Søgte Tempelridderne skjulte

viden-skatte i Mellemøsten?

Af  OVE VON SPAETH
.
Copyright  © 2013  -  www.moses-egypt.net
 

Tempelridderne havde gennem flere hundrede år søgt
religiøst fordomsfrit efter nogle ekstraordinære dele af
oldtidens viden i Orienten. På flere meget vigtige måder
bidrog den viden til en ny udvikling af Europa.



To slags skatte blev eftersøgt

 

Da Tempelridderordenen var blevet etableret i Jerusalem i 1118, synes disse riddere allerede i de første årtier at have søgt efter nogle gamle ting af meget speciel art. Ud fra deres senere resultater i Europa at dømme er det ikke urealistisk at antage, at det var lykkedes ridderne at finde noget stor værdi.

 

Den populære opfattelse er, at Tempelridderne især “jagtede” sådanne imponerende genstande som Pagtens Ark og den Hellige Gral. Men med senere bedre kendskab til deres historie ser det i virkeligheden ud til, at det næppe skulle forstås helt bogstaveligt. Men det blev også klart, at det i hvert fald ikke har forhindret dem i at udgrave og udforske Jerusalems underjordiske tunneler - og muligvis dér at finde noget af værdi.


Rabbinerskrifterne oplyser, at blandt israelitterne under udvandringen fra Egypten deltog Korah, en bibelsk person som oprindelig var en af faraos skatteforvaltere, - og senere at en berømt gren af hans efterkommere, Kohatit-klanen, blev tilsynsførende og dørvogtere for Jerusalem-templets skatte og inventar. Korah, som også assisterede med den praktiske del ved støbningen af Guldkalven, kendte professionelt til guldhåndtering og guldudvinding.


Alt dette er netop i fuld overensstemmelse med forholdene under især Egyptens 18. og 19. dynasti (1560-1200 f.Kr.), for her tog faraos skatmestre sig også af guldbelægning og guldsmeltning.


Senere hen fortælles der i Bibelen detaljeret om, hvor mange værdier og kostbarheder babylonierne bortførte fra Jerusalems tempel allerede 500 år før romernes lignende gerninger. Og endda før dette havde den egyptiske farao Sheshonq (Shishaq) ca. 920 f.Kr. stjålet alle kostbare værdier fra Jerusalems første tempel, selve kong Salomons tempel.

         
Efter at romerne i 70 e.Kr. havde udplyndret Jerusalem og dets store tempel, blev markedet med ét så overfyldt, at guldpriserne faldt til omkring 50 procent af den tidligere værdi blandt romerne og i Middelhavslandene i det hele taget.

Det kan give en ide om hvilke rigdomme, der befandt sig i Jerusalem og dets religiøse midtpunkt, det berømte tempel. Men hvor meget mere var blevet stuvet af vejen og gemt op til det tidspunkt forinden, hvor man forventede det romerske angreb?


Relief på Titus’ triumfbue i Rom viser konfiskeringen af skattene fra Jerusalems tempel, som
derefter blev destrueret den 1. september i året 70 e.Kr., der blev en jødisk traditionel mindedag.

         
Årsagen til den militære aktion var, at et jødisk oprør blev stoppet af den romerske general Titus. Den situation blev udnyttet af hans far, kejser Vespasian - der skulle bruge enorme summer til sin kostbare opførelse af Colosseum - til nu at fortsætte kampen med ekstra indsats og derefter, absolut skandaløst, også plyndring af templet.

 

Bibelen beskriver omhyggeligt også det originale Salomons tempel, men mange af moderne tiders historikere kalder den beskrivelse for en myte og “intet tempel som dette har eksisteret”.

Imidlertid skiftede mange af dem holdning, efter at der i 1980 blev gjort en stor arkæologisk opdagelse i Ain Dara i det sydlige Syrien - et tempel ikke alene fra samme tid og af samme størrelse, men også med mindst 33 eksakt samme detaljer som i Salomons tempel - næsten som dets spejlbillede. Den bibelske beskrivelse var ingen illusion.

         
Desuden, der blev endda fundet meget gamle relieffer, som afbilder kameler (dromedarer), hvilket modstrider mange akademiske påstande om, at kameler - der f.eks. er tidligt omtalt i Bibelen - først var blevet tæmmede arbejdsdyr langt senere i historien.

