Sammenhørighed /     af Ulla Runchel

Min sjæl får mange impulser og tanker frem i mig. Mine organer bliver sammensmeltet med min sjæl via lysindstrømningen, og kroppens substans forener sig med den kosmiske molekylestruktur. Jeg mærker

 forvandlingen, og hvordan treenigheden arbejder sammen i en helhed i min krop. Min lysstyrke bliver sammensat i et bevidst mønster med en styrke, der er mere bastant, så jeg kan stå igennem resten af mit liv og modtage de opgaver, der vil komme, på en mere afklaret facon.

Jeg føler mig meget stærk og ser mere lyst på tilværelsen. Jeg opfanger impulserne anderledes med en mere kærlig indsigt end før. Jeg finder ud af, hvordan det hele hænger sammen. Langsomt bliver jeg midtpunktet i mit eget liv. Jeg skammer mig over, hvordan jeg har behandlet diverse mennesker, og jeg lover mit lyslegeme, at jeg fremover vil eksponere på en anden frekvens, så jeg kan handle anderledes.

Igen løber tårene ned ad mine kinder. Jeg ser i mange livsforløb, hvordan jeg har handlet forkert, og hvordan jeg skal opføre mig i fremtiden. Jeg lover mig selv at handle mere afklaret. Hver gang man tænker negativt, er der et kemisk stof i kroppens celler der nedbryder det lys, man lige har indfanget, så der er en evig balance mellem hvordan vi behandler os selv og andre og hvordan vi har det rent følelses mæssigt.

Min rumven sad stille og lod mig være i min optagethed af mig selv. Det måtte jeg komme igennem helt alene. Min personlighed skulle jeg selv udvikle, men visdom ville han gerne fortælle igen og igen. Det var noget helt andet. Jeg var rigtigt kommet i skole herinde i ”Lysets Tempel”. Det var en slags personlig udvikling, der foregik her. Det var utroligt vigtigt at have dette med også, ellers kunne vi ikke bruge al den visdom, der blev os vist. Det ville blive slettet helt automatisk, hvis vi ikke forstod at bruge det rigtigt, vi var alle på en slags prøve os mennesker fra Jorden.

Den samme visdom var blevet vist os for tusinder af år siden, men på en eller anden vis havde vi ikke forstået at formidle visdommen, og alt blev slettet i gruppebevidstheden fra et højere sted, som de kalder den højeste intelligens i universet. Den kosmiske bevidsthed bliver kodet fra, hvis den ikke bruges ydmygt og rent.

Vi sad alle stille. Her kunne vi sidde i den jordiske indstrømningsenergi, som vi alle havde hentet på en bestemt frekvens. Vi kunne føle her, hvordan ordene fik vinger: Skammen, egoismen, misundelsen, jalousien, hadet, håbløsheden, opgivelsen, apatien - vi smagte på ordene og pludseligt fik de en anden form for liv herinde i dette specielle tempel. Her fik energien virkeligt fat i sjælen, og man fik lov til i stilhed at omforme de nedbrydende tanker.

Her fik vi omformet vor håbløshed til ren lysenergi. Vi kunne se den helt specielle form for energisubstans, der kaldes depression, som en truende mørk energi, der langsomt kommer flydende hen til mennesker der er åbne for denne nedbrydende energi. Vi kunne heroppe lære at undlade at tage den ind i vore lyslegemer. Her så man, hvordan mennesket består af tusindvis af mikroskopiske lyslegemer, der er transparente. Mennesket kan ikke altid se de fine lag. Når man mærker denne snigende depressionsenergi på vej ind i sin sjæl, kan man  hvis man er bevidst om det  se ud i sine lyslegemer og slette energien, frygten eller angsten, medens den ligger ude i de øverste lag, og før den når at bryde igennem og ind i kroppen.

Det var så klart at se her i Lysets Tempel. Vi sad alle og øvede os i, at vi ikke ville modtage og være åbne for denne form for nedbrydning. Næste gang man er ked af det, vil det ikke være så nemt at blive deprimeret, for da har man allerede lært at lukke af, så legemet ikke modtager denne tunge energistrøm, der opdager, at der er ”lukket af” og derfor flyder videre til en anden sjæl, der er åben og modtagelig indtil han/hun lærer at lukke af. Til sidst eksisterer disse energier ikke, da vi i fællesskab er med til at lysne vores univers ved egen indsats og derved blive så rene i energien og i vore lyslegemer, at vi kan bestråle det fælles univers i positiv retning.

