Et geni af højeste orden

Kommunikation mellem  DIANNA PADGETT  &  OVE VON SPAETH

- og -
Moses: en gåde

Af  DIANNA PADGETT
 



Et geni af højeste orden

Kommunikation mellem  DIANNA PADGETT  &  OVE VON SPAETH

               copyright © 2002 by:  Dianna Padgett   -  &  copyright © 2002 by:  Ove von Spaeth,  www.moses-egypt.net

::   Jeg er meget interesseret i hvad du har udgivet om Moses. Jeg har oversat de fire første kapitler af Genesis (: ”1. Mosebog”) fra hebraisk, bogstav for bogstav i stedet for at antage orddelinger, som kunne eller ikke kunne have været der. Resultatet er så konsist og smukt, at det identificerer forfatteren som et geni af højeste orden.
          Var den person den særlige, som er kendt som Moses? Og hvor fik han bogstaverne fra? Eller var det manuskript en meget ældre tekst? Behandler dine bøger disse spørgsmål? Hvis de gør, så ville jeg gerne købe det relevante bind og finde nogen til at hjælpe mig med at få det oversat. Lige nu har jeg brug for jeg at opsamle fra dem hvad der er relevant for det stadie, mit arbejde er på.”
         Dianna Padgett,- www.geocities.com/dianna217.geo/transframe.htm - (23. oktober 2002)

