Bevidsthed og celleintelligens
At være donor

©Af Merete Gundersen

   

Cellernes bevidsthed
I den menneskelige organisme findes mange forskellige celler med forskellige egenskaber og med forskellig intelligens indkodet.
Den menneskelige bevidsthed er med til at sætte celleintelligensen i gang. En celle kan ikke sætte sig selv i gang, det er alene den menneskelige bevidsthed, der aktiverer cellekernen. Det vil sige, at den menneskelige bevidsthed er med til at styre alle vore gener, derfor er vores bevidsthed (både den lavere og den højere bevidsthed) i stand til at aktivere og sætte gang i vores egen celleaktivitet, således at vi udlever det, vi skal, i forhold til de følelser og det liv vi lever.

Hvis vi vælger at være donor for andre, og vi vælger at afgive en del af vores knoglemarv eller andre, større organer til en person, da afgiver vi noget af vores eget genetiske materiale til den anden person.
Genetisk materiale er i sin oprindelse sat sammen således, at det enkelte menneske kan gennemleve lige netop et ganske bestemt liv på en ganske bestemt måde.

Når du fx afgiver knoglemarv til et andet menneske, kommer de afgivne celler over i et andet menneskets krop, og en anden bevidsthed begynder nu at indvirke på cellerne. Dine celler indgår i den nye organisme, men nu er det en anden bevidsthed, der indvirker på dine celler.

Selv om cellen fra din krop er flyttet over i et andet menneske mange kilometer fra, hvor du bor, interagerer disse to sæt celler stadig ens og har stadig indflydelse på hinanden. Sagt på en anden måde vil cellerne i din krop kommunikere med dine donerede celler i den andens krop.
De er stadig lig hinanden, men nu er der to bevidstheder, der indvirker på dem.

 

 Cellemasse
Det vil sige, at hvis du har sunde celler i din fysiske krop, og du afgiver noget af din cellemasse til en syg krop, begynder den syges bevidsthed at indvirke på dine celler i din krop, som sagt også selv om du er langt fra det syge menneske.

Da den person (den syge), der skal modtage fx knoglemarv ikke er rask, har den syge en bevidsthed, der ikke er i stand til at holde sine egne celler raske. Det vil sige, at bevidstheden ikke arbejder i et sundt tankeunivers. Dette usunde tankeunivers indvirker nu på den, der har været donor. Det giver altid nogle følgevirkninger, også selv om du ikke direkte bliver syg af at være donorer, så bliver du dog svagere.

Det vil kunne ses tydeligt, fordi du, der har afgivet celler, vil miste noget af den levende udstråling fra dine øjne, fordi dit eget sjælslys nu ikke længere kan stråle frit ned og påvirke din bevidsthed og hjerne til at aktivere dine celler på den sundeste måde.

Det vil altså sige, at når du har afgivet celler - eller for den sags skyld organer - til en anden person, vil I altid være forbundne, og I vil altid have en forbindelse til hinandens bevidsthed. I vil, så længe I lever, være forbundne i en del af bevidstheden. Der vil aldrig være en gevinst forbundet med at være donor, medmindre det er karmabestemt. Der er alene tale om, at den, der modtager celler, kan få en gevinst ud af det. Donoren svækkes altid, især på det åndelige plan, da sjælsgennemstrømningen nu sker to steder fra, men det kan der rettes op på.

Dette viser, at det at afgive celler eller organer ikke er omkostningsfrit for den, der donerer, fordi donoren vil være under indflydelse af et sygdomsramt menneskes bevidsthed. 

 

At være bloddonor
At være bloddonor er ikke det samme som at afgive knoglemarv, eller at afgive et organ til et andet menneske.
At være bloddonor er meget fint og smukt, og man bliver ikke helt på samme måde forbundet med det andet menneske, som når man donerer organer, dette fordi alle menneskers blod er udskiftet i løbet af fjorten dage, hvorefter man så igen har egenproduceret blod, som ruller i årerne. 

