Documented ASTROLOGY quotes by Shakespeare - selections by Ove von Spaeth

Stjernelære og astrologi hos Shakespeare

Af

OVE VON SPAETH

Copyright © 2015 - www.moses-egypt.net

ARCHIVES                             OVE VON SPAETH.
  History and Science: Rediscovery, Insight, Renewal.

Shakespeare og renæssancens stjernelære

Verdens betydeligste forfatters skuespil og poetiske værker har et indhold, som også integrerer en kosmisk orden, der omfatter stjerner, planeter og universets ’mystik’. I hans værker er der mere end hundrede referencer til stjernelæren, og mange af skuespilpersonernes handlinger illustreres tillige med astrologisk terminologi.

De mange værker af Shakespeare rummer også en særlig art viden, der ofte er formidlet som ”bag et slør”. Således ses dette at tilføje disse værker en sublim yderligere virkning, som vi bl.a. erfarer i Hamlet (I:5): ”Der er mere mellem himmel og jord, Horatio, end der er drømt om i din filosofi ...”

Shakespeare-værkerne med op til 38 skuespil og 154 sonetter er kendt for at være fyldt med billedsprog fra mange kilder. Herom viste deres forfatter sig så forbavsende velbevandret i talrige store emner omfattende lige fra Ovid og Homer til jura, havegartneri, spil, falkejagt, m.v. Men også om videnskab såvel som mytologi, magi, alkymi og ikke mindst astrologi.

Et eksempel på astrologiforbindelsen - at Shakespeare i ”Romeo and Juliet” betegner dette par som ’star-crossed lovers’ - altså ’ramt af kærligheden ud fra stjernernes stilling’. Sådanne udtryk kunne anvendes på grund af publikums forventede forståelse, og som var almindeligt accepteret.

Mange af Shakespeares udtryk er bevaret i nutidens dagligsprog, f.eks. to catch a cold og a heart of gold. Han indlagde 3000 nye ord i det engelske sprog og anvendte et ordforråd, der var op til seks gange så omfattende som hverdagssprogets 10.000 ord hos de fleste af hans landsmænd. I hans skuespil og digte anvendes astrologisk farvede begivenheder, metaforer og prognoser. Alt var i fin overensstemmelse med astrologiens metoder og popularitet på hans tid blandt adlen og borgerne.

Astrologien var altid kendt som ”den kongelige kunst”. I England dengang var John Dee den mest berømte astrolog, og som sin mest berømte klient havde han dronning Elizabeth I og the Tudors. John Dee bestemte astrologisk tidspunktet, 15. januar 1559, for Elizabeths kroning. Han var også alkymist og ejede et af tidens bedste privatbiblioteker. Han mødtes senere i Oxford med universitetslærer, astrolog og spirituel filosof Giordano Bruno, der gik stærkt ind for et udvidet kosmos og verdensbillede - ligesom Tycho Brahe, som Dee besøgte på Hven i 1588.

Allerede Gerolamo Cardano havde i 1551 opstillet et horoskop for den engelske kong Edward VI. Og Frankrigs dronning Catherine dé Medici betalte i 1566 Michael Nostradamus for at verificere hendes astrolog Lucus Gauricus’ forudsigelse om sin gemal, kong Henrik II’s død.

Det er et faktum, at renæssancens lærde og større astronomer, der praktiserede som hofastrologer, vil især omfatte Tycho Brahe for det kongelige hof i Danmark og senere det kejserlige hof i Prag; Johannes Kepler for Habsburgerne samt Galileo Galilei for Medici’erne. Derimod Giordano Bruno blev brændt på bålet for kætteri i Rom i 1600.

De færreste udøvere inden for astrologien var specialister, men eksempelvis lægerne fik nogen oplæring i emnet. Hos de fleste mennesker var det på den tid almindeligt at bruge udtryk som ”stjernerne” i betydningen held eller lykke, men også at bruge navnene på planeterne i forbindelse med den individuelle kvalitet, som de blev opfattet at være specifikt relateret til, f.eks. martialsk og jovial for karakteristika der mentes tilknyttet henholdsvis Mars og Jupiter.

