TEXAS GULE ROSE

 Jeg har haft mange mennesker rundt om mig og jeg har bare nydt det, jeg sidder nu det er søndag igen, igen og jeg har lagt mig ned på sofaen og ud i æteren hører jeg giro 413, som er hellig for mig. Jeg nyder alle de gamle sange som jeg kender så godt fra min barndom og ungdom.

 Hver en melodi og sang får minder og billeder frem i mig, Texas Gule Rose, med Preben Uglebjerg kom ud i æteren og den flød ind i min hjerne og var nøglen til at åbne op for nogle skjulte filer jeg har haft gemt lang inde i hjernen.

 Her åbnes der igennem  sang og melodi, et helt billed symfoni af en film der vises inde i min hjerne, jeg lukker automatisk øjnene og  jeg befinder mig nu i en alder af 5 år hvor jeg sidder på gulvet sammen med min nu afdøde mor, hun døde da jeg var 6 år.

 Melodien får mig til at huske  ALLE farver og detaljer, jeg ser min mor sidde med den ene hånd på gulvet og den anden hånd , kæler mit hår og smiler til mig, medens hun synger med på Prebens ord, ”du den sødeste af piger.......”  og så ser hun mig ind i øjnene et smil jeg aldrig vil glemme.

 På gulvet i stuen er der nok 20-25 store gamle sorte LP long playing lak plader,  hvor der kun var èn sang på,  vi havde også nogle små sorte lak plader hvor der var Anders And der sang, det så jeg også,  mit syn vandrede ud i stuen og jeg så hvordan vores  møbler var dengang, en bolche rød og hvid stribet stol og en firkantet sofa, betrukket med karrygult stof med gamle søm med store hoveder de lå side om side , vores sofa bord var rundt med tykke runde ben altsammen i træ,  en standerlampe med plastic skærm og et spisebord med fire stole, i køkkenet havde vi rødternede gardiner, Brigitte Bardot tern, og to gasblus.

 Vi fik is der var så varm at vi brændte os på det, vi havde et lille isskab, dengang var der ikke køleskab.  Der var to soveværelser , hvor jeg ser et kæmpe dukkehus min onkel Peter havde lavet til mig og min storesøster.

 Her ebber Preben Uglebjergs ”Texas Gule Rose” ud og jeg er tilbage i min stue 2005, hvor jeg har haft et øjblik ind i min fortid da jeg var 5 år, jeg er nu 55.

 Jeg sidder og tænker på, hvordan MUSIKKEN kan re-aktivere vores glemte hukommelser inde i hjernen,  måske skulle vi forske i dette, måske kunne musikken som vi har en helt special  påmindelse om i et helt specielt tidspunkt, printed sig ind i ens hukommelse og kan fremkalde nye hjerneceller ved at man kommer ind i de glemte gemmer i hjernen, som man måske troede var ætset væk, kunne gøre til at man selv kunne re-konstruere nye hjerneceller igennem musikkens vibrationer.

 Man kunne prøve at forske i mennesker måske spille musik for altzeimer patienter, måske de ville i glimt huske og komme tilbage til virkeligheden via musikkens fortryllelse og fortsætte i deres tabte hukommelse, eller man kan via dette undgå at miste hukommelsen via ny videnskab igennem forskellig musik og sangtekster, lære at teleportere ens egen hukommelse tilbage i det neurone netværk, der hvoe vores hjerneceller forsvinder. Og genskabe vores eget liv med den komplekse hukommelse.

 Dette syntes jeg man skal tage seriøst, og prøve at forske i denne sfære.

 For mig var det en oplevelse, som jeg har haft mange af, jeg har så mange plader og c.der og bånd, der får mig tilbage i min fortid, som jeg IKKE selv har nøglen til, men er åbneren til glemte hukommelser, der hjælper mig til at HUSKE.

 Jeg har bare ikke tænkt på at man kunne forske i dette, og jeg mener man kan komme langt ind i hukommelsen på denne måde.

 MUSIKKEN KUNNE VÆRE NØGLEN TIL DEN GLEMTE ELLER SKJULTE HUKOMMELSE.

 Jeg kan godt selv gå tilbage i mit liv og huske det og det, men når jeg hører bestemte plader m.m. eller en sang son Texas Gule Rose, ser jeg pludselig noget et glimt fra min barndom, som jeg ikke ville kunne huske med mindre jeg hørte denne plade en søndag formiddag igenne, giro 413.

 Jeg tror også det er med til at  programmet har kørt så længe og har så stor sucess.

  

Musik fremkalder minder, minder fremkalder masser af billedstrømme man har gemt i hukommelsen, dvs. Vi kan re-konstruere vores egen hjerneceller via musikkens toner, som må have en form for en slags sekvens/frekvens der  får vores hukommelse tilbage.

 Nøglen til vores glemte filer i hjernen, vores hukommelse kune også være et redskab til at få de tabte forbindelser tilbage i hjernestrukturen, til at skabe en kompleks hjerne med alle vores hukommelser.

 

Forestil jer dette er en celle der modtager og husker ALT, prøv så at tænk på hvor mange bilioner af hukommelser der stadig ligger nde i hver en celle, det kunne være MUSIKKEN vi kender til individuelt, der har NØGLEN til vores egen genkendelse af vores tabte hukemmelse, så vi selv skulle kunne re-aktivere og teleportere nye celler med de tabte info.

 LYD-FARVER- TONER- ER FYLDT MED INFO. PDT KUNNE BLIVE FREMTIDEN TIL AT GEMME DISSE BILEDSTRØMME VI RE-AKTIVERES I, OG MAN KAN PÅ ET TIDSPUNKT KOPIERE DE TABTE HUKOMMELSER OVER PÅ EN DVD.

 DETTE ER EN HYPOTESE, SOM MEGET VEL SNART KAN BLIVE TIL VIRKELIGHED.

 ULLA RUNCHEL, FORFATTER

WWW.FORVANDLINGSKUGLEN.WEBBYEN.DK   

Til forside