         
Langt senere, fra året 1118 og frem, boede den første gruppe af disse Tempelriddere i Jerusalem på et bestemt sted under tempelpladsen, i resterne af de såkaldte Salomons stalde.

         
Disse gamle bygningsværker synes ikke at have haft nogen forbindelse med Salomons tempel, for alene for at nå ned til de arkæologiske lag af det 975 år yngre Herodianske tempel fra Jesus’ tid, har Tempelridderne måtte grave mindst 46 meter ned.


Formentlige spor af den originale Salomon-konstruktion vil så findes yderligere dybere nede. Men som det bliver klart, det bestemt ikke forhindret Tempelridderne i at udgrave og gå på opdagelse i de underjordiske tunneler.


Det store mysterium om Tempelriddernes skjulte skatte


Tempelridderne fik nogle af deres første store værdi-erhvervelser fra Mellemøsten, nogle sandsynligvis fra nogle gamle, godt skjulte skatte i Jerusalem-området. På denne nye baggrund befandt Tempelridderne sig med deres netværk i en situation, der fint befordrede, at de blev i stand til at opfinde og oprette det første internationale banksystem, hvilket forøgede deres skatte umådeligt.


Det var første gang, at en international organisation gjorde det muligt, at en person som på sin rejse skulle have a formuebeholdning med fra for eksempel England til “Det hellige Land” (Israel/Palæstina) - nu, i stedet for at leje beskyttelsesfolk på rejsen - kunne indbetale summen på et Tempelridder-kontor i England. Ved at vise en kvittering i kode kunne han modtage samme beløb ved sin ankomst til Det hellige Land.

         
Det var Tempelridderne, der opfandt checks og kreditsystemer, og det blev dem tilladt af kirken at tage renter (omend det kunne tolkes at være imod Moses’ bestemmelser i Bibelen) - de kunne tage op til 10 procent i rente. Og det var dem tilladt ikke at betale skat - hverken til en konge eller til kirken.

 

Desuden, da Tempelridderne individuelt ikke måtte eje noget, voksede deres formue og landbesiddelser så voldsomt, at de kunne udlåne store summer til konger og kejsere, disse regenter havde altid tillid til Tempelridderne. Det havde de på grund af Tempelriddernes uafhængighed og store evne til beskyttelse af det forvaltede. Eksempelvis opbevarede franske Tempelriddere i 1261-1264 de engelske kronjuveler for den engelske konge Henry III.

         
Lånene ofte mere var i form af kredit og garantier eller pant fremfor kontante penge. Det kan være en af de større årsager til, at da den af paven støttede franske konge Philip IV (Philip le Belle), som ønskede at blive fri af sin kæmpe gæld, ved et kup lod Tempelridderordenen opløse for at beslaglægge deres værdier, var det ham en stor skuffelse, at de legendariske skatte var totalt væk.


Der fandtes store landejendomme, men værdier i form af penge og guldbeholdninger kunne stort set ikke findes overhovedet.

         
Tillige havde Tempelridderne forinden lykkedes med at skjule en øvrig del af deres skatte særdeles godt - og i nogle tilfælde sendt dem hemmeligt bort med skibe, for eksempel til Skotland, hvis konge lå i strid med paven og havde holdt sig udenfor pavens bandlysning af Tempelridderne. I Skotland, blev den velhavende slægt St. Clair af Roslin pludselig super velhavende.


Historikeren Marilyn Hopkins påpeger, at alene fra havnebyen La Rochelle forlod 18 skibe fra Tempelridder-flåden i Frankrig nær tidspunktet for ødelæggelse af Tempelriddernes Orden (M. Hopkins: "The Knights Templar. Their History and Mystical Connections”, 2006).


Også fra Mallorca, den i Middelhavet så strategisk velbeliggende ø, som Tempelridderne ejede i størstedel af, reddede Tempelriddderne deres skatte og bragte dem, via Spanien, med til Portugal.


Næsten 200 år tidligere havde Tempelridderne på grundlag af deres kæmpemæssige formue-managements allerede været meget aktive bag etableringen af et i virkeligheden utroligt antal katedraler over hele det vestlige Europa.

