
Vi møder Klaudine Schnack i hendes hjem, som også danner
rammen om Alfa center - et behandlings- og kursussted, der hvert år
besøges af mange mennesker. Efter mange år som en særdeles aktiv
karrierekvinde i Danmark tog Klaudines liv pludselig en ny drejning. Da
hun har kommet sig over chokket og sorgen over, at hendes 25 år lange
ægteskab var slut, opdagede hun nemlig en helt ny side af livet; den
åndelige. Hun slog sig ned i Spanien, og forskellige sammentræf gennem de
sidste 10 år har medvirket til, at hun i dag kan byde sine kursister og
klienter velkommen i sit pragtfulde hjem i bjergene under Mijas
Pueblo.

Hvodan fik du ideen til dit kursuscenter, og hvordan
fik du den ført ud i livet? Jeg
havde længe haft Iyst til at etablere et kursuscenter, men uden konkrete
ideer. I en periode lavede jeg gruppehealing i et lokale i Centra Idea,
men jeg gik og drømte om at få mit eget. Jeg begyndte at kigge efter et
egnet hus, og da jeg en dag så det her, vidste jeg bare med det samme, at
det var her, jeg skulle lave mit center. Gruppehealingen fortsatte jeg med
her i huset, men arrangerede også åbent hus og havde folk til at komme og
holde foredrag og kurser. I dag koncentrerer jeg mig om mine egne kurser
og om min behandling. Folk syntes ikke, at jeg skulle nøjes med at være
værtinde, men selv stå for undervisningen - så det har jeg Iyttet efter.
Jeg udbyder normalt kun et ugekursus om måneden, ellers bliver det for
meget for mig, for folk bor jo her i huset. Der er fire til seks deltagere
på et hold - og hvis der kommer een og er her alene, så er det fordi
vedkommende har brug for det. Kursisterne kommer mest fra Danmark. Jeg
underviser fra 10-14 hver dag, og sørger for frokost til dem; aftensmaden
får vi udefra. De fleste vælger kurset "kosmisk chakra-uge", hvor jeg
bruger mit chakra-sæt, som er et redskab, jeg har udviklet tiI meditation.
Men når først folk er her og opdager, hvilke andre muligheder der er, så
vil mange også gerne have undervisning om eftermiddagen, hvor jeg bl.a.
bruger nogle særlige syngeskåle i chakrafarver. Som led i alle mine kurser
bruger jeg intuitivmaling. Vi taler om billederne og fortolker dem sammen.
Det er gennem disse billeder, at kursisterne virkelig oplever, at der sker
noget med dem, og så er det en god metode til at finde frem til, hvad folk
skal arbejde med.
Hvad består chakra-sættet af?
Det er en serie af malerier, malet i chakra-farverne, som
jeg efter åndelig inspiration har lavet og mangfoldig gjort. Til sættet
hører en guidet meditation. Der er 8 billeder- 1 for hvert chakra samt et
billede jeg kalder "familiebilledet". Energierne i dette billede
repræsentererer "samling af alle religioner". Det er vigtigt
altid at have god jordforbindelse, også når man mediterer. Jeg foreslår
gerne, at man forestiller sig et reb, der går ned til jordens midte, og
der sørger man for at forankre det. Når jeg selv mediterer, starter jeg
altid med at få jordforbindelsen i orden samt bevidst etablere Kristus
energien i mit hjerte. Efterfølgende inviterer jeg de følelser, der må
komme, og så arbejder jeg med dem. Jeg ser følelserne som små børn, der
har brug for, at jeg tager mig af dem, og giver dem kærlighed. For mig er
det en form for renselse, nøglen til at komme videre og ud i andre lag i
universerne. Og det gør jeg så! Ved at meditere på billederne har du
mulighed for at komme i kontakt med Kristus/kærlighedsenergien, og du kan
også opleve en bevidst kærlig måde at heale dig seIv og jorden
på.

Hvad er chakra-systemet?
Det er et åndeligt system, der går gennem kroppen på os. I
bunden har vi rodchakraet, som er rødt og har med jordforbindelse at gøre.