¤              
::   Ove von Spaeth: - (28.okt.2002) -  Foruden sine egne bidrag anvendte Moses også langt ældre viden. Og det ser ud som om, han har været involveret i opfindelsen af alfabetets bogstaver - ifølge adskillige af oldtidens forfattere og endog ifølge de gamle kirkefædre.
          I bind 5 af min bogserie undersøges dette i tre kapitler. At udgive mine bøger om Moses på engelsk kræver en egnet forlægger (eller sponsor). - Bøgerne analyserer, at Moses’ bidrag til opfindelsen af det første rigtige alfabet er højst sandsynligt. I visse tilfælde kan han være blevet inspireret af tidligere forsøg.
          De gamle rabbinerskrifter fortæller os, at da Moses undslap til Sinai første gang, lykkedes det for Jethro at skjule ham i bjergskakter - ude af syne for faraos soldater, der ledte efter ham. Idag ved vi, at verdens ældste alfabet er fundet (1905, af arkæologen Flinders Petrie) skrevet på væggene i skjulte mineskakter i Sinais bjerge, og de er nu blevet dateret til omkring 1500 f.Kr. Det er præcis på Moses’ tid (ifølge vores undersøgelse og ligeledes baseret på data fra gamle astronomiske kilder). Bibelen (Torah: De fem Mosebøger) er den første og ældste bog i verden, der bruger alfabetet.
-
::   Dianna Padgett: - (30.okt.2002) - Til gengæld for de ledetråde, du har givet mig, vedføjer jeg fem vers fra min oversættelse. Den er ikke i fortællende form, men en skitse. Det ser ud til, at du beskriver det meget præcist. Jeg uddrager ord til mønstre af bogstaver, som gentager sig på den måde i 4. kapitel, at det bliver nærmest poetisk. Jeg vil have et kapitel om Moses, om egyptisk baggrundsbetydninger, kabbalistiske tydninger og måske matematiske tydninger.
-
::   OvS.: - (3.nov.2002) - Angående Genesis’ hovedfaktorer for Skabelsen kan min artikel i ”Swedano Journal” være af en vis interesse (www.swedano.dk) - brug linket: Pattern, Universe og Ancient Knowledge (http://www.thirax.dk/Artikel-X/OveVonSpaeth/Ove4/index.htm). - Din oversættelse viser, igen, at der er forskellige lag (eller koder) i Moses’ tekster. De gamle rabbinere omtalte fire lag. I min undersøgelse har jeg mødt mindst yderligere tre.
- 
::   Dianna P.: - (5.nov.2002) -  Din artikel er meget interessant og ekstrem relevant for det, Moses siger i de fire kapitler, jeg har oversat. I dem er processen, hvor den oprindelige kilde reproducerer sig selv til det ”manifesterede” niveau, i begyndelsen et felt af modtagelighed, som har et specielt mønster. Dette felt af modtagelig ”vilje” fyldes straks af “neutral” ”vilje”, som skaber både den første bevægelse og endnu et felt af modtagelighed, der reflekterer mønsteret i det første felt. Således er den første treenighed vilje, modtagelighed (mønster) og bevægelse. Og al manifestation er interaktion mellem disse tre.
          Jeg er ved at læse en bog af Friedman (Richard Elliott Friedman, i hans “Hvem skrev biblen?”, Harper, SanFrancisco 1989), som påstår, at Mosebøgerne blev skrevet af forskellige personer i en senere tid. Det første kapitel antages at være skrevet af en præst eller en gruppe af præster. Men dette kapitel er alt for præcist til at være skrevet af en gruppe. Men der kan være opklaringsnøgler i den, som jeg kan bruge.
          Det første vers i kapitel ét indeholder definitionen af både kvadratroden af 2 og pi. Det andet vers indeholder det Gyldne Snit. Jeg fornemmer, at dette var overleveret af en person med ekstrem høj intelligens.
-
::   Dianna P.: - (11.nov.2002) -  Jeg lagde ud med at oversætte hvert bogstav for sig. Når 2 eller flere bogstaver gentages i en sekvens, giver jeg den ”kode” et navn. f.eks. begynder Beth, Resh, Aleph det første vers. Når denne sekvens gentages senere i verset får det navnet ’skabe’. Det er ligesom koden H2O af bekvemmeligheds-og  klarhedsgrunde og bliver kaldt vand. Der er en del ord, som viser sig at være de samme som i den almindelige oversættelse, men der er mange, som ikke er det. Jeg opdagede, at Adam normalt har et Heh foran, således at der både er Adam og H’Adam. Adam blev betegnet “tydeligt tilpasset” og H’Adam “afgjort tilpasset”. Så tilføjelsen af Heh giver valgmulighed. Den ide, at Vau er oversat til ’og’, og Heh er oversat til ’(d)en’ (bestemt artikel) er besynderligt for mig. De er dele af en tetragram (gudsnavnets bogstaver). De er vigtige og værdifulde bogstaver, ikke fyld.
          Pi er indeholdt i bogstaverne i Elohim (den skabende Gud), hvis bogstaver først dukker op på den måde i det første vers. Klik ind på http://www.geocities.com/dianna217.geo/transframe.htm  for at se oversættelsen.
-