         
Den støtte ridderne kunne give kunne være med penge, teknisk assistance, og gedigen inspiration; sommetider kom ikke alle mulighederne i brug, for eksempel i forbindelse med opførelse af katedralen i Chartre som her endda mest blev betalt af borgerne og det lokale adelskab.

 
Dertil indbefattede disse kæmpemæssige aktiviteter en helt ny type byggekonstruktion, og en stor mængde avanceret viden har det været nødvendigt at fremskaffe til dette formål. Igen, kunne Tempelridderne være kommet på sporet af gammel værdifuld viden ved det intensive eftersøgningsarbejde, som de udførte i Mellemøsten og især Jerusalem?

  

T.v.:  Seneste opdagelser af tunneler, efter Colonel Warren-ekspeditionen i 1860erne, skete hos den
internationale Parker Ekspedition 1909-1911. Den senere tilknyttede dominikanerpræst og arkæolog H. Vincent
rapporterede ekspeditionens resultater i tekst og fotografier i sin bog: ”Jérusalem sous terre” (London, 1911).

T.h.:  I august 1909 ankom kaptajn Parker i Jerusalem, og den tyrkiske guvernør, Azme Bey, ville samarbejde.


Kobberrullen - et skattekort?

 

Også i Sharabjergene, i dét der idag er kongeriget Jordan, ankom Tempelridderne og bosatte sig her i Petra, den skjulte mystiske by bag klipperne. Tilmed de indfødte beduiner et andet sted mere nordligt i disse bjerge omtaler stadig noget, som er bevaret i deres videreførte traditioner: en gammel “bibelsk skat”, der har fandtes i disse egne.


Desuden omtales beduinerne en engelsk Tempelridder, der - ca. 1120 ifølge Vesteuropæisk kalender - ledte efter Pagtens Ark eller dens mulige rester. Dog, nær Nebobjerget, hvor arken måske kunne have været gemt i området med Moses’ gravanlæg med dens i øvrigt ukendte præcise placering, fandt han, hvad der heller ikke var så dårligt, i hvert fald en gylden kiste, som han med sin gruppe senere bragte med tilbage til England. - Det følgende vil underbygge, at nogle skatte af denne art rent faktisk har eksisteret her.

         
De fleste af oldtidens templer, ikke mindst i Egypten og Israel, havde ma nge funktioner i ét: det mest hellige sted for tilbedelse (og ofring af dyr), højesteret, universitet, bureau for kalender og astronomi, hovedbibliotek, samt told- og finanscenter (jf. at Jesus uddrev vekselererne), og skatteopbevaring.

         
Ved den største manuskriptopdagelse i moderne tid blev der fundet mange gamle hebraiske tekster med bibelske og sekt-relaterede indhold i elleve huler, både i 1947 og senere hen. Placeringen er inden for et par kilometer af de gamle ruiner på et plateau med udsigt over udmundingen af Wadi Qumran nær Det Døde Hav.

          
En af teksterne er skrevet på en særpræget rulle, Kobberrullen (nu betegnet “3Q15”), fundet i 1952 i Cave 3 ved Khirbet Qumran. Kobberrullen oplister mange af skjulestederne for mange reelle skatte åbenbart fra Jerusalems tempel.

          
Angående de i Kobberrullen omtalte gemmesteder for templets genstande, beskrives et af stederne at findes i den judæiske ørken, nemlig en hule eller tunnel. Denne blev i nutiden fundet af filologen John M. Allegro, en betydelig Qumrantekst-ekspert.


Stedet blev gen-undersøgt mere end 40 år senere af arkæologen, dr. Oren Gutfeld, fra det Hebraiske Universitet i Jerusalem. (Oren Gutfeld: “Hyrcania’s Mysterious Tunnels: earching for the Treasures of the Copper Scroll”, Biblical Archaeology Review, 2006, Vol. 32:5, p. 46).

Selv om det nævnte sted var blevet fundet, fremgår det også her - som på de andre pladser også fundet baseret på Kobberrullens omtale af omkring 60 lokaliteter i Israel ud af 64 nævnte steder - at nogle skattejægere, meget sandsynligt med en kopi af teksten, havde foretaget en forudgående besøg. Måske tidligt, idet hvert af disse steder er blevet tømt, enten ved at stjæle genstandene eller ved en strategisk fjernelse.