Shakespeares værker blev skabt netop midt under den tidsånd, hvor disse ideer og opfattelser blev dyrket – eller undertiden bekæmpet. I hans værker er der tillige anvendt en masse ord, der har særlige betydninger i astrologi som for eksempel ’aspekt’, ’konjunktion’, ’konstellation’, ’formørkelse’, ’middelværdi’, ’meridian’, ’mundan’, ’orbis’, ’retrograd’ og ’zenit’. Især brugte han de begreber på almindelig hverdagsagtig måde, men nogle af dem yderligere i forbindelse med deres betydning og detaljer.

På Shakespeares tid var ordene astronom og astrolog indbyrdes udskiftelige. Astronomi kunne betyde horoskoper og forudsigelser, mens astrologi kunne betyde astronomi, som den i flere henseender udføres i dag. Også matematikere fik tit begge betegnelser. De fleste middelalder- og renæssance-astronomer var astrologer, der stadig her på Shakespeares tid brugte teknikker helt fra antikken. I de senere moderniserede værker kan det ske, at ’planeter’ er erstattet med ’stjerner’.

Shakespeares kollega Christopher Marlowe (1564-1593) skrev om Doctor Faustus, og
bogbindets træsnitprint viser Faustus stående i en magisk cirkel, der består af symboler
for planeter og stjernetegn. Den fremmeste Elizabethanske tragediedigter Marlowe fik
en mystisk tidlig død, han skrev kun få skuespil - og fik stærk indflydelse på Shakespeare.

Også mange indirekte astrologiske referencer

Shakespeares værker har hundredevis af referencer til stjerner, planeter og astrologi, også indirekte:
I skuespillet “Comedy of Errors” (dansk udgave ’Tvillingerne’) er der flere omtaler af byens herberg Centaur Inn. En kentaur kan i konteksten være identisk med Dyrekredsens 9. sektor, relateret til stjernebilledet Skytten (ikke at forveksle med kentauren Chiron). .
I 1.akt, scene 2, hvor guld-penge (sol-reference) skal føres til herberget, informeres der om tid: Solen er i vest, - og ”inden for samme time” var det dinner-time. Det var dengang ikke supper-time, men tidlig eftermiddag, kl. 12-14, dvs. Skyttens himmelsektor i den diurnale skala/cyklus.

Ligeledes i ”Hamlet”, akt I scene 2, når kong Claudius med et ’astronomisk’ udtryk siger, at Hamlets rejselyst er retrograd i forhold til, hvad der ønskes.

I “Købmanden i Venedig” hedder den jødiske hovedperson Shylock, hvilket overhovedet ikke er noget gældende navn med jødisk oprindelse. Således et konstrueret personnavn - idet det er det hebraiske og arabiske navn for hovedstjernen i stjernebilledet Lyren højt oppe på himlen, hvor den er øverste pol på Verdens-aksen.

I mange flere dele af Shakespeare-teksterne ses præget fra Hermes-læren. Således i skuespillet “Som man behager”, - i akt II scene 7, findes i en beskrivelse af ”de 7 livets aldre” indlagt de 7 planeters astrologiske karakteristika, uden at planeterne nævnes ved navn. - I Shakespeares værker er alkymistiske og astrologiske begreber ofte glemt i dag, men kan stadig genfindes naturligt placeret i den løbende tekst.

I moderniserede og oversatte udgaver af Shakespeares værker kan det forekomme ofte, at ’planeter’ er blevet erstattet med udtrykket stjerner. Eller når f.eks. at Shakespeare laver ordspil på, at en komet er et græsk klassisk udtryk for en ”håret stjerne”, ses det ikke opfattet i oversatte/nye udgaver. Problemerne er søgt undgået i forbindelse med de præsenterede eksempler, hvortil der er anvendt de klassiske oversættelser foretaget (1861-1873) af Edvard Lembcke, men er revideret /opdateret i de astronomiske-astrologiske termer af nærværende forfatter.

T.v.: Skitse fra samtiden af Londons teater for ikke mindst skuespil af Shakespeare,
The Globe, der også er et begreb for ’verden’, jf. hans udsagn "Hele verden er en scene".