::   Dianna P.: - (17.nov.2002) -  Jeg takker meget for din hjælp. Kapitlerne af din første bog på dit web-site var meget betydningsfulde for mit arbejde.
          Jeg vil bestille dine bøger. Det er godt sommetider at læse noget logisk resonnering bag de ofte modsigelsesigelsesfyldte beretninger om Moses. Det er også specielt godt for mig at have Moses (og hans bøger) placeret længere tilbage i tid end sædvanligt antaget.
-
::   OvS.: - (18.nov.2002) -  Angående Sinai-alfabetet vover kun én videnskabsmand, den tyske ekspert i hebraisk Hubert Grimme, at nævne (endda kun ganske let) Moses - og han modtog mange hårde angreb fra kollegaer resten af sit liv.
          Men ingen så de logiske fakta: at Moses befandt sig på det sted, hvor dette første alfabet er fundet. Ligeledes at han var højt uddannet, således at han var i stand til at udtage nogle særlige hiroglyffer og gøre dem til et enkelt og fleksibelt sammenhængende tegnsystem, der kun repræsenterede enstavelses-lyde (i stedet for de hidtil kendte symboler for objekter/mening eller tegn, der for det meste dækkede mere end én stavelse). - Det er overhovedet ikke sandsynligt, at nogen ville skabe et skrivesystem til brug for et folk, der allerede var i besiddelse af ét. Kun det nye folk, isralitterne, havde ikke deres eget skrivesystem.
          Kort sagt, så kombinerede Moses nogle udvalgte egyptiske ideogrammer, et ganske begrænset antal af dem, og gav dem (nye) lydværdier til brug for et ur-semitisk sprog, men også anvendeligt for andre sprog. Dette var også en ny ting.
          (Desuden:) den specielle rækkefølge af de alfabetiske bogstaver - a, b, etc. - synes ligeledes at have forbindelse til skrivesystemer fra babylonisk, men afhænger oprindeligt også af et frekvens-system (som f.eks. en toneskalas oktaver eller andre dimensionerede skalaer). Dette ville præcis passe til den udbredte og gamle tradition om brugen af bestemte lydmønstre i magiske formularer og besværgelser (masser af papyrus-tekster angående dette er blevet fundet), og til at recitere religiøse ceremonieller. Kort sagt, så skabte Moses, ud fra ”international” gammel viden og en speciel tradition bag skrive-konceptet, en syntese og udviklede den til et avanceret stade.
-
::   Dianna P.: - (25.nov.2002) -  Det tog mig lang tid at omstille mig til Moses’ ”måde at tænke på”, og at præsentere det i en moderne form er lidt vanskeligt.
          Jeg søger efter bevis for, at Moses benyttede et højt udviklet alfabet, som allerede eksisterede; et som kunne have forbindelse med den højt avancerede civilisation, der havde teknologien til at bygge pyramiderne og Maya-templerne osv., og som havde en viden om matematik, der kunne verificere de mønstre, jeg finder ved oversættelsen. Hvordan bogstaverne ud? Hvornår blev den nuværende form for hebraisk stavning til? Der må uden tvivl være et svar, som ikke er blevet påvirket af den moderne indstilling. Det er meget godt, at jeg har en esoterisk/alkymistisk oversættelse af Moses’ værk, men det er ubrugeligt med mindre jeg kan præsentere en sandsynlig teori om det, der var Moses’ hensigt. Du har været en stor hjælp frem hertil.
-
::   OvS.: - (9.marts.2003) - Du har tidligere udtalt, at hvis du var påbegyndt din undersøgelse om Moses, før du forsøgte en oversættelse af Genesis, ville du sandsynligvis ikke have fuldført den. Ligeledes ville også jeg næppe være påbegyndt undersøgelsen om Moses, hvis jeg på daværende tidspunkt var blevet overvældet af den udbredte og moderne akademisk-teologiske anskuelse gående ud på, at Moses og Bibelen var en opdigtet historie. Sagen er, at bibelforskningen dukkede frem som en teoretisk undersøgelse af gamle sprog og litteratur omkring 1840, dvs. længe før (ca. 60 år) videnskabelig arkæologi var blevet udviklet. I mellemtiden blev så en besynderlig hypotese, om at Moses og isralitterne skulle være en myte, grundlagt, dyrket og udviklet. Senere hen skulle den relevante arkæologi ofte indpasses og justeres - og ikke den anden vej rundt.
          Den del af historien, som handlede om Moses, blev nu genskabt - til en myte - fra akademikernes skriveborde og ikke ud fra de arkæologiske artefakter. I nogle tilfælde dukkede mere pålidelige dateringsmetoder af disse gamle genstande for sent frem på scenen. I stedet for blev hypotese efter hypotese stablet op - og historisk viden, om at hele denne konstruktion skulle være opdigtet, er blevet glemt af mange blandt de senere generationer af videnskabsmænd. De er således overbeviste om, at denne grundløse og udokumenterede myte-teori repræsenterer ”den gedigne virkelighed”.

