copyright Ulla Runchel

Jeg fløj ind i visdommens dimension

Jeg starter med at drømme, at Jeg står i et selskab med nogle venner, gamle og nye, især en ung mand, Jeg engang har haft et forhold til, Jeg havde ikke været ærlig over for ham og starter med at lyve igen, at Jeg har fået to arborter - som Jeg ved i min bevidsthed uden for drømmen ikke passer - men det kan han jo ikke vide. Jeg åbner en stor kuvert med masser af blomster, forglem mig ej, og mange forskellige glansbilleder, man samlede på, da Jeg var lille, dem river Jeg i stykker, og ham og Jeg bliver enige om, at fortiden er tilgivet, da han bliver vred og har gennemskuet mine løgne.

Vi bliver forenet i et knus og han får skaffet nogle høje glas og en flaske champagne, og vi skåler, giver hinanden en knus, og Jeg flyder videre i min drøm.

Jeg er nu på en bodega, hvor Jeg står alene og bestiller et glas vin, Jeg kommer hurtigt i snak med gamle og nye venner igen, nogle, som Jeg ikke har fået afklaret nogle ting med, står her ved baren igen, vi kommer i snak og især to meget voldsomme personer, som langer ud efter mig og vil slå mig voldsomt. Jeg kæmper med dem begge og får nogle kræfter, Jeg ikke vidste , at Jeg besad.

Imedens Jeg drømmer alt dette, er Jeg beskueren og står uden for kroppen hele tiden og ser alt oppefra, medens Jeg er midt i hele forløbet.

Jeg kæmper videre med de to voldsmænd, og samtidig bliver der ballade med værten, da der er "fusket" med den vin, Jeg drikker. På et tidspunkt bliver det for meget, Jeg får revet mig fri og løber ud på gaden og begynder at løbe alt det, Jeg kan.

Så begynder Jeg at lette fra Jorden, Jeg bliver nødt til at holde fast i en Morris Mascot, en grøn lille bil, for at få ekstra skub , så Jeg holder fast med hænderne i taget, medens en meget forundret dame kører bilen, da Jeg ser ind igennem taget, og ser hende ansigtsudtryk samtidig.

Jeg ligger på bilens tag, så slipper Jeg, da farten er steget, og Jeg flyver langsomt, men med en fart, Jeg har det godt med, jeg føler mig lettet, Jeg flyver højere og ind over en skole, hvor man lærer dyrene at tælle. Jeg ser børn og dyr gå i skole sammen, undrer mig lidt, men smiler ned til en af lærerne, som Jeg kender, og får en samtale med, så "rammer" mit hoved nogle kæmpe bygninger i den by, Jeg flyver rundt i, og for at komme videre, er Jeg nødt til at flyve igennem væggen, det koster lidt ekstra energi til at transformere min krop op i højere vibrationer, og det lykkedes... efter et par sekunder er Jeg igennem "lydmuren".

Ude på "den anden side" ser Jeg - eller befinder Jeg mig i - en helt speciel sfære, der er svær at definere, det er en hvid-sølv-skinnende "dimension", som er utroligt viis og fredfyldt med en meget høj intelligens vibration - sådan føles den, da Jeg samtidig kan sanse, medens Jeg flyver, hvad det er for en "dimension" og sfære, Jeg befinder mig i.

Da Jeg stiger højere op og endelig kommer igennem denne sfære, flyver Jeg ind i en "anden verden", som Jeg ikke har set før, måske på et sted på Jorden, Jeg aldrig har været, men Jeg tror det næppe.

Jeg flyver inde mellem de smukkeste træer med masser af grønne blade og nyudsprungne blomster, Jeg flyver ovenover en brun hest, der nikker og ser op på mig som om han siger "God tur".

Så møder Jeg mellem disse lysegrønne skove en kæmpe stor hvide sommerfugl med fire vinger, dens farveskær går over i lavendel, når lysets skær stråler på dens vinger, vi flyver sammen et stykke tid, og vi sanser hinanden i en rum tid, og Jeg flyver videre over byer og dale, og så langt ude ser Jeg det mest underfundige bjerg, hvor klipperne er udformet i alverdens dyrefigurer, som ligger lag på lag, dyr som Jeg ikke anede eksisterede, her vil Jeg ned...