         
Teksten er en liste over 64 steder ialt, også med angivelse af by og gadenavne. De 63 af disse steder, der beskrevet i Kobberrullen, rummer skatte med enorme mængder af guld og sølv, samt mange mønter og metalkar.

          
Vurdering værdien af de beskrevne objekter vil ikke kunne gøres helt præcist, da vi ikke er sikre på, hvad vægten, der er angivet i rullen, faktisk svarer til. Men den ville være nødt til at blive vurderet i det tons. Den samlede værdi heraf vil omfatte mere end en million US-dollars ud fra et niveau med en høj dollarværdi i 1960. Så vægtangivelsen skal nok ændres i oversættelsen.

 


Kort over Jerusalems mure og placeringen af ​​templet.


Også en skat med kultisk information?


Kobberrullen blev fremstillet af legeret kobber, helt selvfølgeligt for at bevare den bedre. Hele teksten er gjort spejlvendt. Desuden er den indgraveret ligesom ved at “skrive” på kobber med en stylus, og det er udført som en forhøjet (eleveret, relief-agtigt) skrift. Begge resultater fremstår, som om tekstrullen skulle bruges til kopiering ved en form for trykningsproces (som bloktryk, spejlvendt, dengang i hvert fald kendt fra Asien).

         
Den endelige liste peger hen til et duplikat-eksemplar af dokumentet med yderligere detaljer. Nogle forskere mener, at dette dokument kunne være den såkaldte Sølvrulle - en tekstrulle, som arkæologerne stadig søger efter i den israelske ørken.



Kobberrullen fra hulerne i Qumran indeholder en kodificeret fortegnelse over værdifulde genstande fra
Jerusalems tempel - om hvor de var gemt i sikkerhed. Nedenfor:  En moderne kopi af Kobberrullen.

 


Tydningen af Kobberrullen byder på en sand udfordring. Decifrering af den mærkelige ortografi afdækker, at den hebraiske tekst er iblandet med ca. 30 mærkelige (bevidste?) fejl eller misforståelser, og det er udført på en måde som det normalt ikke ville blive gjort, men de kunne have været skabt af formålet som en kode.

         
Dette også til den unormale fremgangsmåde, at syv af navnene på lokaliteterne bliver fulgt af en gruppe på ofte to eller tre græske bogstaver. I alt er der 14 græske bogstaver - udspredte, men hvis de fra start følges en for en, viser den første gruppe navnet Akhenaten.


Skriverne hos den særlige sekt, der synes at have bidraget til Qumran-teksternes eksistens, havde således fået indføjet et egyptisk navn i teksten. Her er det ovenikøbet navnet på den farao Akhen-aten (Tuthmosis IV), der ellers anses for på det tidspunkt at have været glemt dengang i mere end 1000 år, efter at han havde prioriteret en sekterisk-filosofisk udgave af den egyptiske religion i forbindelse med solguden Aten. Opstillingen med Akhnatons navn på Kobberrullen er ikke skrevet ud fra egyptisk udtale, men er farvet af græsk og aramaisk.

         
At bruge udtryk fra nogle specielle trin i den ældre egyptiske religiøse lære er ikke usædvanligt i den gnostisk influerede æra.

Her skal vi være opmærksomme på et næsten ukendt faktum bag det græsk-sprogede Nye Testamentes omtale af, at Jesus red ind ad Jerusalems Vædderport i øst (Solens opgangssted) siddende på “et hunæsels søn”. Dette specielle æsel-udtryk hedder på hebraisk: aten - netop navnet for en særlig udgave af den egyptiske solgud!


Desuden beskrives i det Nye Testamente en 3-dages episode, der er et tydligt kultisk indvielsesritual med en dødlignende søvn og genopvågning. Nemlig hvor kandidatens navn er Lazarus, der er semitisk-græsk udgave, el Asar-os, af den egyptiske gud for genopstandelse, As (senere bedre kendt på græsk som Osiris).

Inde på listerne er nævnt mange værdifulde genstande til tempeltjenesten og har nærmere

angivne oplysninger, og selve dette kunne være en kodificering af en idag forholdsvis ukendt kodemetode, som også ses anvendt i Bibelen.


