UT-UNUM-SINT

Af Stig Boye Petersen

(Måtte de være ét – eller Gid de må blive ét)

Dette fromme ønske er grunden til, at denne hjemmeside blev til. Men naturligvis burde den, der opfandt dette udtryk, have indregnet sig selv ved at ændre ordene til UT UNUM SIMUS – Gid vi måtte være ét.

Så er det store spørgsmål, om det er muligt at forene menneskeheden. Naturligvis ikke i fysisk forstand, for vor biologiske natur varierer fra den ene person til den anden. Men måske spirituelt.

Dette er kun muligt, dersom vi er udgået fra den samme kilde, og denne kilde må da nødvendigvis være en eller anden kraft, der gennemtrænger universerne, stadig er i arbejde og udvikler dem.

Hvis vi skal kunne begribe denne formidable tanke, må vi først erkende, at vi er mere end blot en fysisk krop. Okay. De fleste mennesker er enige om, at vi har en sjæl, en ånd eller bevidsthed.

Til daglig er vi os bevidst, at vi ejer en bevidsthed – når det kommer til stykket, tænker vi, gør vi ikke? Det tror vi i hvert fald.

Generelt er folk enige om, at nogle er mere intelligente end andre, men de tror også, at den såkaldte intelligens skyldes hjernens kapacitet. Ikke sandt?

Så er det store spørgsmål: Er bevidsthed kædet sammen med hjernen. Er det dér, den bor? Ophører bevidstheden med at eksistere, når hjernen holder op med at fungere?

Folk, der har haft en nærdødsoplevelse, siger noget andet. Kirurger kan være ude for at opleve, at hjernebølgerne på elektroencefalografens skærm (EEG) ændrer mønstrene og bliver til rette linjer. ”Satans osse, vi er ved at miste patienten,” udbryder de. Tiden går, og så kan de beslutte sig til at fjerne hjerte, lever og nyrer og atter montere dem i andre patienter.

Vagt i gevær! De tager fejl. Den ”døde” er ikke død, før hjertet holder op med at slå, og så alligevel …

Hængende under loftet iagttager sjælen sin ubevægelige krop, kirurgernes arbejde og snakkende sygeplejersker.

Dette sker ofte, og når og hvis sjælen (eller bevidstheden) vender tilbage til kroppen, vil personen kunne beskrive i detaljer, hvad der skete i operationsstuen.

I et tilfælde, der fandt sted i England, havde kirurgen netop foretaget det første indsnit for at åbne brystkassen og fjerne hjertet, da en sygeplejerske pludselig udbrød: ”En af tæerne bevæger sig!”

”Sludder og vrøvl,” brummede kirurgen. Men et øjeblik efter bevægede hele foden sig.

Nu fik han travlt og skyndte sig at lukke indsnittet. Personen kom til live igen og fortalte senere, hvordan han under sin nærdødsoplevelse koncentrerede sig om at bevæge foden for at vise, at han stadig var i live.

Vi kan altså konkludere, at hjernedød ikke er noget afgørende bevis for, at døden er indtruffet.

Og hvad mere er – dersom vor bevidsthed virkelig er forbundet med kroppen, men uafhængig af dens fysiske begrænsning, hvor hører den så hjemme?

Og én ting til, kan den udtrykke sig uden at have en krop?

Lad os vende tilbage til den tidligere nævnte store bevidsthed, kraft og intelligens. Den kunne sammenlignes med et uendeligt ocean, hvis dråber kunne påtage sig en fysisk form. Men så sker der noget forfærdeligt. Når denne dråbe af bevidstheden indkapsler sig i en form, bliver båndene til oceanet næsten helt skåret over, og derfor har det, vi kalder vor dagsbevidsthed, eller personlighed, ikke længere adgang til den alvidende kilde. Den må da på ny opsamle viden fra den fysiske verden med årsag og virkning.

 E.T., phone home

Den inkarnerede sjæl har dog stadig en lille erindring om sit udspring, og denne rest er som et lille, bankende hjerte. Vi kalder det for samvittigheden. For dette er den resterende tynde tråd til vor lille båd, gennem hvilken den Store Bevidsthed – eller Gud, hvis du foretrækker det navn – hvisker til os, når vi stilner vort sind.

Hvordan kan vi ringe hjem?

Én måde er at bede. Du kunne bede om indsigt, der kan hjælpe dig til at forstå betydningen af det, der sker for dig i hverdagen. Husk på, at denne verden er underlagt loven om Årsag og Virkning. Intet er tilfældigt. Led efter årsagen, og du vil opdage, at mange af dine ulykker skyldes noget, du selv satte i gang. Der er en mulighed mere; men det vender vi senere tilbage til.

Enhver tanke, ethvert ord, enhver gerning opfører sig som en boomerang. Hvis du ikke behandler din Næste pænt, bang – du bliver ramt i nakken. Også ord kan bevirke det samme. Og hvad med tanker?