Jeg kan mærke en tiltrækningskraft og at min rejse måske ender her, der er i hvert fald noget Jeg skal ind og mærke, se og høre.

Jeg lander og i et splitsekund er Jeg inde i et tempels forgård, hvor Jeg går inde , og det første Jeg går inde i, er nogle vægge beklædt med kæmpe malerier i levende stofbilleder, Jeg går og betragter de fantastiske billeder, og lige pludselig kommer der en person i møde, måske en præst af en slags, hans blik er meget bestemt og hans tøj-dragt består af orange gylden silke broderet med guld symboler, en meget stærk personlighed, som Jeg bliver lidt skræmt overfor og bakker bagud, for Jeg ved jo, Jeg kan gå igennem vægge - men til min forundring, det kan han også - imedens han smiler blidt til mig og følger mig igennem væggen, hvor min lille angst er vendt til en rolig følelse, og vi står nu, i en lille forhal, hvor der går andre mennesker , hvor der står et stort aflang bord med mange forskellige redskaber, de går rundt og vælger ting kan Jeg se, han fører mig hen til det samme bord og siger, Jeg skal vælge én ting, der ligger på bordet med det hvide klæde, alle tingene der ligger der er hvide.

Han står bag mig og betragter mit valg, og Jeg går længe rundt og mit blik falder for et lille kar med salt, i dette kar ligger et lille æg, Jeg rækker stille ud efter det, og tager det op i mine hænder, og kysser ægget, det slår mange små revner som om det vil udklækkes, Jeg holder karet med ægget i mine to hænder som den dyrebareste skat, så beder han mig om at skifte til en hvid dragt-kåbesom også ligger på det hvide bord.

Jeg ser andre med de samme kåber på, og Jeg ser den er lidt gennemsigtig, da den er af ganske almindelig lærred, men meget tyndt ligesom gase, Jeg skammer mig over min nøgenhed og sender ham en tanke at den kan Jeg da ikke tage på, den er næsten gennemsigtig og her var der faktisk kun mænd, men Jeg tager den på og ser og mærker ingen skam mere, kun ydmyghed og kærlighed og tryghed.

Han puffer mig blidt i ryggen og viser mig hen til det inderste af templet, han går ikke med længere, og Jeg flyder igennem en dør og er nu inde i et lille bitte rum helt i hvidt, Jeg har det lille kar med salt og ægget i mine to hænder, det er vigtigt for mig ikke at tabe eller det bliver væk for mig.

Jeg ser op og på en stol lige foran mig sidder der en munk, en viis mand eller en af mine ligestillede fra et meget tidligere liv, vi ser på hinanden, og Jeg får en dyb, dyb fred dybt inde i mit hjerte, endelig er Jeg kommet "hjem" endelig bliver Jeg forstået.

I hans blik læser Jeg hans visdom som Jeg kan sammenligne med min, et stærkt blik med en fantastisk dybde i, han siger Jeg skal sætte mig og han begynder at "læse" i min sjæls DNA, han siger:

"Ja, du er en gammel sjæl og vi skal 4000 år før Kristus, her er et skrift på hebraisk, lad mig se hvad der står"

Han siger ikke mere, han taler om mine evner telepatisk og vi flyder sammen i visdomme, Jeg skal give videre en anden gang, han ved Jeg ved, at vi er ude i en anden "dimension" han minder mig om, min egen mission på Jorden.

Jeg vågner med den ene arm på vej ud af sengegærdet med hænderne knuget sammen som om Jeg stadig har det lille salt kar med ægget i hånden, på vej igennem soveværelsets væg. Min venstre arm sover, det stirre og Jeg "opdager" at Jeg ikke kan flyve igennem væggen at Jeg ikke drømmer mere.

Jeg står ud af sengen, det er morgen, solen er ved at stå op og den mest fredfyldte dag er begyndt , stilheden , fuglene dyrene, der taler sammen gør mig glad og en ny dag er født, et nyt pensum er belivet.

Det er så op til mig at opfylde visdommen , hvis Jeg evner i dette liv at forstå.

Kærlig hilsen Ulla Runchel