Den, man donerer blod til, kan ikke nå at komme i kontakt med giveren via sin bevidsthed, det er der ikke tid til, fordi regenereringen af blod sker så hurtigt. En anden mindre faktor kan også spille ind, nemlig afstand imellem donor og patient, som mest giver sig udtryk i tiden og ikke så meget i selve afstanden. 

Men den, der donerer blod, kan være med til kortvarigt at præge det andet menneske, som modtager blodet. Om det kan nå at bundfælde sig i modtagerens bevidsthed, eller være med til at give en effekt for modtageren, er tvivlsomt. Det er langt fra sikkert, da modtagerens egen bevidsthed efter fjorten dage igen har den fulde kontrol over ”sig selv” og sit blod, så vi kan alle roligt være bloddonorer, da det ikke giver en varig effekt på andre mennesker, men alene tjener til at opretholde liv for både krop, sjæl og ånd. 

At være organdonor
Det at være donor for sit barn er en helt anden sag Jo tættere vi er i familie med hinanden, jo tættere er vores genetiske arvemateriale også på hinanden. Vi har været med til at præge vores børn via vores bevidsthed igennem hele deres barndom, det vil sige, at vi bevidsthedsmæssigt er mere beslægtet med dem end med en fremmed, dette gør en stor forskel, derfor er holdningen, at det er i orden at være donor for sit barn, eller en anden meget nært beslægtet. 

Vi vil altid være forbundet til det menneske, vi afgiver et organ til og det menneske, der har modtaget vores organ, vil vi bevidsthedsmæssigt altid være forbundet med. Det er selvfølgelig KUN en meget lille del af bevidstheden, vi er forbunden med hinanden igennem, men da vores genetiske kode ligger i vores gener, kan den nye bevidsthed - godt nok i en svagere udgave - være med til at påvirke vores cellebevidsthed. Vi aktiverer vores liv via vores bevidsthed, vores celler ”tænder” via vores bevidsthed, som agerer igennem hjernen. Når en anden bevidsthed - i dette tilfælde en organmodtager - begynder at aktivere noget af giverens genetiske materiale, vil det på mikroplan betyde noget for giveren, og indvirkningen kan være af mange grader. 

Når man er klar over disse problemer, kan man selv være med til at eliminere denne indflydelse. Dette kan gøres igennem bevidst visualisering, ved at prøve at lukke af for at modtage information fra andre bevidstheder, præcis på samme måde, som når vi har svært ved at håndter, eller er for åbne for at modtage andres følelser. Dette kan man også styrke via visualisering[1] og især aktiv bøn[2]. Visualisering er i denne kontekst den evne, den menneskelige hjerne har via indre billeder til at kommunikere med sjælaspektet, og der igennem være med til at beskytte hjernen mod udefrakommende tankestrømme.
Med aktiv bøn menes i denne sammenhæng det, at man selv former en bøn til beskyttelse, så andre ikke kan intervenere i ens tankeunivers. 

Hvis vi vælger at være donor for en helt fremmed person, har vi ikke noget bevidsthedsmæssigt til fælles med dette menneske. Det vil gøre en meget stor forskel både for den, der afgiver og for den, der modtager. 

Det vil derfor aldrig være ligegyldigt, til hvem vi afgiver vores organer. Denne problematik gælder begge veje, både for den, der afgiver og for den, der modtager et eventuelt organ. Og når og hvis man har valgt det, er det vigtigt, at man arbejder bevidst med at lukke ned for den indflydelse, den syge har på giverens livsvitalitet. 

Det kan konkluderes, at det ikke nødvendigvis behøver at være dårligt at være donor, men hvis man bevidstløs blot afgiver sine organer til andre, kan det have uheldige virkninger for den, der donerer. Virkninger, som det etablerede system slet ikke opererer med. 

Hvis vi forestiller os, at det har været en karmisk aftale to sjæle imellem, at den ene skal afgive et organ til den anden, da vil man altid være beskyttet fra højere sted, så man ikke påvirker hinandens bevidsthed. Hvis ikke der er tale om en karmisk aftale, men alene tale om, at man ønsker at yde en næstekærlig gerning, da er det vigtigt at beskytte sig selv, sin bevidsthed og derved sine celler. 