Man bliver bedre og bedre til at beskytte sig mod at modtage negative vibrationer, og man opdager lidt efter lidt, hvor hurtigt man er til at sende f.eks. angsten , energien tilbage til universet. Da kan man gå videre i udviklingen og omforme energien til positive ioner. Lyset eliminerer den tunge substans ved at vi er med til at højne vores energifelt. Det kan man i sin bevidsthed også være med til. Lys og kærlighed er i vores univers redskaber til at heale vor sjæl, gøre os raske og udvikle vore organer og vor visdom. Derved kan vi leve på en vidunderlig måde, så livet bliver værd at leve på Jorden. Det er vores eget ansvar at rive ”roden” op dybt nede i sjælen, trække den visuelt ud af kroppen med sin hånd og via bevidstheden sende den ud i universet, og der se energien forvandles til positiv kosmisk støv.

I Visdommens Tempel begyndte vi at røre på os igen. Min rumven havde ladet mig sidde i min egen verden. Han sendte mig nu spørgsmålet, om jeg havde fået, hvad jeg søgte, og jeg nikkede tilbage med et smil og med øjnene fulde af tårer.

Vi gik ydmygt udenfor. Det var en ordentlig omgang. Er det mon dette vi kalder at være en ”oplyst” sjæl og at blive ”løftet op”? Det er jo os selv vi skal løfte , højne vores egen bevidsthed, og vi skal ikke blive ”hentet op” i en anden civilisation, før vi er parate til det i vores egen udvikling, på denne måde hvor menneskeheden selv, lidt efter lidt kommer på vandring i rummet. Snart bliver vi dygtige nok til at lave mellemstationer på Månen, næste skridt bliver Mars og andre planeter, hvor vi måske kommer til at bygge rumbyer, så vi kan tåle at opholde os i længere tid for at inspicere universet, indtil vi en dag ad fysisk vej kommer til denne smukke planet og på det fysiske plan kan udveksle ideer og tanker.

Nu var jeg parat til at komme tilbage i museet. Jeg var meget stille da vi atter satte os ind i det lille krystalfartøj og satte os til rette. Vi fløj hurtigt tilbage til de fosforiserende krystalbjerge og landede ved siden af de store templer.

Vi kom stiltiende ind og blandede os i visdommens verdener. Vi blev igen sammensmeltet med “De Ni” og deres arbejde her i det krystallinske univers. Vi flød ind i gangene og ind i det dejlige museum, som jeg var beriget med fra før. De tog igen kærligt imod os og lod os blive i den energi som vi havde med os fra ”Lysets Tempel”. De ville vise os, hvordan de arbejdede i deres hverdag, så vi gik ind i en stor hal. Jeg var stadig sjæleligt berørt af det uvisse.

For at vi mennesker skal kunne flyve op til kærlighedens planet fysisk, vil der gå mange tusinde år inden vi har udviklet fartøjer der kan flyve helt herop,  mange mennesker på jordplan kan i bevidstheden tage en lille rejse herop og via tanken omforme visse helings terapier her fra  sjælenes lys tempel. Udvikle deres egne sanser til at man kan modtage de healende flydende energier. Vi mennesker tiltrækker det vi selv består af, der er ikke ét individ, der har den samme vibration svingning,  er vores frekvenser lave tiltrækker vi os den samme spænding, har vi øvet os i højere oktavsvingninger har vi nemmere ved at tiltrække os lyset, vi kan selv blive herre over vores egen vibrations felt, blandt andet igennem positiv tænkning og leve måde, des mere glade og humørfyldte vi er des bedre svinger vi i energierne og højner ens egne frekvenser. Så det varer langt tid inden vi mennesker er på så høje svingninger. Det mest positive er, vi bliver mere og mere bevidste , reaktiveret i vores egen opdagelse af disse vidunderlige nye energi faktorer, mange, mange mennesker rundt på Jorden er ved at vågne og ser dagen i et nyt lys. Vi er rent åndeligt ved at  højne energien igennem lysets guddommelige kraft. Hvert individ finder lidt efter lidt ud af, man selv kan modtage kristus energien som er den rene guddommelige kraft, til at hele vores krop og psyke med, hvor man samtidig hører dejlig toning , musik der løfter os sammen med indfletningen af ens egne energier sammensmeltet med det guddommelige. Vi skal igennem mange dimensioner inden vi selv er på nivou med menneskene her i krystaluniverset. Men vi er langsomt ved at få en helt anden  udstråling.Lys og kærlighed, fred og balance, til altet.

 

 

 

 

Ulla Runchel ...udpluk fra Krystaluniverset  2001. Bogans Forlag.