For eksempel i den hebraiske Bibel er visse ord gentaget et bestemt antal gange:  i “2. Mosebog”s kapitel 7 og 11 om Egyptens ti plager, er udtrykket “Egypten(‘s land)” nævnt 24 gange, (Faraos) “magikere” og “tjenere” også 24 gange, og “Faraos folk” 12 gange, “husene” 12 gange osv. Lignende tal-rytmer findes i instruktionerne det indre af tempel(teltet), og i andre Bibelen teksterne omhandlende festivaler, loven og slægtsregistre.

         
Det var ikke unormal procedure i oldtiden. Senere viser også tekster af Homer sig at rumme denne magiske ekstra dimension ved en sådan form for metode. Dette kan give en løsning på det tilsyneladende stilbrud ved “Iliaden”s lange og lidt kedsommelige opnotering af skibe og deres besætninger, især i bog 2 (jf. Florence& Kenneth Woods: “Homer’s Secret Iliad, the Epic of the Night Skies decoded”, 1999).

         
Angående Dødehavsrullerne, var der flere som ikke oprindeligt kom fra templets bibliotek i Jerusalem. Den israelske general Yigael Yadin var også den legendariske arkæolog, der i 1963 - i Massada’s synagoge (ruin) bygget af zeloterne (!) - udgravede et antal kopier af nogle hebraiske tekster, som tilsvarende findes i Cave 4 (“Cave of Letters”) i Qumran.

 

Førnævnte engelske semitolog, John M. Allegro, gengiver i sin bog, “Dødehavsrullerne” (rev.ed., Hamondsworth 1958) - endda nærmere beskrevet i en af hans videnskabelige afhandlinger, “Qumran Cave 4” (Oxford 1968) - en række oplysninger om den største opdagelse, nemlig de 550 tekster i Qumran Cave 4, herunder tekster om at sekten praktiserer astronomi og bruger astrologi. - Nogle af disse oplysninger er blevet gengivet med særlige kodetegn. Men stadigvæk var indholdet ikke meget anderledes end hvad man kunne forvente at finde også i dokumenter fra Jerusalems tempel.

 

Det findes konkret dokumenteret, at sådanne tekster virkelig eksisterede, og er ligeledes en solid kendsgerning, at Tempelriddere også søgte efter præcis sådanne skrifter. Derfor med alt det ovenstående fremlagt, viser realiteterne sig at være på største afstand af enhver påstand om, at det bare er romatiserede ideer, når vi hører om, at Tempelridderne kunne finde kultisk, åndelig, og avanceret teknisk viden.

 

’Guldet’ fra de gamle tempelbiblioteker


I oldtiden var samlinger af skriftruller (dokumenter, aktstykker, bøger) i sig selv kostbare skatte - et bibliotek indeholdende betydelig viden var formuer værd. Fra de gamle egyptiske templer og deres ruiner ved vi, at sådanne skatte af dokumenter med ofte uvurderlig viden blev bevaret i sikkerhed i templernes mest beskyttede del - i stenmurede biblioteksrum placeret ved siden af det inderste, mest hellige rum.

         
Den jødisk-romerske historiker Josefus havde for 2.000 år siden uvurderlige kilder om jødernes historie, - også fordi Jerusalems erobrer Titus Cæsar (Vespasian) gav Josefus skriftruller, der var taget i Jerusalems tempel ved dets ødelæggelse i 70 e.Kr.


Kong Ptolemæus II havde - for 2.300 år siden - beordret alle gamle bøger og dokumenter fra biblioteker i templer i hele Egypten indsamlet til sit nye store bibliotek i Alexandria. Derfor var det ikke så mærkeligt, at denne metropol blev antikkens vigtigste lærdomcenter gennem mere end 800 år. Tekster fra indsamlingen ca. 300 f.Kr. var med egyptiske videnstraditioner fra langt ældre tider end nogen tidlig græsk indflydelse.      


Ud over deres mange hellige skrifter indeholdt oldtidens tempelbiblioteker tekster om alt fra historie til regnskaber, men specielt også astronomiske tekster til kalendere og tidskontrol samt oplysninger om cykliske fænomener. Men derudover fandtes der kultiske tekster med hemmelige ritualer, men også med avanceret videnskabelig såvel som spirituel viden.

