Hvad er engle?

 © Af Rikke Marcussen, marts 2004.

 Jeg blev for nogle dage siden spurgt af en alternativ behandler: ”hvad er engle?”, og det har netop fået mig inspireret til at skrive denne artikel.

  

Jeg tror de fleste mennesker opfatter engle, som dem vi alle kender fra de smukke englebilleder, hvorpå ses de store fine hvide vinger, som de bære på ryggen.

- Dog er det slet ikke sådan at jeg som åndelig åbent oplever engle.

Først skal her nævnes, at jeg tror på at vi alle bære sandheden i os. At vi alle er en del af denne sandhed og at det vi oplever som åndeligt åbent, ikke er rigtigt eller forkert.

Det der føles rigtigt for dig, er en del af sandheden – din sandhed.

 

En engel for mig er en åndelig hjælper; det kan være af menneskelig form, men også i form af lys og energi. Vores skytsengel/e er en/dem som vi på det åndelige plan har valgt at skulle følge, guide og hjælpe os, når vi blev reinkarneret på Jorden. Dog mener jeg hertil at et afdødt familiemedlem også i særlige tilfælde kan træde til som hjælper. F.eks. for at advarer eller for at frem tone et budskab.

 

Selv er min skytsengel af menneskelige form, og udstråler et meget stærkt og klart hvidt lys; samme lys som jeg selv sender ud, når jeg healer mine klienter.

Udover min skytsengel har jeg tre-fire andre åndelige hjælper, heraf er to af dem i form af lys og meget stærke kærlighedsenergier, som jeg kraftigst mærker, når jeg er trist til mode.

Mine hjælpere kan også lade mig vide de er her på andre måder. Ofte ser jeg en slags glimmerlys for mine øjne, som samtidig giver mig en rigtig rar og dejlig fornemmelse i kroppen. Eller jeg kan mærke en hånd på min skulder, og høre en hvisken i mit øre.

 

Jeg kan fortælle en lille historie…

For nogle år tilbage var jeg meget depressiv og så ingen glæde ved livet. Mine følelser var som en hvirvelvind – aldrig vidste man hvor man havde mig og hvad jeg kunne finde på.

Da min samlever i den periode også valgte at gå fra mig, kappede det helt over for mig. Jeg græd som et lille barn og skældte ud om hvorfor jeg skulle igennem dette her og om jeg ikke havde oplevet nok modgang. Her ledte mine tanker også hen på at forlade denne verden, da jeg med et mærkede en hånd på min skulder, en ubeskrivelig trøstende kærlighedsenergi og ordene: ”det skal nok gå Rikke”.

- Efter dette stoppede jeg med at græde og troede på at det nok skulle gå alt sammen. Troen på at de dumme ting jeg havde sagt til min kæreste, nok skulle blive tilgivet og at det ville løse sig igen – og det var netop det det gjorde.

 

Dette er også et f.eks. på deres uendelige kærlighed fra den åndelige verden, til os mennesker. Altid er de her for at hjælpe, og den bedste hjælp du får, er ved at selv at bede om den. Husk at være lydhør og give dem plads til at hjælpe.

Dette var mine ord til dig, tak fordi du læste med.

 

Til forside