OvS’s EFTERSKRIFT
En særlig oldtidsviden, hvoraf en andel ifølge Dianna Padgets oversættelse/tolkning synes at findes kodeagtigt indlagt i 1. Mosesbog, fremstår som netop at være iblandt hvad tempelridderne eftersøgte, da de opholdt sig i Palæstina og Egypten.
          Angående Dianna Padgett’s bemærkning fra 5.nov.2002 angående beskrivelsen af skabelsesfaktorerne som en særskilt tekst integreret i Første Mosebog: Især angående den treenighed af ’vilje’, modtagelighed(-mønster) og bevægelse - og al manifestation som værende interaktionen mellem disse tre. Ligeledes i det gamle Indien blev en sådan viden, her med tilknytning til Vedaerne/Vedanta, overleveret gennem tidsaldrene - en systematiseret kosmologi, Sâmkhya.
          Sâmkhya-filosofiens system blev samlet, af vismanden Kapila, på grundlag af langt ældre kilder for mere end 3000 år siden. En særlig gren af systemet, der blev udformet som et endeligt system, ”Yoga Sutras”,  blev nedskrevet i sanskrit-tekst af Pantañjali for 2.300 år siden. I nogle af versene, f.eks. 2,18, forekommer den omtalte treenighed, kaldet trigunas, de tre gunas, direkte oversat de tre fibertråde (jævnfør også forbindelser til det moderne begreb: superstrenge-teorien). Tre gunas som universets konstituenter, den første årsag eller primær faktoren, udfører deres interaktion som en dynamisk balance. Det evigt ”ikke-hvilende”, det, der holder universet igang.
          Trigunas benævnes i sanskrit som sattva, rajas og tamas - dvs. oplysning (indsigt-forstærket lys), aktivitet og inerti (etablerede mønstre, materie). Hver efter tur søger at dominere. Dette bliver konstant neutraliseret af de to andre faktorer i fortsættelse af den dynamiske balance, hvilket opretholder den evige universelle aktivitet. (Treenigheden kan genkendes i adskillige universelle omposterede udtrykformer, f.eks. som ”start-, skift-, stop”-princippet, eller ”affinitets-, omskiftnings-, realitets”-princippet, etc.).
          Albert Schweitzer, der havde doktorgrad i filosofi og teologi (samt i medicin og musik),  anerkendte den enestående storhed i dette oldindiske system: ”...en storslået præstation. Sjældent, indenfor den menneskelige tænkning, er et teoretisk problem blevet erkendt så klart - og løst med en så slående skarpsindighed...”.
          (Jf. også OvS´s artikler, brug links:Mønster, Univers og Oldtidens Visdom... (http://www.thirax.dk/Artikel-X/OveVonSpaeth/Ove4/index.htm ) and Stjernerne og Sâmkhya’s system ( http://www.thirax.dk/Artikel-X/OveVonSpaeth/Ove8/index.htm ), sidstnævnte tekst hidtil kun på dansk. Det kan se ud til, en af de historiske impulser angående at genoplive gammel åndelig indsigt slog igennem hos kulturer i Mellemøsten, især i Indien og Ægypten, på samme tid som Moses levede.
          OvS.