Den egyptisk-jødiske historiker Artapanos, i 100-tallet f.Kr. og andre oldtidsforfattere - bl.a. den egyptiske historiker Apion cirka 50 e.Kr. samt flere af kirkefædrene, eksempelvis Eusebius (9,27) - alle giver om Moses ved faraos hof i Egypten disse oplysninger: At han var med sin specielle begavelse opfinder af flere maskiner og apparater - såsom kranmaskiner til at flytte store sten, vandhævningsapparater til kunstvanding samt forskelligt apparatur til våbenfremstilling og skibsbygning. På grund af sin høje stilling ved hoffet var Moses i stand til at få sådanne ideer introduceret. - Uanset Moses’ eventuelle rolle her, viser det i hvert fald, at man i antikken har haft konkrete ideer om sådanne maskiner.

         
Med en sådan viden der også fandtes i Egyptens gamle tempelarkiver, hvis materiale blev indsamlet til Alexandria, har Artapanos netop omtalt Moses’ egyptiske sekretær Nacheres (egyptisk Na-ka-re) fra Memphis. Nacheres opnoterede og overleverede Moses’ ideer om bedre brug af husdyr, bl.a. trækkraft fra to okser koblet med åg - dengang nyt i Egypten.


Sådanne sparsomme oplysninger kan i dag blive føjet til det, som arkæologien i Mellemøsten har kunnet analysere ud fra opdagelserne af oldtidens forskellige slags apparater. Tilmed i Bibelen (2. Mosebog 35:30 ff) omtales navnet på Moses’ chefhåndværker Bazal(el), der også har haft tilknytning til konstruktionen af Tabernaklet. Det kan minde om kong Salomons tempelbygger arkitekt Hiram Abiff, som med sin viden om hellig geometri senere fik stor symbolsk betydning for frimurerne.


Mange opfindelser i forbindelse med Moses forsvandt igen. Lignende omstændigheder genkendes senere, da f.eks. mange af de rigeste romere på deres kæmpegodser i Sydfrankrig anskaffede en form for høstmaskiner, som siden hen blev glemt i halvandet årtusinde - og derefter i princippet genopfundet kort før år 1900 i Europa og USA.

         
Moses’ konstruktion af israelitternes nye kalender, kendt fra oldtidens Rabbinerskifter og selve Bibelen, viser også et godt kendskab til astronomi. Rabbinerskrifterne oplyser, at Moses ledte store anlægsarbejder i Nedre Egypten, og Apion beretter, at Moses her lod opstille nogle af sine specielt konstruerede “obelisk-søjler”, udformet samtidig som kæmpemæssige solure. En sådan ide blev efter 1.500 år set igen i Rom, hvor man anvendte en af ​​de egyptiske obelisker, som romerne havde beslaglagt.

         
Moses’ indsigt og praksis med alkymi er angivet i Rabbinerskrifterne og for eksempel i forbindelse med den bibelske episode ved hans omdannelse af Guldkalven til guldstøv til at komme i vandet til at drikke.


Den form for viden og de dokumenter, som Moses interesserede sig for og tillige beslaglagde i de gamle tempelbiblioteker ved israelitternes udvandring fra Egypten, har også indeholdt mysteriekultisk “magisk” viden, som mange senere hen i historien ekstremt gerne ville have ønsket at skaffe sig indblik i.

 



Bernhard de Clairvaux havde den centrale post bag Tempelriddernes organisation.
Maleriet viser ham modtage udsendinge.

En særlig viden bag det nye katedralbyggeri?


For kun 1000 år siden var meget af en avanceret og hemmelig viden fra oldtiden blevet udryddet af kirken, men dog ikke alt. Bl.a. var den romerske arkitekt Vitruvius’ værker om den ‘hellige’ geometri i oldtidens arkitektur genudgivet mange gange gennem tiderne. Selv blandt mange af kirkens egne ledere værdsættes den avancerede fortidsviden højt.

         
På den tid da Tempelriddernes orden indstiftedes, var deres centrale ideolog og beskytter, den franske abbed Bernard de Clairvaux, klart velbekendt med særlige lærdomme fra oldtidens indvielseskulter. Eksempelvis havde han “defineret Gud som: højde, længde og dybde” - og han ses også via den overleverede viden at være stærkt inspireret til sine visioner om de nye katedralers byggestil og formsproget til deres spirituelle “himmelstræben”. Bernard af Clairvaux vidste helt bestemt, hvad han kunne give Tempelridderne i kommission at opspore.

