RØNGTEN ØJNE

 Mit navn er Ulla Runchel, efter at have læst artiklen i  >Russer med røngten øjne overrasker læger< i Politiken d. 12 febr. 2004 af Dana Schmidt,  fik jeg en ubændig lyst til at græde og være glad på samme tid. Nu skal i få forklaringen på dette.

 Da jeg var en ganske lille pige,  kunne jeg se igennem vægge og ting og de voksnes tanker m.m.,  jeg gik ikke så meget op i lige netop dette dobbelte syn, jeg havde fået i vuggegave, før jeg blev 14 et halvt ca. Da jeg fik min første menstruation, jeg kunne se ind i mine æggestokke og livmoder at en lille kirtel-kugle af blodsamling var begyndt at tage til,  og kunne ikke helt forstå hvorfor.

 Dengang klatrede jeg vi i de store bøgetæer som lå oppe ved den lille skov, vi legede et tagfat i træerne, og det gjaldt om ikke at falde ned, vi var ikke så højt oppe, jeg faldt alligevel ned og ramte hårdt mit haleben og da jeg klatrede ned, blødte jeg.

 Det blødte hele dagen og jeg måtte fortælle min mor det- 1963 var et år i min familie hvor man ikke talte om disse ting, jeg havde altså fået menstruation.

 Og efter hver cyklus kunne jeg se ind i livmoderen-æggestokkene at nu var blod-kuglen  vokset og jeg vidste så at jeg fik menstruation, og for mig var det helt normalt-indtil jeg fortalte nogle af mine skolekammarater at jeg kunne se dette, hvor efter de sagde jeg var ulækker og at jeg skulle holde op med at tale om sådan noget.

 Tom som var min eneste rigtige ven i skoletiden, forstod hvad jeg talte om, han var det man kaldte for et ”blåt barn”, han blev desværre kun 14 år, og derefter talte jeg aldrig mere om at jeg kunne ”se ind i kroppen”, til nogen.

 Årerne gik, og jeg brugte ikke dette ”dobbelt syn” synligt videre, undtagen når jeg havde brug for det, til mig selv og det har hjulpet mig igennem mange episoder af mit liv.

Men det jeg kunne gøre stiltiende var, når de i min omgangskreds eller dem jeg mødte på min vej, havde en sygdom og var angste eller blot ville tale og have brug for omsorg på den ene eller anden måde, kunne jeg se lige igennem og fortalte de ikke fejlede noget alvorligt, og hvis jeg så noget som for mig var anderledes, da jeg ikke kan stille diagnose men se organernes matte vibration, bad jeg personen om at gå til lægen , for at få tjekket tarmen, hovedet, leveren, nyren etc.

 Det gjorde jeg indtil jeg blev 42 år, og lærte nogle utrolige dejlige mennesker at kende, der forstod sig på de alternative ting, og dér kunne jeg langsomt fortælle hvad jeg så i de forskellige individer. Og  derfor begyndte jeg at hjælpe folk lidt efter lidt som en ”klog kone”  og begyndte at tegne deres organer:

 Der kom to kvinder ind til mit hjem det var tvillinger enæggede, den ene havde blodcancer i og hun gik hos en læge Hector Veleda Gambis, som var hjernekirurg fra Argentina,  den første gang jeg så hende tegnede jeg hvordan jeg ”så” hendes blodplader og lever. På to store A4 sider, der gik et stykke tid, så kom hun tilbage med sin søster, og spurgte mig hvad jeg nu kunne ”se”,  .

 Jeg tog et nyt stykke A4 frem og tegnede så hendes lever igen som jeg så den,  som om det var et røngtenbillede, nå man har et ”røntgensyn” kan man se ind i de mindste celler og forstørre det ”optiske syn” og mindske ”røngtenbillede” igen,  jeg gav Rachel hendes tegning og hun tog den så med op til sin læge.

 Denne gang spurgte han Rachel og hendes søster Martha, >Hvem har tegnet dette?< kunne det være muligt at tale med denne person?<

 Næste gang de to søstre kom hjem til mig, var det for at jeg skulle mødes med Hector. Og det blev vendepunktet i mit liv, vi talte og talte og talte, dèt jeg kunne tegne og illustrere, kunne han forstå og fortælle mig, hvad det var, jeg havde tegnet.

 Vi begyndte da at arbejde sammen,  (jeg bor i Spanien) jeg som tolk og blev ”brugt” som et røngtenapparat,  hver gang han havde en patient, tegnede jeg hvad jeg så, folk blev spurgt først, men da mange kendte mig i forvejen og var trygge ved det, arbejdede vi med de redskaber jeg kunne bidrage til, og det viste sig de gange patienterne havde fået deres rigtige røngten billeder , analyser m.m., samstemte næsten altid med mine tegninger.

 Vi arbejdede nu sammen jeg var der på klinikken to gange om ugen, nogle gange tre. Vi talte mange gange om mine evner eller mit røngtensyn, som jeg fik at vide det hed, af Anni Lind, som har Annis vital shop , her i Fuengirola- da jeg faktisk startede med at tegne en nyre,  uden at vide detaljerne i dens funktion rent lægevidenskabeligt.