T.h.: Grundplan af teater ifølge den romerske indviede arkitekt Vitruvius’ konstruktion med
’hellig geometri’ (Vitruvius, V, 7). Konceptet er fra græsk teater, hvor konstruktionen fandt sin
optimale løsning ud fra principper om lydens udbredelse efter matematisk-geometriske love.

Astrologi, Hermetisk lære og ”hele verden er en scene”

I Firenze havde Cosimo de Medici i slutningen af 1400-tallet instrueret sin chefbibliotekar, astrolog-lægen Marsilio Ficino, at slippe alt andet arbejde og hellige sig oversættelse af Hermes Trismegistus' nu genfundne egyptisk-græske visdoms- og mysterieskrift ”Corpus Hermeticum”. Herfra fornyedes netop hermetikernes lære også med inspiration til kosmologien og astrologien. Med bogtrykkerkunsten spredtes dette vigtige oldtidsskrift hurtigt rundt i Europa før den katolske kirke fik grebet ind.

Værket inspirerede flere generationer af tankens pionerer såsom Pico della Mirandola, Francesco Giorgi, Reuchlin, Cornelius Agrippa, Erasmus etc., - alle der i renæssancen var af betydning som nyskabende pionerer: alle havde de læst ”Corpus Hermeticum”! De tilkomne informationer fra oldtidens viden synes tillige at have inspireret astrologien, som der blev undervist i på flere europæiske universiteter sammenhørende med studierne i matematik, musik og medicin.

Også Platons værker og hans senere fortolker, filosoffen Plotin i 200-tallet, fik her en opblomstring - hvortil der i den lære, neo-platonismen, var udviklet et koncept der demonstrerede, at universet var ét, et hele, og udtrykt som en intelligent og animeret organisme. Således var der mange ting tilfælles med hermetismen ikke mindst ”hemmelig harmoni eller samklang (’sympathi’)” som et nøglepunkt i astrologien og alkymien, nemlig ”som foroven, således også forneden”. Eksempelvis var dette mest benyttede valgsprog hos Tycho Brahe, der var åbenlyst hermetiker.

Europæisk tænkning blev simpelthen genoplivet med ”Corpus Hermeticum” og neo-platonismen, hvorfra man genopdagede det gamle paradigme om et integreret kosmos. Ligeledes er det fremtrædende, at neoplatonikerne og hermetikernes tænkning kan ses afspejlet adskillige steder i William Shakespeares værker.

En af Shakespeares hyppigt citerede passager er ”hele verden er en scene”. Den sætning indleder en monolog i hans skuespil ”Som man behager”, fremsagt af den melankolske Jaques i akt II, sc.7. I talen sammenlignes verden med en scene og livet med et spil, og her tælles de føromtalte 7 stadier i et liv, benævnt som menneskets 7 aldre: spædbarn, skoledreng, elsker, soldat, retfærdighed, alderdom, og stadiet over for forestående død. Ifølge nogle forskere var Shakespeares version af menneskets aldre baseret på digteren Palingenius’ bog ”Zodiacus Vitae” (’Livets zodiak’).

Londons Globe Theatre var bygget baseret på såkaldte magiske dimensioner eller neo-platonisk ’hellig geometri’, i dette tilfælde 14 symmetriske vægge, hvori en art linje-teoretisk alkymistisk pentagram kan interpoleres - foruden forbindelserne med astrologi konceptet.

”... Teatrets design er skabt af Jame s Burbage, og har påvirket senere teatres udformning, herunder Shakespeares Globe i Elizabethan London, - og det var baseret på de klassiske teorier om udformningen af det romerske teater, som der er redegjort for i Vitruvius’ bøger …”

Frances Yates, Renaissance historian, - i hendes “The Theatre of the World”, Chicago U.P., 1969.

Den kultisk initierede romerske arkitekt Vitruvius skrev sine bøger om klassisk arkitektur og hellig geometri. Idet den geometriske grundplan i det klassiske teater var baseret på kosmologi, er det stærkt sandsynligt, at kosmiske referencer også fandtes implicit i Shakespeare-teatret, og at The Globe Theatre’s ”idé” eller betydning her vil have været et ”teater af verden” (’globe’/’verden’), som også er udtrykt i Hermetikernes koncept om harmonierne mellem makrokosmos og mikrokosmos.

