde og klare og min klient siger hvem er han, jeg svarer automatisk den gamle af dage og han nikker, nu kommer der en kæmpe hånd til syne og min klient spørger roligt og stille om det nu er tid til at tage hjem Den gamle ryster på hovedet og puster til noget han har i hånden og guldstøv drysser ud over os, jeg ser at mine hænder er blevet helt gyldne og siger befippet det er Jeanette ( en kærlig veninde med healende kræfter af højeste karat ) der har gyldne hænder, så hører vi klart blive sagt, at til et gyldent hjerte hører gyldne hænder, hvortil min klient siger han har ret.
Efter at have sundet os fortsatte vi behandlingen og den Gamle tonede først væk, da vi var færdige. Min klient sagde at hun altid følte stor fred og energi ved at komme til behandling hun følte ofte at hun kunne flyve, men i dag var hun sikker på hun kunne gå på vandet for vi havde oplevet Herrens under - og jeg kunne kun give hende ret.

Med lys og kærlighed
Winnie Ziska Pedersen