Midt imellem navlen og rodchakraet ligger harachakraet, der er orange. Det
er forbundet med kreativitet og seksualitet. Ved navlen ligger solar
plexus, der er gult. Det er omkring det chakra, at man får uro, hvis man
f.eks. skal til eksamen. Så er der hjertechakraet, der har med kærlighed
at gøre samt halschakraet, der forbindes med kommunikation. Foroven ligger
pandechakraet, der også bliver kaldt det tredje øje, og oven i hovedet har
vi kronechakraet. Der er forskellige legemesdele, følelser og organer, der
hører til de forskellige chakraer. Så er der noget galt med en, relaterer
det altid til et af chakraerne, og så kan man meditere på det chakra for
at få balance.
Hvem kommer til dig? Er det folk, der står overfor en stor
beslutning eller vendepunkt i deres liv, folk med problemer, eller kommer
de af interesse for personlig fordybelse?
Det er det hele. Der er jo altid problemer og spørgsmål så som:
gør jeg nu det rigtige? er det nu også det jeg vil? Det kan være svært,
hvis man vil have hjertet med. Det er vigtigt at få ryddet op inden i os
selv, inden vi ændrer på noget. Med det chakra-sæt, jeg har udviklet,
kommer du virkelig ind og får ryddet op, fordi du kommer i forbindelse med
det, jeg kalder Kristus-energien eller kærlighedsenergien. Når du er i
den, og sidder og rydder op, og får de forskellige følelser frem, som du
skal arbejde med, det kan f.eks. være sorg, frygt og jalousi, så får man
sendt noget energi af sted - og når du efterhånden får ryddet op, så
kommer der uvilkårligt andre ting til, som mere har noget at gøre med,
hvilke muligheder du har. Det er utroligt vigtigt at være opmærksom på,
hvilke følelser man har i løbet af dagen. Der er mange, der lider af
følelsen, at der er noget i vejen med dem, f.eks. hvis man føler, at andre
ikke kan lide en, så synes man altid, at det er en selv, der er noget galt
med. Og den følelse skal man sørge for at få vendt. Måske skulle man kigge
på, hvad det er for nogle mennesker, man omgås. Det kan være, man skal se
sig om efter en helt ny bekendtskabskreds. Som regel har folk
problemer med at starte på en frisk. Men i
det øjeblik man lukker døren til noget, så åbner der sig en ny og det går
utroligt stærkt.

Har du helbredt folk, der har været så syge, at de er
opgivet af det konventionelle sundhedssystem?
Ja, jeg har formidlet energierne til at helbrede dem. Jeg
har blandt andet healet pa hospitalerne hernede. F.eks. blev jeg tilkaldt
af en hollandsk familie, som havde fået at vide af en hollandsk healer, at
de skulle sætte sig i forbindelse med en dansk healer hernede. Manden var
indlagt med dårligt hjerte og skulle have foretaget en by-pass operation,
men inden operationen ville de prøve, om en alternativ behandlingsform
virkede. Manden var filminstruktør, men da jeg healede ham, kunne jeg se,
at det ikke var film, han skulle lave, men noget helt andet, som jeg
fortalte ham. Det bekræftede han seIv ret hurtigt. Han var altså godt klar
over, at han var kommet ind på en forkert livsbane og den erkendelse var
vigtig for hans helbredelse - for han var klar til den og derfor
modtagelig for den. Jeg kunne straks se, at han hurtigt kunne blive rask,
og 14 dage efter var der heller ikke længere noget galt med hans hjerte -
så det blev aldrig nødvendigt at operere ham. Lægerne forstod ikke,
hvordan det var muligt, men erklærede ham rask.
Du behandler også folk for sygdomme. Hvad går din
behandlingsform ud på?
Jeg healer
folk. Jeg går mentalt ind i folk for at se, om der er nogle blokeringer.
Hvis der er noget helt galt, så tager jeg det væk og sætter noget andet
ind. Det kan også være, at jeg opdager, at der er brug for noget ekstra,
f.eks. et nyt immunsystem for at forstærke det nuværende. Måske skifter
jeg blodet eller hjertet ud eller sætter et filter ind for at få renset
ud. Når jeg ser, hvad der fysisk er galt med patienten, får jeg den
psykiske årsag at vide og bagefter får jeg at vide, hvad patienten selv
skal gøre for at blive rask. Det vil sige, at jeg healer ude i auraen og
(det er først i det øjeblik, at patienten selv begynder at gøre det, som
jeg har fået besked på og fortæller videre, at patienten kan blive
helbredt. Jeg har rigtigt mange incestofre. Faktisk er der tale om ca.
