Indledende kommentar
Her kan man for første gang læse en fuldstændig oversættelse til dansk af "The
Gospel of the Holy Twelve". Det er en oversættelse direkte fra den engelske
tekst fra omkring år 1900, udgivet af Rev. G. J. Ouseley.
Oversættelsen er
foretaget så ordret som muligt, hvorfor teksten ind imellem er en anelse
knudret, påvirket af engelske vendinger. Men jeg har foretrukket dette frem for
at få en forvrænget tekst.
I forordet til den engelske udgave skrev Ouseley: "De
Tolv Helliges Evangelium" er et af de ældste og det mest komplette af alle
tidlige kristne skrifter, og det opbevares i sit hele i et buddhistisk kloster i
Tibet, hvor det var blevet gemt af en mand fra essæernes samfund, som ville
bringe det I sikkerhed, så det ikke skulle komme i forfalskeres hænder. Det
bringes nu for første gang i en oversættelse fra den aramæiske tekst."
Videre
skrev han: "Dette kan identificeres som det oprindelige evangelium, fra hvilket
de andre blev mere eller mindre nøjagtigt afskrevet; yderligere kom de i talrige
variationer med vigtige udeladelser, ved uheld eller med vilje, for at tilpasse
dem til verdens korrupte smag."
Under overskriften "Til læseren" afslutter han
forordet:
"Vor frelsers forbarmende kærlighed omfatter ikke alene menneskeheden,
men også Guds såkaldte laverestående skabninger, der med os er delagtige idet
ene livets åndedrag, og som befinder sig sammen med os på vejen mod det højere.
Aldrig har forsynet med hvilket den Albarmhjertige våger over de ikke med
fornuft udstyrede' dyr og over de 'med fornuft udstyrede' mennesker været
udtrykkeligere betonet end i Jesu ord: 'Sælges ikke fem spurve for to skilling?
Og ikke én af dem er glemt hos Gud.' Hvordan er det muligt at tænke andet, end
at Frelseren kendte til medynk og forbarmelse mod de væsener, som stumme må bære
deres lidelser? Ville det ikke for os synes som en gudsbespottelse, hvis vi
hørte sige, at Jesus eller Maria, stiltiende og uden at gribe ind, ville have
overværet, at værgeløse dyr mishandledes? Nej, da Frelseren ville bringe
forløsning til en verden, som var nedsunket i selviskhed, hårdhjertethed og
elendighed, og da han forkyndte sit evangelium om den altomfattende kærlighed,
var der en del i denne genløsning, som angik alle lidende dyr.
Fra den tid var
der ikke længere plads for medlidenhedsløshedens hårdhed mod de andre Guds
skabninger, der, ligesom mennesket, var blevet kaldt til live med evne til at
føle glæde og lide. Enhver, som bærer Forløserens kendetegn, udøver også denne
altforbarmende kærlighed. Og hvor lidt kræves der dog af os ved, at vi skal have
et minimum af kristen medlidenhed med hjælpeløse dyr! Kun det at vi ikke plager
dem, at vi hjælper dem, når de er i nød, eller når de beder om vores hjælp. Og
når vi af nødvendighed tager deres liv, da at lade det være en hurtig død med
mindst mulig smerte - en blid soven ind. Men ak! Hvor lidt har disse
guddommelige lærdomme med barmhjertighed og medlidenhed gennemtrængt vores
hjerter! Hvor mange gange bliver dyr Ikke underkastet smertefuld tortur under
foregivelse af videnskabelig nødvendighed eller for at tilfredsstille en
unaturlig appetit eller grusomme lyster eller forfængelige indfald?
Som en leder
til en højere kristendom er dette fuldstændige evangelium nu til stede; det
giver os den kvindelige mildhed såvel som den mandlige styrke hos den fuldkomne
Kristus. Størstedelen og de mere vigtige dele af disse udeladelser har formet
det grundlæggende arbejde og basis for forskellige læresætninger udsendt af "the
Order of At-one-ment" siden 1881, hvor det blev påbegyndt, og er nu for første
gang givet i sin helhed. Det kaster nyt lys over den ægte jesuslære eller
forklarer indholdet af de gængse kanoniske evangelier, idet den autoriserede
oversættelse (A. V.) er bibeholdt, hvor det har været muligt.
Når kirken i
fremtiden vil efterprøve SAMTLIGE skrifter, vil man anvise dette evangelium dets
retmæssige førsteplads som det oprindelige og fuldstændige Evangelium om den
Hellige Kristus. De andre vil blive bibeholdt som en bekræftelse fra fire andre
vidner (så vidt det da er Indeholdt i dem), hvorved hvert ord kan blive fremlagt
for den, der ikke er i stand til at antage god heden, renheden og sandheden i
det tidligere evangelium.
Som med alle andre inspirerede skrifter (der heller
Ikke i ethvert ord er ufejlbarlige), således må også dette skrift bedømmes efter
dets eget indbyggede bevis for en højere lære. For Inspiration af Ånden
Indebærer ikke mere i sig af ufejlbarlighed end den guddommelige livets ånde,
indåndet af mennesker, indebærer frihed fra alle ulykker, sygdomme og elendighed
i det jordiske liv. Det er en ond og utro slægt, ligesom i gamle dage, der
kræver et tegn; men til dem vil Anden sige: Der skal Ikke gives noget tegn!' For
selv om forfatterne til dette evangelium opstod fra de døde og beviste deres
forfatterskab, så ville man ikke tro, og vantro kritikere ville stadig kræve et
tegn; og jo flere tegn, der gives dem, desto flere vil de kræve på grund af
deres hjerters hårdhed. Tegnet er sandheden, og de rene af hjertet vil se det.
|
|
|