“… Hamlets bemærkninger om de personer, der er ”præget af en defekt, som er naturens særlige udstyr eller skæbnestjerne” (Akt I, sc.4, lin.32), illustrerer 1500-tallets særlige begreber, hvad angår foreningen mellem natur, stjerner og skæbnen …”

Don Cameron Allen, “The Star-crossed Renaissance: the Quarrel about Astrology and its Influence
in England”, Duke University Press, USA, 1941; reprint New York (Octagon/Routledge) 1966.

Ingen astrolog eller kalenderberegner ses som personer i Shakespeares værker. Han bruger aldrig ordene ”astrologi” eller ”astrolog”, men udtryk som ”astronomi”og ”stjernekigger”. På den anden side præsenterer han en række astrologiske allusioner, der passer organisk ind i skuespil og digte.

“… Hans (Shakespeares) dramatis personae taler om stjerner, planeter, kometer, planeternes aspekter, dominans, konjunktioner, oppositioner, retrogradering og al slags astro-meteorologi. ... Shakespeares astrologiske referencer findes overalt og optræder i hans digte, komedier, historier og tragedier. Sommetider viser de passager, at stjernerne er aktive faktorer i plottet og handlingen. - Shakespeare præsenterede simpelthen et kunstnerisk reflekterende spejl foran livet …”

      Johnestone Parr, Professor in Renaissance literature, University of Alabama, - from his:
      “Shakespeare’s Artistic Use of Astrology”, i hans: Tamburlaine's Malady and Other Essays on
      Astrology in Elizabethan Drama, Tuscaloosa (AL), University of Alabama Press, 1953.

Renæssancen - ordet betyder ’genfødsel’ - var også en genfødsel af den gamle mystik, Hermetisme. De humanistiske og hermetiske tilgange til astrologi var populære i renæssancen. I Shakespeares skuespil findes der mere end hundrede referencer til astrologi. Elizabeth-tidens poetisk-litterære verden indbefattede en kosmisk orden under medvirken af stjernerne, planeterne, solen og Jorden.

”The First Folio” fra 1623

"Hr. William Shakespeares Komedier, Historier, & Tragedier" er den i 1623 publicerede samling af William Shakespeares skuespil. Forskere refererer nu til dette værk som "First Folio". Det er trykt i folio-format og indeholder 36 skuespil, og er udarbejdet af Shakespeares kolleger John Heminges og Henry Condell. Det har en trykt dedikation til det "uforlignelige par brødre" William Herbert, 3. Earl of Pembroke og hans bror Philip Herbert, Earl Montgomery (senere 4th Earl of Pembroke).

Skønt 18 af Shakespeares skuespil var blevet offentliggjort i Quarto format forud for 1623, anses First Folio med god grund som de mest pålidelige tekster for omkring 20 af skuespillene og udgør en værdifuld kildetekst også i forbindelse med flere tekster, der var publiceret tidligere.

First Folio er trykt i London i 1623 hos forlaget Edward Blount og William og Isaac Jaggard. De
formodede, skjulte co-editors: Francis Bacon, - og Ben Jonson der skrev introduktions-verset.

Shakespeares gådefulde baggrund .

Selvom astrologi og stjernetegn for personers fødsel optræder adskillige gange i Shakespeare-teksterne, så er William Shakespeares egen fødselsdag aldeles ukendt. Men han blev døbt den 26. april 1564 som angivet i kirkebøgerne i hans fødeby Stratford-upon-Avon, og senere har man hypotetisk sat fødselsdagen til at være 23. april (under juliansk kalender).

Dermed anvendes almindeligvis for hans livsspand disse data - fra 23. april 1564 til 23. april 1616. Men således døde han bemærkelsesværdigt på sin hypotetiske ”fødselsdag”. Skønt mange Shakespeare-værker var produceret mellem 1589 og 1613, dukkede mange nye op i 1623-udgaven..

Yderst få optegnelser eksisterer om hans privatliv, hvilket har stimuleret betydelige spekulationer om hans identitet, fysisk fremtoning, seksualitet, religiøse overbevisninger og om værkerne, også i deres ændrede udgaver, hvis således alle under hans navn er blevet skrevet af andre personer?