 Da jeg kan se ind i kroppen, kan jeg også se hvordan de forskellige organer tager imod energi, heling og healing på mange forskellige måder. Hvordan organerne arbejder, hvordan blodet cirkulerer i venerne, om det er tykt eller tyndt, om tarmenes indervægge er slimede eller  eller om der er divertikler med betændelse osv.

 Jeg havde igennem lang tid om morgenen når jeg vågnede kunne se og tegnede nye måder at blive helbredt på gennem lys-farver- det jeg kalder for PDT photo dynamisk therapi,  sådant et lille apparat fik jeg tegnet og Hector kendte en mand i Malaga Andrés, der var elektronikmekaniker, der byggede dette efter mine anvisninger.

 Da det blev færdigt, prøvede vi det på os selv først, og længe efter på patienterne, og det fungerede og gør det stadig.

 Hver gang kunne jeg se hvordan lyset trak de forskellige farvestrømme ind i cellerne , for når man har et røngtensyn, kan man se igennem ALT der er ingen limited, man kan ”scanne” igennem lagene og hjernen følger med i alt hvad der bliver vist gennem dette 3d syn,  medens jeg fortæller hvad der sker på stedet.

 Da jeg læser om den lille pige Natasja Djomkins, at hun har det på samme måde som jeg, bliver jeg utrolig glad, for så ved jeg, at vi er flere www., der kan risikere at have smme 3d syn, som jeg vil kalde det,  Jeg har læst for mange år siden da vi boede i Florida i en lille avis, at der er en mand i Bulgarien med X-ray eyes. Så nu er vi 3 personer, hvad jeg ved af, og jeg tror der er mange flere hen ad vejen der fødes med dette syn eller allerede har det, uden de har kontakt med nogen de kan fortælle det til. Eller har mod på at sige det, for det skal der MOD til at stå frem og sige. Ens familie står i afmagt og helt uden forståelse overfor dette, jeg kan tale af erfaring hvor smertefuldt det er-at ikke blive forstået lige hvad det angår, og selv vide hvad der foregår i ”dobbelt” forstand.

 Dana Schmidt, Politiken 12.febr. skriver: >Hun kan afsløre sygdomme, som vi og vores apparater ikke kan finde, siger forbavsede eksperter ifølge russiske medier.< .

  Og det er nøjagtig det jeg kan, og gjorde da jeg arbejdede med Hector. Jeg holdt op med samarbejdet fordi jeg skriver mine bøger, som er meget spirituelle og sci/fic.  Hvor jeg har videnskabelige passager med i, for har man dette røngtensyn, er der ingen limit i hvad vi kan se,  for det er IKKE kun igennem kroppe og organer, det er atomer, vægge, biler, helt nye helbredsteknikker, supercomputere, spacecraft etc.etc.  sådan er det.

 Som Dana Schmidt skriver i sin artikel >Men ingen ved, hvad det skyldtes. Ikke engang hendes forældre<

 Jeg håber en dag jeg møder denne pige,  jeg vidste allerede da jeg var lille, at jeg havde de evner og at jeg skulle bruge dem, da jeg blev voksen, men ikke helt hvordan eksakt, i dag er jeg 54 år, voksen og vèd, hvad jeg kan og hvad jeg skal bruge mit røngten syn til, men på en ydmyg men bevidst måde, nemlig til at hjælpe videnskaben med nytænkning, hvis de ellers vil tage  dette syn alvorligt, og lytte til de ting vi kan se.

 I mine bøger og artiker, står der ting i , der er sket efter jeg har skrevet det.  For med et røngtensyn, kan man også se astronomisk, astrofysisk og natuvidenskabeligt ting der ikke står i bøgerne, hvad er forklaringen, ja det må videnskaben jo fortælle os, vi ER HER,  og vi ved vi kan se igennem stof og antistof.

 Den dag man kan måle bevidstheden og  tanken eller dette røntgen syn, når vi har måleredskaber der kan overspille det uforklarlige, håber jeg vi får en videnskabelig forklaring, så vi bliver forstået.

 Måske man skal til at bruge atomets energi til at måle bevidstheden  med, da lysets kraft er tungere end atomet og derfor ikke kan læse i atomets info, her må vi udvikle i et lavere tyngde lag til at læse i bioenergien, og det kan vi måske kun gennem atomets absolutte nulpunkt, hvor man kan læse i stoffet. Og måske måle hvorfor nogle har dette røngtensyn. Atomenergi til at hente info i energimasse? Vi ikke kan se med det ”blotte øje”, men os der har røngtesyn, kan se dette.

 Mit ønske er at Natasja og jeg, om vi ka ”se” de samme ting, så bliver de rigtig spændende, om vi kan stile de samme ”diagnoser” eller om vi også der har forskellige røngten syn.

 Ulla Runchel-forfatter.