MIN SJÆLS INDRE KERNE

                                                          V/Ulla Runchel

       
           

 

Jeg har ellers i mange år,  valgt at ”styre” lidt i den anden retning, at ride med bølgen, hvor man vælger ikke et have problemer, og overse de advarselsskilte, man møder på vejen derudaf, hvor man jo egentlig selv ”bevidst” godt ved, at man burde stoppe op og se på disse blinkende advarsels tegn, som man er klar over er der, de forsvinder ikke, men vi vælger jo at gemme det til ”senere” ikke lige nu! Man vil ikke gå i dybden. Eller se sandheden i øjnene, man flygter lidt for , man vèd godt at det er arbejdet på krop og sjæl, man skal i gang med.

  Jeg har det nok bedst med stadig at være til rådighed, når nogen har det skidt. Der går  ikke noget fra én at være næstekærlig, det er jo i den sidste ende det, det hele drejer sig om. Men man skal jo have det her overskud, til at lytte tålmodigt til hvad ens nærmeste omgivelser har at sige. Mange gange tænker jeg, at NU vil jeg ikke tiltrække mig det mere, da kan man indimellem glemme sig selv, at livet flyder  forbi èn, uden man ser hvad der sker inde i ens indre kerne  af ens eget liv, fordi man ikke giver nok plads til sig selv. Og ser på de faresignaler der er der. Har du ikke overskud til dig selv, har du det slet ikke overfor andre. Og det er tilladt at give plads til sig selv, nå ind i sin sjælskerne, til at få ny overskud og energi.

 Nu lyder det hele så anstrængende, det er det ikke, det er fordi jeg er begyndt at hive noget af den inderste kerne ud i ”lyset” og se hvor meget traume jeg har af forbrug af andre mennesker igennem mit liv, om jeg har behandlet dem ordentligt og om der ikke sidder en rest af dårlig samvittighed, det tor jeg vi alle kan nikke genkendende til, vi er jo bare menneske på ondt og godt.

  En oprydning er i gang i denne allerinderste midte, hvor der gemmer sig så meget sammenpakket samvittighed og masser af livets glædelige stunder, som skal fusioneres for mig i de næste par måneder, forbrug og misbrug af samme, estans af menneskelige værdier, om tiltrækningskraften af det samme stof man selv indeholder, er det jo ens egn ”skyld” af de mennesker man har sit karma med, skal tilgives og forstås af alle parter , før man kan slette ”info” i denne kerne, så man kan komme videre i sit liv og have overskud til det man allerinderst brænder for, denne indre kerne som er så svær, for mig at komme ind i, ligger også inde med mange svar til mig og det enkelte individ, til at man kan komme videre op ad den gyldne stige.

 Mange gange er vi nok for overfladiske, fordi man ikke kan bære i sit hjerte at se andre lide, og ikke har dèt der skal til for at sige de rigtige ord,  så vælger vi at ”gå uden om” og vores samvittighed samler sig i den inderste kerne, til næste gang vi gør ditto, og sådan er det med mange andre ting vi, springer over hvor gærdet er lavest,  men vores kerne hukommelse har allerede gemt det, dybt inde, fordi vi godt  ”inderst inde” vèd, at vi måske nok skulle have sagt noget andet eller  givet tid og plads, får at hjælpe det syge menneske o.a  etc. Men forståeligt for os alle, så er det ”nedbrydende” for vores celler, hvis vi ikke når at beskytte os selv, når vi er på hjælpe arbejde,   da er det inspirerende og godt at have i ”bagagen” at vi har den spirituelle indsigt i vores hjælpere fra universet, som sparringspartnere til at støtte og hjælpe os, med at videregive den guddommelige hjælp der skal til, for et sygt menneske. 