Alle store produktive forfattere efterlod sig en korrespondance, men der findes ikke et eneste brev
hverken fra eller til Shakespeare eller referencer dertil hos andre. Og der findes heller ikke en eneste tekstlinje med hans håndskrift undtagen skøde- og testamente-underskrift fra denne skuespiller, kornhandler og pengeudlåner i Stratford-upon-Avon. .
Således er det stadig meget omdiskuteret, hvem der var den virkelige forfatter - en polyhistor-personlighed med den omfattende viden og indsigt i de så talrige områder og discipliner og i essentielle arketypiske processer, som Shakespeare-teksterne behandler.

Sir Francis Bacon (1561-1626) anses især som sandsynlig kandidat, idet han mere end nogen anden beherskede alle disse områder. Ikke mindst kronologisk set kunne han have medvirket anonymt bag publiceringen i 1623 af de samlede værker også med mange nytilkomne skuespil her syv år efter personen Shakespeares død.

Shakespeares fødeby Stratford-upon-Avon NV for London er til fortrydelse for byens
turistkontor ikke nødvendigvis fødeby for Shakespeareværkernes egentlige forfatter.

Shakespeares referencer til stjernetyderen Tycho Brahe

Stjerneverdenens pionerforsker Tycho Brahe på øen Hven og med sin dramatiske skæbne og sine videnskabelige unikke resultater - og visse hemmelige resultater som han kun ville dele med udvalgte personer - fremstår desuden som en model til hovedpersonen Prospero i Shakespeares skuespil ”Stormen” (The Tempest). Den adelige Prospero var regent på en ø, og her i sit palads udførte han med magi og alkymi. Han viser mangfoldige ligheder med Tycho Brahe og hans virke.

Forbindelsen til Tycho Brahe genkendes undertiden hos litteraturforskere. I sommeren 1996 blev der også hentydet til Prospero i ”Stormen” i et svensk skuespil “Stjärntoken” om Tycho Brahe spillet på en scene opstillet på Uraniborgs voldanlæg på Hven i anledning af 450-året for hans fødsel.Denne artikels forfatter havde den store fornøjelse selv at besøge Hven og scenen også i den periode.

Det har også været af stor betydning, at der i Shakespeares skuespil ”Hamlet” er indlagt noget dengang helt usædvanligt, nemlig opdagelse af en ’ny stjerne’, der meget kraftigt oplyser himlen. Genkendeligt er tillige, at Tycho Brahe ikke var så vellidt hos flere af sine adelige kolleger, heriblandt grene af hans familie, og vi præsenteres her for et par negative personer, der med netop deres familienavne figurerer i ”Hamlet”, nemlig Rosencrantz og Gyldenstjerne (Guildenstern).

At forbinde Tycho Brahe med observation af en ny stjerne i spillet ”Hamlet” er stadig aktuelt. F.eks. James Joyce tilknytter (1922) supernova med Shakespeare. - Owen Gingerich forbinder (1981) Tycho Brahe til Shakespeare og ”Hamlet”. - Von Spaeth forbinder (1985, 1999) Tycho Brahe med ”Hamlet” og Shakespeare. - Peter D. Usher forbinder (1996, 2006) Tycho Brahe med Shakespeare og ”Hamlet”. - Olson, Strasser & Doescher forbinder (1998) Tycho Brahes stjerne med Shakespeare og ”Hamlet”.

I det hele taget er der i ”Hamlet” utroligt mange hentydninger til Tycho Brahe og stjerneverdenen, og til f.eks. tvivlen om Claudius Ptolemæus’ model af solsystemet. Endda selve navnet Hamlet, der betyder ’en lille samling huse’, vil have allusioner til himlen med Dyrekredsens 12 huse!

Platon-inspiration: Ved omtalen af ’dødens søvn’ (akt III, sc.1) siger Hamlet ved betragtninger om selvmord: ”… his quietus make, with a bare bodkin …” (’skabe afslutning med en simpel ten’). I sin ”Staten (Republikken, X)” siger Platon: ”… et lige lys som en søjle strakt foroven over hele himlen og Jorden - sammenbinder himlene …” idet ”… himlens otte sfærer drejer om ’nødvendighedens ten’…”. En ’ten/nål (eng. bodkin)’ er på græsk perode, bogstavelig ’gennem-stikke’. Denne omdrejningsakse af lys, Verdens-aksen/Mælkevejen, var diskuteret af lærde i 2.000 år, men hele emnet blev nu dødsens farligt, og Copernicus turde først publicere sin heliocentriske teori fra sit dødsleje i 1543.