         
Men kunne Bernard de Clairvaux også have haft en særlig viden fra jødiske kilder om, hvad der kunne være gemt i og uden for Jerusalem angående skatte og vigtige informationer?


I romertiden langt hen i det første århundreder efter vores tidsregning er det velkendt fra historien, at der fra øst ankom mange jødiske emigranter fra øst til Sydfrankrig. Det er fra den tid, der kendtes legenden om Maria Magdalenes ankomst til Frankrigs Middelhavskyst.

         
Kong Karl den Store, Charlemagne (742-814), med selve Frankrig som udgangspunkt for sit reetablerede vestromerske rige, hævdede, at han i sin linje bagud i tiden var forbundet med jødiske konger i Israel tilbage til David. Det kan lyde noget ekstremt, men ikke nødvendigvis totalt forkert, hvis han mente sine forfædre.


Det var almindeligt, endda nødvendigt, at fornemme familier havde detaljeret rede på slægtslinjer langt tilbage i tiden. Desuden var det ikke ukendt, at en jødisk konge, Herodes Antipas, var blevet sendt i eksil af romerne til i Sydfrankrig og modtog her et storgods, hvor han tilbragte resten af af sit liv.


Det har betydet noget særligt, at en stor kristen monark og pavens ligemand, på juledag i år 800, da han blev kronet til kejser, hævdede en sådan forbindelse - selv endda hvis arvefølgen fra de bibelske konger var mere i symbolsk forstand.


Den frankiske kejser Karl den Store og adelen tilskyndede jødisk indvandring i imperiet som en statspolitik, her som en nøgle til den internationale handel. Kunne de stærke jødiske velansete indslag i det mindre homogene franske samfund på den tid også have rummet visse traditioner med en fortsat og beskyttet videreførelse af oldtidsviden?

         
Desuden var det i Karl den Stores regeringstid, at ridderskabet fremstod i sin mere modne form. Det dengang relativt nye koncept med regler for nogle særlige krigere som tjente en kristen regent, gjorde det muligt i et senere århundrede at etablere Tempelridderordenen.


For omkring 200 år senere, mellem 1100-1300 e.Kr., blev der bygget reelt hundredvis af gotiske katedraler i Europa, inspireret fra Østen ved visse dele af hermetisk viden nu gen-introduceret af denne mystiske munkeridder orden, Tempelridderne.


Under Tempelridderne s ophold og udgravninger ved tempelruinerne i Jerusalem, hvilke går helt tilbage til kong Salomon i 900-årene f.Kr., havde ridderne opdaget de tidligere omtalte hvælvinger, hvoraf nogle med sandsynlighed rummede skjult viden og artefakter.

 

Blandt andet synes der at have været skriftruller om oldtidens videnskab, f.eks. alkymividen og hellig geometri og arkitektur, lydvidenskab og astronomi. Hellige relikvier fra oldtiden siges også at have været i Tempelriddernes samling af opdagelser her.     

 



Bernard de Clairvaux; malet af Alonzon Cano (1601-1667).

 

Byggeriet af det enorme antal af store gotiske katedraler, nogle af de mest berømte ses i Chartres, Paris (de Notre Dame), St. Denis, Cluny og Salisbury, synes netop inspireret af disse transformerende opdagelser. De sublime konstruktioner fremstår som monumenter for genopdagelsen af gamle mysterier, en ny opløftet bevidsthed, og var bygget ved anvendelse af principperne i det der kaldes hellig geometri, harmonisk akustik med det transformerende potentiale.

       
Med den religiøse arkitektur ‘indlejret’ i disse himmelstræbende strukturer afspejledes en ny alkymistisk inspireret viden i måden at manifestere lyset på. Fremstillingsmetoden for farvet glas i kirkevinduerne var ikke fuldt afsløret og senere ofte glemt, men moderne forskning viser, at det indeholder tilsætning af visse oxider af metaller. Især var en utrolig smuk blå farve i glas en velbevaret hemmelighed, i dag ved vi, at den farve skyldes cobolt oxid og/eller kobberdioxid.


Andre af de gamle kilder inspirerede til byggeriets særlige akustiske egenskaber for den religiøse musik og sang, som dermed indgik i den ny skik med fortløbende runder af korsang sunget af munkene.