80% af mine patienter, og disse mennesker har som regel en ret alvorlig
sygdom. Rent psykisk hjælper jeg også folk til at finde ud at, hvad de
skal her i livet.
Din tilgang til helbredelse er åndelig frem for
videnskabelig. Mener du ikke, at den almindelige medicin slår til?
Jeg ville aldrig råde folk fra at
gå til deres egen læge. Jeg mener bestemt, at det er vigtigt, at de bliver
undersøgt og indlagt, hvis det er nødvendigt. Uanset om jeg kan hjælpe
eller ej, så synes jeg det er vigtigt at bruge sundhedsvæsenet. Jeg ved
sandelig ikke, hvad jeg selv ville gøre, hvis jeg sad i saksen, men jeg
ville sikkert også begynde med at gå til lægen. Jeg har erfaring for, at
en kombination af de to ting, er ideel.
Hvordan begyndte du at
interessere dig for livets åndelige sider? Det er sket for mig, som det er sket for 99% af de andre
behandlere, Der skal som regel en eller anden alvorlig hændelse til i
livet, før vi ændrer vores tankegang. Det kender man jo også fra syge
mennesker, der begynder at spekulere på andre ting. Jeg seIv blev skilt og
fik et chok. Jeg anede simpelthen ikke, hvad jeg skulle tage mig til, og
så er det jo, at man nærmest bliver ført rundt. Jeg kom helt tilfældigt på
et kinesiologikursus, og jeg fandt meget hurtigt ud at, at jeg skulle i
gang med healing. I starten, da jeg var på disse healingkurser, anede jeg
ingenting, så jeg sad altid med fingeren oppe og spurgte om alt muligt;
jeg kunne ikke se nogen farver, jeg kunne hverken det ene eller det andet.
De andre kursister "så" altid en masse, som jeg ikke kunne se og jeg
tænkte, at det da ikke kunne være rigtigt, at de alle sammen var fulde af
løgn. Underviseren blev til sidst irriteret på mig og sagde, at mine
healinger var gode nok. Jeg skulle være lidt mere tålmodig, og en dag
ville jeg også komme til at "se". Jeg begyndte så at fornemme ting, altså
ikke se ting, men fornemme. Det viste sig senere, at de fleste andre slet
ikke "så" noget - de fornemmede også. For mig blev der åbnet op for en
fantasiverden. Det er helt utroligt, hvad der kan lade sig gøre - det er
faktisk kun et spørgsmål om fantasi.
Er der en bestemt hændelse i model med del åndelige
univers, som du vil betegne som en omvendelse?
Nej.
Altså det største vendepunkt var, at jeg blev skilt. Hvis man f.eks. ser
astrologisk på det, så kan man se, at jeg skulle i gang med det her, og
det ville der aldrig have været plads til i mit ægteskab. Så det har altså
bare været så flot organiseret. Jeg var selvfølgelig smadder ked af det,
da jeg blev skilt, for den gang vidste jeg ikke, at det var det rigtige
for mig. Man bør forsøge at se det gode i enhver situation. I dag er jeg
taknemmelig.
Dit liv var altså før din skilsmisse meget anderledes
end det er i dag. Var det åndelige aspekt ikke en del af dit liv
dengang?
Nej, i hvert fald ikke bevidst. Jeg har altid hjulpet andre
mennesker meget. Min mand var ved at få svip af det, men jeg var ikke
opmærksom på mine åndelige sider. Før jeg blev skilt, var jeg en
rigtig forretningskvinde, og var med til at
starte et datterselskab op. Og så har jeg brugt rigtig mange år af mit liv
på sejlsport - hele familien var bidt af det. Men hernede har jeg slet
ikke det behov længere. Desuden er det heller ikke det samme, når man er
alene. I stedet begyndte jeg at spille golf, da jeg kom til Spanien. Men
det har jeg også lagt på hylden. Nu beskæftiger jeg mig 100% med mit
kursuscenter, og så maler og skriver jeg meget.

Du har kreeret nogle meget smukke chakra-haver. Hvad
anvender du dem til udover, at de er en nydelse for
øjet?