Hvis du afviser dem med det samme, er der ingen skade sket. Men overvejer du dem alvorligt, nærer dem, men afholder dig fra at bringe dem til udførelse, vil de med tiden blive opfanget af et andet individ med den samme sindsstemning, og han kan så sætte den grimme ting i værk. Så pas på. Og den tanke, som du frigav, vil vende tilbage og forgifte din sjæl.

Men hvorfor tænke mere over dette? Når alt kommer til alt, lever vi kun én gang, og de andre kan gå ad helvede til. Jeg ønsker et godt liv for mig selv, tænker du muligvis.

Beklager, du er helt gal på den. Og hvis vi kun havde et eneste liv, ville det ikke have nogen betydning, det ville være formålsløst. Dit liv ville være spildt.

Så hvorfor er vi her? Er vi bare et af Naturens luner?

Prøv at se dig omkring. Du befinder dig i en ordnet verden (som vi mennesker har bragt i uorden). Der er visse fysiske love, som videnskabsmænd har fundet frem til, og du har selv afprøvet nogle af dem, har for eksempel ladet ting falde ned på jorden. De ryger ikke op i himlen, når du slipper dem. Naturligvis med undtagelse af fugle.

Der er også biologiske love. En ko føder ikke en abekat og en kvinde ikke myrer. Medmindre hun får myrekryb; men det er en helt anden historie.

Du vil erkende, at der er sørget for alt. Selv for fosterets udvikling til et barn. Det sker alt sammen uundgåeligt på samme måde. Altså er der virkelig regler til.

Moderen aner ikke en brik om, hvordan generne skal tydes, proteiner skabes, at arrangere celler, danne skelettet, muskler og alt det øvrige. Men Naturen – en intelligent og usynlig kraft – véd alt om processen. Når den nyfødte udstøder sit første skrig, er det i den samme brøkdel af et sekund, at en dråbe af den Store Bevidsthed overtager den fulde kontrol.

Evolution

Ganske som vi erkender fysisk evolution, kunne vi også overveje muligheden af en psykisk evolution. Folk bliver nu engang klogere, selv om det er vanskeligt at tro på. Det vil sige, at vor filosofi og forståelse af, hvad der er rigtigt eller forkert, udvides. Det ser ud, som om menneskeheden samler erfaringer og putter dem i lade. Hvordan kan det gå til?

Da vi ikke kan arve vore forældres livserfaringer, er den mest logiske forklaring, at vi bliver født igen. Hvilket tilfældigvis er, hvad også vor frelser Jesus Kristus fortalte os, hvis vi skal tro, hvad der står i den hellige Bibel.

 Wow, hvis det er tilfældet, får vi foræret et helt nyt syn på livet. Betyder det her, at vi, det vil sige vor bevidsthed, får en ny chance i et nyt fysisk legeme – samt en ny personlighed?

 Det kan du lige tro.

Jamen, skal vi virkelig opleve de samme grimme ting i et nyt liv?

Ikke tale om. Når du har lært en lektie udenad, vil du aldrig ramle ind i det samme problem igen – altså personligt. Og denne særlige lektie bliver præget ind i din sjæl, så du behøver ikke mere at bryde dit kønne hoved med det.

Der er også en velsignelse involveret, fordi de søde ting, du gjorde i dette eller i et andet liv, med tiden vil vende tilbage til dig. Her har vi igen loven om årsag og virkning i arbejde.

Men hvor længe skal vi inkarnere? Hvor mange gange?

Det afhænger af dig selv. Jo mere dine bestræbelser på at gøre det gode bærer frugt, desto hurtigere vil du komme til at bestå eksamen. Men det tager generelt mange tusinde liv i et fysisk legeme på en planet som vores at nå så langt.

Ser du, du bliver nødt til at opleve alting, og jeg mener det bogstaveligt. Du skal opleve at slå ihjel, blive dræbt, opleve livet som både mand og kvinde, være konge, kriger, bonde, præst eller hedning. Du bliver nødt til at indvinde erfaringer i alle livets facetter.

Og hvornår går jeg så op til eksamen?

Hov, hov, det her er en alvorlig sag. Du må lære at forstå og elske enhver skabning, hjælpe, når dit tilbud om hjælp bliver accepteret uden tanke på, hvad der kan ske med dig selv, og uden ønske om at blive belønnet på nogen måde. Du skal ”bare” gøre det rette. Og det er lettere sagt end gjort.

Du skal også være ydmyg, idet du gør dig klart, at æren skal tilskrives den evige del af dig, din personlige dråbe af den Evige Kosmiske Bevidsthed, eller Gud.

Da, og først da, vil du på rette tid blive overført til den såkaldte femte dimension. Dette er den laveste rang af dem, vi kalder engle, men som bare er højere udviklede mennesker. Du vil få et lettere, mindre tæt men stadig fysisk legeme. Din genpulje vil blive opgraderet; nogle gener vil blive aktiveret og give dig oversanselige evner.

Dit legeme vil forblive ungt; det vil være som hos en trediveårig, og du vil ikke behøve at dø eller skifte over til en ny krop, medmindre du selv vælger det.

 

Til forside