Idet alkymisterne anså Bibelens skabelsesberetning som en alkymistisk proces, anlagde Brahe med Bibelens Paradishave som model Uraniborgs særlige haveanlæg ud fra den delvis hemmelige lære om hermetismens alkymi-principper. Uraniborgs have har de fire store (kardinale) sol-porte, ligesom i himlens ekliptika, der er selve ”paradismuren”. Have-designets hovedlinjer symboliserer de fire paradisfloder. En fontæne/brønd i midten af disse havens linjer var i Tycho Brahes tilfælde placeret indenfor, således i midten af hans observatorium-palads opført i havens centrum.

Hos Tycho Brahes kolleger og venner, landgreve Wilhelm af Kassel og hans søn, blev ”Fama”, det første manifest om Rosenkreutzernes hidtil hemmelige orden, udgivet i starten af 1600-tallet. Det var samtidig med, at Danmarks konge Christian IV byggede Rosenborg slot (sub rosa var de indviedes term for ’hemmelighed’, - i den tradition har flere danske slotte som bl.a. Fredensborg og senere Eremitagen en ”rosensal”). I en pavillon i Rosenborgs have arbejdede hans alkymist. Til slottets udformning havde kongen i starten den britiske arkitekt Inigo Jones, der (ligesom tidligere ved sit arbejde for Tycho Brahe) anvendte ’hellig geometri’ - også især tydeligt i Rosenborgs portbygning.

Den tyske kurfyrste-prins af Rheinland Pfalz, Friederich V, som var en mystiker, blev i 1613 gift med Elizabeth Stuart, datter af Englands kong James I og dronning Anne, der var Christian IV’s søster. Det unge pars slot Heidelberg i Pfalz (Palatinate) blev et center for rosenkreutzer aktivitet, og i slottets park anlagde Inigo Jones en hermetisk have, Hortus Palatinus.

Denne have skulle præsentere et hermetisk-botanisk kosmos af indkodet symbolik. Derfor fik haven et design gennemsyret af rosenkreutz-alkymistisk allegori. I haven blev desuden bygget en fuld kopi af Londons Globe Theatre for at opføre den ny-etablerede kurfyrstindes favoritstykker af Shakespeare, som ofte i sine tekster altså ikke alene involverede astrologi, men også alkymi (bl.a. i “Købmanden fra Venedig), hvor metallerne som velkendt ansås for relateret til planeterne.

I ”Hamlet” observerer vagten Bernado, at et område af himlen lyses stærkt op af en særlig stjerne.
Videre angives det var kl. 1 om natten. Astronomer har beregnet ligheder med Tycho Brahes nova.
Illstr.: ”Hamlet” akt I, scene 1, linje 35(-37), fra Shakespeares værker i ”First Folio”, 1623, p.152.

Tidløse Shakespeare

I 2016 fejredes i England 400 års jubilæum for afslutningen af Shakespeares så virksomme jordiske liv, således med film af hans skuespil optaget på de pågældende steder med Cleopatra i Egypten, Julius Cæsar i Forum Romanum, og Hamlet i Helsingør. Tillige udsendte The Globe Theatre verdensomspændende turneer. Også premierminister David Cameron fejrede det ved at skrive en entusiastisk artikel (”Honouring the Bard and his 400-year legacy”, i The Globe and Mail, January 6th, 2016) om Shakespeares stærkt berigende bidrag til det engelske sprog.

Bibliografi - angående Shakespeare og astrologi - orienterende og relaterende

Allen, Don Cameron: The Star-crossed Renaissance: the Quarrel about Astrology and its Influence in
England, Duke University Press, USA, 1941; reprint: New York (Octagon Books/Routledge) 1966.

Aston, Margaret E.: The Fiery Trigon Conjunction. An Elizabethan Astrological Prediction, Isis, Vol.61, 1970,
pp.159-187.