Ideen fik jeg på New Zealand
for ca. fire år siden. Jeg var dernede til en "Festival of Light", hvor
jeg lavede workshops rundt på hele nord øen. Der var der et sted, hvor de
havde nogle stor slående chakra-haver. De var fantastisk flotte og fyldte
et kæmpe areal. Så jeg bestemte mig for, at jeg ville lave nogle
tilsvarende haver, når jeg kom tilbage. Mine haver er en miniatureudgave
af dem, men princippet er det samme 7 små haver i en, med hver deres
farve. Jeg selv og mine kursister bruger haverne til at meditere i; man
kan sætte sig i den farve, man føler, man har behov for - og det er
utroligt saliggørende.
Som jeg forstår din tilgang
til det åndelige univers, så blander du religionerne. F.eks. så hører chakra-tanken jo til i de
orientalske religioner, men samtidig anvender du en Kristusenergi. Hvordan
er sammenhængen? Jeg tror på, at alle verdens religioner en dag bliver samlet
til en. Folk med forskellig religiøs baggrund kommer her på mit
kursuscenter, f.eks. har en del været jøder. Det er lidt sjovt, for
specielt jøderne kan slet ikke klare, når jeg taler om Kristus-energien,
men så forsøger jeg at kalde den kærlighedsenergien i stedet for. For mig
er det nøjagtig det samme. Det faktum, at jeg anvender Kristusenergien i
min undervisning og healing, er ikke ensbetydende med, at jeg er udøvende
kristen. Jeg går f.eks. ikke mere i kirke, end andre mennesker
gør.
I vores vestlige
verden eksisterer der en ekstrem arbejdsmoral, der gør os stressede. Hvad
tror du, der er "gået galt" i den vestlige
verdens åndelige udvikling? Jeg føler egentlig ikke, at der er
noget, der er gået galt. Det tager bare forskellig tid for os mennesker at
opdage, hvad meningen er med, at vi er her. Der er en stor del af
befolkningen, der har været udsat for et chok af en eller anden art, enten
i form af et dødsfald, skilsmisse eller hvad det nu må være. En kraftig
påvirkning, der har gjort, at de er begyndt at tænke anderledes. Der er jo
masser af mennesker, der lever i bedste velgående uden at få det skub.
Men jeg tror efterhånden, at tiden er blevet sådan, at folk godt er
klar over, at der er mere mellem himmel og jord. Fjernsynet har jo utrolig
mange udsendelser om det uovernaturlige, og man taler generelt også mere
og mere om det. Det der er galt, er, at mange tror, at de bare kan sidde
og meditere, og komme ind i de forskellige universer - og så går de ud og
lever deres sociale liv og opfører sig, som de altid har gjort. De får
simpelthen ikke ryddet ordentligt op inde i sig selv. Jeg tror på, at vi
alle sammen er på vej det samme sted hen, men vi kommer blot dertil ad
forskellige veje. Hovedformålet for os mennesker må være at finde det
guddommelige i os seIv - at elske os selv. Nu vi er nået dertil, så er vi
kommet så langt, vi overhovedet kan komme. De mennesker, der er nået så
langt, har en særlig udstråling og et bestemt lys over sig, som andre godt
kan lide, som man bliver rolig af. Kristus-energien er bl.a. vejen for at
nå til den guddommelige erkendelse. Den kommer oppe fra og går ned gennem
dit hoved og ned i hjertet. Man skal øve sig i at etablere kontakt til
Kristus-energien. Normalt kan man kun holde den nogle minutter af gangen i
starten. Det jeg fortæller mine elever er, at de kan holde eller komme
tilbage til Kristus-energien ved, at de siger til sig selv: Jeg elsker mig
selv, jeg er guddommelig kærlighed. Således bliver ens energi også ændret
i dialogen med andre mennesker. Normalt er en dialog en mental proces. Man
opfatter og svarer med hjernen, men når man bruger hjerteenergien, så
passerer energien fra hjernen ned i hjertet, og det giver ærlighed i
samtalen. Det ville være rigtigt dejligt, hvis vi mennesker gjorde det.
Altid siger nøjagtigt, det vi mener pa en kærlig måde. Der er alt for
mange, der render rundt og glatter hinanden over hårene, for det er jo
det, vi har lært. Det er en overlevelsesmetode, som vi kun selv kan
ændre.
|