 Vores samvittighed , gemmer sig inde i kernen , der har den det rigtig godt og  det er dèn vi skal have fra sorteret i den indre kerne, til at vi kan have masser af overskud, livsglæde og finde sig selv igen , til at man kan holde sig selv ud, uden at vide at man kunne have gjort mere end man skulle, for hvem siger det? Vi er jo vores egen herre, ikke? Så min sjæls indre kerne er ved at gennemgå en ordentlig hovedrengøring, jeg er allerede ved at komme igennem til det inderste, men der skal sjælekræfter og selvransagning til, at nå helt derind hvor det gør ondt, og så er det om at få slettet det info, så man kan få en ren samvittighed over for sig selv og ens forbrug af mennesker,  så man kan starte på en frisk og have overskud til at nyde livet i fulde drag, også dèt at hjælpe andre og tage imod kærlighedens fantastiske energistrømme der kan vælte en omkuld med glade og lyse energier i ens hverdag, thi det man sender ud, for man tifold tilbage, det er jo i fællesskabet vi løfter os, og den dag man selv har brug for hjælp, ja så bliver man omringet af kærlige og varme mennesker, man slet ikke drømte om, det har jeg selv prøvet og det går helt ind i hjertekuglen, den indre sjælskerne hvor jeg aldrig tillader  at slette det, når man oplever kærlighed og empati fra næsten, er man så rig at man kan hvad som helst igen.

 Nu kommer jeg længere ind i sjælskernen, her ser jeg vores er en energi substans med filamenter ud i universet, i sjælens kerne er ALT info gemt til vores fysiske hjerne, kernekraften ligger og roterer latent i de tynde tråde som holder på ”kernens” midte,  vores sjæl har en indvendig struktur,  den indre sjælskerne hvor vi henter ALT info fra, det ser jeg klart og  tydeligt, nu hvor jeg er på rejse i det inderste af det endelige i mig selv, min sjæls kerne, som  jeg ikke har tænkt på før jeg skriver denne artikel, der startede helt nede på Jorden, hvor vi jeg nu er gået igennem lydmuren, og ind i selve sjælen,  der skal inkarneres igen og igen hvis man eller tror på dette.

 På den måde om det er sjælens kerne der ”styrer” individets funktion,  er vi selvstyrende igennem sjælens midte, der gør at vi famler rundt i livets karmiske bånd, hvor vi har fået intelligensen til at uddele vejr og vind lige, at vi selv må ”rede trådene” ud af de situationer - karma vi krearet i dette liv,  da har vi så åbenbart , fået den fysiske krop til at bruge som middel til dette. Kryptisk for de fleste, men det kunne være et svar på mange af de spørgsmål, der jongleres med i dette århundrede. Når ånd og stof mødes, på det universelle plan, sker der noget. Her fusioneres sjælens kerne, med de fysiske cellers receptorer, der tager imod info, fra sjælens indre kerne. Uden sjæl intet liv, så det at gå dybt ned i sjælens kerne, er vel ikke så galt endda, her ligger måske kernekraften i dit livs væren?

 Du kan selv gå ind i denne sjæls kerne og finde svarerne til dig selv,  det tager lidt tid, men sæt noget godt musik på, sid stille få absolut ro omkring dig,  og begynd så rejsen:

 Forestil dig du flyder igennem din egen krop, og ser din transperante sjæl , et stykke væk fra kroppen, se så hvordan den lyser op i et gigantisk lys og inde i din sjæls kerne der ligger i midten , ser du et lille punkt, din egen indre kerne, som et livshjul der drejer i en latent bevægelse, ud fra punktet lyser der billioner af små lyspartikler totalt transparent i deres vægtløse form, da det er din sjæls inderste kerne, som er fyldt med alt den viden du kan bruge til dig selv.

 Her spørger du dig selv, hvad du vide og  du kan inde i din egen intelligens få ”overført” info- fra dig til dig -  her vil du , i dyb stilhed hente dine oprigtige svar, som du skal bruge her og nu,  du kan selv være din egen herre i dit eget hus, og selv få frem det du skal arbejde med og hvad du skal gøre og hvordan du skal gøre det. Men det kræver en dyb ro og totalt tanke tom, på det mentale plan, så du har plads til at få de ”rigtige” og brugbare svar frem.

Uden tvivlen  blander sig i forløbet.

 Dette er noget jeg øver mig i , ind imellem - da det nok er en selv, der bedst vèd, hvor ”skoen trykker”, hvis vi skal være helt ærlige over for os selv.  I fremtiden skal vi lære at være vores egen hjælpere, være gode til selv at ikke rutsje tilbage til de gamle mønstre, giver vi os selv ro og plads til dette, kan vi i den indre sjæls kerne, finde uvurderlige og brugbare svar til os selv,  tro, tro og atter troen på os selv, kan flytte bjerge.

 

Lys og kærlighed
Ulla runchel,