 

¤  Projekt, Oversættelsen af 1. Mosebog  -  uddrag fra artikel:

Moses: en gåde 
             copyright © 2002 by:  Dianna Padgett

 
Hvis jeg var begyndt min efterforskning om Moses før jeg forsøgte at oversætte Genesis 1. kap., ville jeg sandsynligvis ikke have fået færdiggjort oversættelsen. Der findes en hel del særligt udviklet research vedr. oprindelsen af de første fem bøger af det Gamle Testamente, og som indikerer, at Moses muligvis var en samling af flere historiske skikkelser. Ifølge Richard Elliott Friedman i hans “Hvem skrev Biblen?” var Genesis samlet fra mindst fire forskellige kilder: J, E, en præst, og en opsamler. Og den antagelige tid for nedskrivningen er mellem år 1200 f.Kr. og 200 f. Kr.

          Hvis jeg havde accepteret, at Genesis var en samling myter nedfældet af forskellige personer, ville ideen med at oversætte teksten bogstav for bogstav for at finde det underliggende matematiske og idemæssige mønster være det samme vanvid som at placere tusind aber ved en skrivemaskine for at reproducere Shakespeare. Jeg ville være nødt til at ignorere de præcise matematiske koder, som er indkapslet i det nøjagtige arrangement af bogstaver ligesom det bevægelsen fra begrebet Elohim (uendelig cirkel) frem til Ihoah (det resulterende) ( h v h y, tetragrammet, almindelig kendt som Jehovah eller Jahweh). Realiseringen af bevægelsen fra et “nu” til det næste udtrykt som en sinuskurve, eller monaden (enhed verden er opbygget af) udstrakt i rummet. Og jeg havde måttet forgive, at Sepheroth-mønsteret ikke var velbeskrevet i detaljer, ikke bare en gang, men tre gange i fire kapitler.
          Overensstemmelsen mellem skabelsen i det første kapitel og den egyptiske skabelsesmyte ville have været tilfældig. Den symbolske skønhed i en plantes cykliske vækst som repræsentativ for en rejse, ikke bare sjælens, men universets, og ånd, ville have været nytteløst drømmeri.
          De sandheder, som er indeholdt i de få kapitler, jeg har oversat, er blevet verificeret gang på gang af forfattere fra den nyere fremvoksende skare af spirituelt søgende ...
          Der var mere end nok research og analyse at udføre i disse første fire kapitler af Genesis til et helt liv, så jeg har begrænset mig til disse indtil videre. De efterfølgende kapitler og bøger kan meget vel være skrevet fra myter, historiske og lovmæssige optegnelser fra det gamle Israel og Judæa. Alt hvad jeg kvalificeret kan give en henvendelse om her, er de første fire kapitler af Genesis.

          Friedman’s forskning er en kulmination af det arbejde, som adskillige personer har udført i hundreder af år. Den er baseret på kontekst, grammatik og historie og er en meget overbevisende teori. Men den er stadig kun en teori. Ifølge Friedman var forfatterne af disse fire kapitler J (Jehovist), E (Eloist) P (Priest) og en opsamler, som muligvis var Ezra. Friedman tror, at P og opsamleren var fra Ahron-gruppens folk, dvs. de var af den slægt, enten genetisk eller mht. embede - med den Ahron, som sandsynligvis var egypter ligesom Moses.
          Det er tænkeligt, men ikke sandsynligt, at P kunne have haft den gamle viden, som var nødvendig til at afkode teksten for den matematiske og idemæssige sandhed, overleveret fra Egypten, tusind år senere. P skrev formodentlig vers 1,1 til 2,3. Opsamleren indskød et halvt vers, og J skrev den anden halvdel af 2,4 i slutningen af kapitlet. Både P og J begyndte næsten alle versene med Vau, V, ’og’ - hvorfor skulle begge forfattere, som i konteksten synes at tilhøre modsatte lejre, så konsekvent spilde tid på et meningsløst ord? Indrømmet, vers 2,4 begynder ikke med ’og’. Måske er det grunden til, at Friedman tillægger dette til opsamleren. Men en bogstav-for-bogstav-oversættelse af dette vers viser en komplet harmoni med det, der kommer før og efter det.