Brown, Philip: Shakespeare, Astrology and Alchemy. A Critical and Historical Perspective, The Mountain
Astrologer, February/March, 2004.

Buckley, G.T.:  What Star Was Westward from the Pole?, Notes and Queries, Volume 208, (New Series 10),
          Published by: Oxford University Press, London, November, 1963, pp.412-413.

Camden, Carroll, Jr.:  Astrology in Shakespeare’s Day, ISIS, XIX, April 1933, pp.26-73.
- -   :  Elizabethan Almanacs and Prognostications, The Library, 4.Series, XII, 1931-32, pp.83-108, 194-207.
- -   :  Elizabethan Astrological Medicine, Annals of Medical Histsory, NS II, 1930, pp.217-226.

Campion, Nicholas.: A History of Western Astrology, Vol.II, The Medieval and Modern Worlds (Continuum) 2009.

Clayton, T. (ed.): The Hamlet First Published (Q1, 1603), Origins Forms, Intertextualities, Newark (U.P.) 1992.

Costello, Priscilla: Shakespeare and the Stars. The Hidden Astrological Keys to Understanding the World's
Greatest Playwright, Lake Worth FL (Ibis Press) 2016.

Eade, J.C.: The Forgotten Sky: A Guide to Astrology in English Literature, Oxford (Oxford Univ. Press) 1984.

Eisler, Robert: The Royal Art of Astrology, London (Herbert Joseph Ltd.) 1946.

French, Peter J.: John Dee. The World of an Elizabethan Magus, London (Routledge & Kegan Paul) 1972.

Godwin, Joscelyn: Robert Fludd. Hermetic Philosopher and Surveyor of Two Worlds, Newburyport, MA,
(Red Wheel/Weiser), reprint 1991.

Kitson, Annabella: Astrology and English Literature, Contemporary Review, Vol.269, Iss.569, Oct.1996, p.200.

Knobel, E.B.: "The Sciences: Astronomy and Astrology", in: Shakespeare's England, ed. by C.T. Onions and
Sidney Lee, Oxford (Clarendon) 1916, pp.444-461.

Lucy, Margaret: Shakespeare and the Supernatural, The Shakespeare Press, Liverpool (Jaggard & Co.) 1905.

MacNeice, (Frederick) Louis: Astrology, London (Aldus Books/Doubleday) 1964, pp.64, 158-162, 278.

Papp, Joseph, & Elizabeth Kirkland: Superstition, Folklore, and Astrology in Shakespeare's Time, in “Exploring
Shakespeare”, Detroit (Gale) 2003.

Parr, Johnstone: “Shakespeare’s Artistic Use of Astrology”, in: Tamburlaine's Malady and Other Essays on
Astrology in Elizabethan Drama, Tuscaloosa (Ala.), University of Alabama Press, 1953.

Rowse, Alfred Leslie: The Elizabethan Renaissance, (Macmillan), London 1972.

Rusche, Harry: Edmund's Conception and Nativity in King Lear, Shakespeare Quarterly 20:2, 1969, pp.161-164.

Sondheim, Moriz: Shakespeare and the Astrology of His Time, Journal of the Warburg Institute, Vol.2, No.3,
Article DOI: 10.2307/750101, Published by The Warburg Institute, Jan., 1939, pp. 243-259.

Spaeth, Ove von:  Tycho Brahe og Shakespeares stjernekode, Zenith e-book 6200DA - www.moses-egypt.net
          - ISBN 978-87-89171-67-8 - København 2013.

Tester, Jim:  A History of Western Astrology, Woodbridge, Suffolk (Boydell & Brewer) 1987, (Boydell Press 1990).

Tillyard, E.M.W.: The Elizabethan World Picture, Donne & Milton (1942), Random House 2011.

Wilson, W.: Shakespeare and Astrology. From a student’s point of view. Boston (Occult Publishing Co.) 1903.

Yates, Frances A.: The Occult philosophy in the Elizabethan Age, London (Routledge Classics) 1979.

* * *

Om at observationen af en ny stjerne i Shakespeare's ”Hamlet” kunne referere til Tycho Brahe

Gingerich, Owen: Great Conjunctions, Tycho, and Shakespeare, Sky & Telescope, 61, May 1981, pp.394-395.