I Köln findes verdens næsthøjeste gotiske katedral og med det største facadeareal (7.500 m²), grundlagt i 1248. Kældrenes enormt tykke mure er opført efter den hemmelige gamle regel om, at de skal have helt samme vægt som hele den gigantiske katedral, som de bærer på.

          
Hvis Tempelridderne ved deres eftersøgning i Jerusalem overhovedet fandt noget som helst - i dag synes kun få konkrete fakta kendt - har de også kunnet finde nogle dokumenter af en vis betydning (opbevaret netop for deres vigtighed). Og i sådanne tilfælde har de med sandsynlighed kunnet opdage værdifuld viden og eksklusive informationer ikke alene fra oldtidskulternes psyko-spirituelle erfaringssystemer, men også af teknisk art fra fortiden.


Jerusalem omgivet med tykke mure, - hvilket byen allerede var forsynet med langt tilbage i oldtiden.

 

Nogle af Tempelriddernes retningslinjer og visse kultiske regler kendes, og er opstillet af Bernard, der var dybt religiøs. Normalt skulle Tempelridderne bede syv gange om dagen. Nogle bønner skulle foretages i forbindelse med meditation, hvilket han var stærkt tilhænger af. I kampsituationer opnåede disse krigermunke en indre styrke, der gjorde dem næsten uovervindelige. Og aldrig bange for at dø. De var respekteret og frygtet, - en regel var, at de ikke måtte flygte, undtagen hvis fjenderne var seks gange så mange.

 

For hver Tempelridder elitekriger har der været tilknyttet op til ti andre folk: væbnere, smede, skrivere, kokke, byggeeksperter, bankfolk etc. Tempelridderne havde også en videnskabelig elitegruppe, hvis ofte avancerede opdagelser og resultater synes at have været i modstrid med kirkens officielle politik og dogmer, derfor måtte disse folk arbejde mindre åbenlyst.


Ordenens politiske fjender i Europa søgte at påstå, at Tempelriddere “tilbad” Baphomet, hvis betydning er omdebatteret i forskningen. Men navnet ses ikke noget tempelridderdokument. Det er en kode tilmed kendt fra Dødehavsteksterne. Ifølge denne jødiske abash-kode - en metode i hvert fald kendt tilbage i 500 f.Kr., og meget brugt til Bibelen - er det mystiske navn Baphomet = Sophia (græsk for ‘visdom’), et guddomsprincip meget dyrket af gnostikerne.

Den sidste der høres om Baphomet-navnet var, da den franske kong Philip IV inkluderede det i sine anklager i 1307 mod Tempelherrerne, så de kunne blive arresteret for kætteri.


Efter korstogenes start ændrede kirkens politik sig efterhånden. Den danske forfatter og forsker Erling Haagensen påpeger i sin bog, “Sigtet for Tavshed“ (København 2007), at kirken har destrueret også middelalderlige arkiver med videnskabelige oplysninger af den største betydning for menneskeheden og dermed forsinket menneskehedens udvikling med mindst 400 år.

At Tempelridderne i deres religiøse, kultiske praksis således havde visse hemmeligheder, som kunne bidrage til at styrke deres enestående uovervindelige mod, disciplin og opofrelse, har flere gådefulde træk, der i flere tilfælde netop også må ses som hentet fra indvielse i Mellemøstens ældgamle kultiske og spiritelle videnstradition.

         
Tempelriddernes egentlige leder og uformelle grundlægger, Bernard de Clairvaux, citerede regulær oldtidsviden og omtalte Gud i direkte forbindelse med mysteriedoktriner om “hellige” forholdstal m.v. At han var besiddelsen af en sådan viden var tidligere en tradition hos mange blandt kirkens lærde. Endog oldtidskirkens mest værdsatte filosof, St. Augustin, (354-430) var velbevandret heri, han udtalte bl.a.:

       “... Matematik og tallene blev givet os af Gud, for at vi kunne kontrollere sandhedens eksistens. ...”


Ove von Spaeth      
Copyright  © 2013  -  www.moses-egypt.net

 

Læs hele bogen
- downloades herfra:  http://www.moses-egypt.net/zenith-files_da/e-boger_gruppe2_da.asp

 

 

#####################################################################