          Så er der det besværlige emne mht. navnet på Gud. Elohim (alhym) - m y h l a  er en maskulin flertalsform af et feminint navneord.
          Hvorfor skulle et folk så indstillet på en maskulin monoteisme på sin gud have et flertalsnavn, hvis rod er feminin? Kunne det være, fordi ”forfatterne” af Genesis faktisk kun var formidlere af et manuskript, som de respekterede for meget til at forandre et bogstav? Kunne det være, at de formidlede det til glæde for deres tid og deres sekt og viderebragte det grammatisk ukorekte navn med det enkle ord ”Gud”? Det var i en tid med konstant fare fra udefrakommende stærke militærkræfter og ekstrem intern splittelseskonflikt. En stærk, ikke-eftergivende mandlig Gud var vigtig for sindsroen hos hebræerne, der var relativt få i antal og besad et strategisk territorium. Friheden ved mange guder kunne have svækket deres beslutsomhed, og feminitet var udelukket. Som det fremgår af den sædvanlige oversættelse, var det når folket vendte tilbage til at tilbede andre guder, at de blev rendt over ende. Dette blev af profeterne anset for Guds straf. Dette må have været, endog ubevidst, profeternes måde at beskytte deres folk på.

          Hvor ville et originalt manuskript af så stor betydning komme fra? Moses er ikke et hebræisk navn ... - Den danske forfatter Ove von Spaeth har skrevet fem bøger om Moses med titlerne: ’De Fortrængte Optegnelser’, ’Gåden om faraos Datters Søn’, ’Den Forsvundne Tronarving’,  ’Den Hemmelige Religion’, and ’Profeten som Ukendt Geni’. Alle er på dansk. Desværre har jeg ikke været i stand til at læse hele hans værk. Men på grundlag af det jeg har læst, og ved kommunikation med forfatteren, er jeg overbevist om at han har lokaliseret den person, som skrev de oversatte kapitler i dette manuskript. Han placerer Moses i Egypten i år 1500 f.Kr. Denne person var betydningsfuld nok til, at hans fødsel var profeteret v.hj.a. stjernerne. Det er von Spaeth’s såvel som min påstand, at han enten genskrev, eller brugte som grundlag, et manuskript fra en tidsalder med meget mere visdom end hans egen.

           Der er mere end nok vidnesbyrd i arkitektur, historisk og mytologisk, til at postulere en overordentlig avanceret civilisation... Ideen om at vi er udviklet fra en eller anden ambitiøs amøbeart, men på forunderlig vis er blevet begavet med en sjæl, stammer fra det bagvedliggende dogme om adskillelse mellem ånd og stof. Stof er en direkte reflektion af ånd.

          Jo før vi erkender vor guddommelige arv, jo før kan vi erkende skønheden ved det, vi virkelig er, og acceptere ansvarligheden i vor eksistens. Vor udvikling er ikke skredet fremad, men tilbage. Man behøver bare se på de store pyramider og alle de gamle uforklarede mysterier, for at erkende det er sådan.

          Moses’ manuskript er et fortræffeligt eksempel på, at højere sandheder er blevet overført fra en eller anden mere avanceret civilisation, som vi først nu er begyndt at indse på mange områder. Han overførte, via sit excellente alfabet, både den verbale og numeriske gengivelse af disse sandheder, præcist og poetisk.

Dianna Padgett, - www.geocities.com/dianna217.geo/transframe.htm  ->  &  www.geocities.com/dianna217.geo/msmoses.htm   -  (marts 2003)
       
Dianna Padgett her publiseret bogen:  Becoming Manifest Transformation.
A Qabalistic and Egyptian Analysis of the Formula of Creation as Found in Genesis 1-4,   Tiamat Press  2004,    www.geocities.com/dianna217.geo/home.htm
 


.

Ove von Spaeth
.
www.moses-egypt.net
.
Forfatter, uafhængig forsker i historie og historisk astronomi
.
Forfatter til bogserien ”Asttentatet på Moses”: den historiske Moses
.
C.A. Reitzel, Forlag og Boghandel, Nørregade 20, 1165 København K:  info@careitzel

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Copyright © 2002 & © 2003 by: Ove von Spaeth - www.moses-egypt.net - All rights reserved.

             

www.geocities.com/dianna217.geo/home.htm


www.geocities.com/dianna217.geo/home.htm

 

 

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Copyright © 2007 (& © 1978) by: Ove von Spaeth   -   www.moses-egypt.net   -   All rights reserved.