Olson, D.W., & M. Strasser & R.L. Doescher: The Stars of Hamlet, Sky & Telescope, 96, November 1998, pp.68-73.

Spaeth, Ove von:  Shakespeares astrologiske koder, Stjernerne, nr.4, januar 1985, pp.152-156.
- -   :  Shakespeares astrologiske kodesprog. Stjernelæren og historien, Stjernerne, nr.8, nov., 1999, pp.10-18.

Usher, Peter D.:  Hamlet’s Universe, Aventine, Chula Vista, CA, 1996.
- -   :  Shakespeare’s Cosmic World View, Bulletin of the American Astronomical Society, 1996, Vol.28, p.1305.

T.v.: Londons Globe Theatre opførte Shakespeares skuespil. Eksisterede fra 1598 til dets 2. brand i 1642.

Et nyt og rekonstrueret Globe Theatre åbnede i 1997 - syd for Themsen i et område, hvor flere berømte teatre fra 1600-tallet lå. Det nye er også til skuespil, især Shakespeares.
T.h.: Maleri opdaget i 2009 menes at stamme fra 1610 og at afbilde Shakespeare i midten af fyrrerne.

Engelsk original tekst :
www.moses-egypt.net/images/2-01_en_shakespeare-astrology_quotes_moseswebsite.pdf

Arkiv/Redaktion/Tekst:  Ove von Spaeth - Historie og videnskab: Genopdagelse, indsigt, fornyelse.
        Forfatter og forsker Ove von Spaeth er internationalt anerkendt for det inspirerende storværk
om den historiske Moses og det gamle og mysteriefyldte Egypten - og for sine mange øvrige nyorienterende, informative tekster skabt på solid basis i historiske og astronomiske studier. Han
er yderligere anerkendt for opstilling af en metode, der for første gang daterer verdens ældste stjernekort uhyre præcist og med nye bidrag til kronologien for Moses’ tid i Egypten.
       Forfatteren har gennemført en omfattende forskning i egyptisk tradition, arkæologi, antropologi, religion, oldtidens stjerneviden, mysterielære og mytologi. Med alsidig kyndighed fra de mange års erfaring udforsker han i dybden det ofte kontroversielle og stærkt fascinerende stof.

Andre dokumenterede CITATER om astrologi indsamlet og præsenteret i relaterede bøger af samme forfatter

Flere og andre citater om astrologi er præsenteret i bl.a. i disse bøger:

# ”TYCHO BRAHE OG SHAKESPEARES STJERNEKODE”, - af OVE VON SPAETH:

* Tycho Brahe blev, som ofte andre med esoterisk viden, forfulgt fordi han dyrkede den hermetiske kunst, alkymien og for hans videnskabeligt funderede kæmpe udvidelse af datidens stærkt begrænsede univers. Stærke indikationer i flere Shakespeare-værker viser den så gådefulde forfatters forståelse for Tycho Brahes nye videnskab og demonstrerer forfølgelserne af ham, og viser tillige interessen for Brahes forudsigelser.

* Download: http://www.moses-egypt.net/images/6-ovs_da2_tycho-brahe-og-shakespeares-stjernekode_e-book.pdf
* Du kan altid finde linket her: http://www.moses-egypt.net/zenith-files_da/e-boger_gruppe1_da.asp

# ” REGENTER, ADMIRALER OG KONGELIGE ASTROLOGER”, - af OVE VON SPAETH

* Astrologien har spillet en større rolle i historien, end nogen forsker normalt ser. Men konger og generaler har gennem tiderne ladet astrologi være deres ofte mindre skjulte medspiller. - * Frem til 1800-tallet har astrologer rådgivet i de politiske spil, også undertiden for at levere fine prospekter til politisk propaganda.

* Download: www.moses-egypt.net/images/3-ovs_da6_regenter-admiraler-og-kongelige-astrologer_e-book.pdf

* * *

###############################################################################

MOSES * EGYPT * SPAETH - & - INTEREST GROUP FOR THE OVE VON SPAETH PAPERS

THE OVE VON SPAETH AUTHORSHIP INTEREST GROUP FOR THE OVE VON SPAETH PAPERS
web-site • www.moses-egypt.net facebook • www.facebook.com/groups/45399163234/