Over tid vil ens egen bevidsthed tage den fulde kontrol og styring ved at lukke af for indflydelse fra den, der har modtaget ens organ. I den mellemliggende tid er beskyttelse vigtig. 

Det kan være både næstekærligt og en meget smuk gestus at give til et andet menneske, også det at afgive et organ, men man skal tænke sig om og beskytte sig selv i en sådan proces, således at man altid selv bevarer en ren sjæls- og åndsgennemstrømning.
 

Beskyttelse af bevidstheden og cellerne
For at beskytte sig mod indflydelse af andre bevidstheder kan man bede dagligt, morgen og aften. Det vil være meget effektfuldt. Man kan komponere og fremsige sin helt egen bøn, som blot går ud på, at man beder til det højeste, man kender. Man beder om beskyttelse og man beder om, at det alene er ens eget sjælelys, der kommer igennem til det operative bevidsthedsorgan, hjernen.
Hvis det føles forkert, kan man bruge den bøn, ens trosretning foreskriver, dette kunne være Fadervor.
En anden beskyttelsesfaktor kan være en visualisering.

 

Visualisering
Den kan gøres liggende eller siddende og den kan gøres med musik eller uden.
For dit indre blik forestiller du dig en lysende ring omkring hele kroppen. Over hovedet forestiller du dig en stor blå diamant med mange facetter. Denne diamant koder du nu selv via dine tanker til KUN at modtage lys fra din egen sjæl. Det gøres alene via tanken. Tankformen hedder: Lad alene mit eget sjælslys stråle igennem min bevidsthed til belivelse af mine celler.
 

Over diamanten ses der nu en kaskade af lys, som stråler fra universet. Der er især én farve af lys, der stråler stærkere end de andre farver, og nu ses og mærkes denne lysstråle som en laserstråle, der stråler igennem krystallen ned i hjernen til belivelse af din bevidsthed. Du ser strålerne trænge ud i den lysende ring rundt om hele kroppen. 

Denne øvelse kan gøres dagligt, kort efter du har været donor, og du kan fortsætte med øvelsen til du selv føler, du har det fulde herredømme over din bevidsthed. Efter at have mediteret/visualiseret et stykke tid, vil du igen have det fulde herredømme over din egen bevidsthed og derved over dine egne celler. 

Denne øvelse kan ikke alene bruges, når du har været donor for andre, den kan altid bruges, hvis du føler, at andre kommer for tæt på dig, eller hvis andre prøver at påvirke dig i en retning og med nogle tanker, som du ikke har lyst til at være en del af.
Den kan bruges, hvis du er så sensitiv og åben, at du mærker andre menneskers tanker, og hvis du ikke kan få disse menneskers tanker ud af dit eget tankeunivers.  

At kode sin egen bevidsthed gør vi hele tiden, men at være med til at kode den bevidst via visualisering, optimerer vores evne til at være i positiv balance.

 

Afgivelse af organer ved hjernedød
Hvis vi under et sygdomsforløb bliver erklæret for hjernedød, og hvis vi inden har skrevet under på, at vi gerne vil afgive vores organer til andre mennesker, eller hvis familien bliver spurgt, om der må udtages organer til brug for donation til et andet menneske, der har brug for fx et hjerte eller en nyre, da opstår der en anden situation. 

Hvis det bliver besluttet at foretage en donation, da afgiver vi inden vores død genetisk materiale videre til en anden person og derved til en anden bevidsthed. 

Vi kan nu som døde personer være med til at påvirke den person, der har modtaget vores organ.
Det vil sige, at ind i selve døden er eller kan vi være med til at påvirke et menneske, der stadig lever på Jorden.
Det kan være meget problematisk for den, der modtager donationen, så også her er det vigtigt, at man lærer den person, der modtager et organ, at bruge en visualiseringsteknik, således at den døde ikke har indflydelse på den levendes bevidsthed. Dette gøres meget nemt.
 

Visualisering
Der kan visualiseres daglig fra 5 til 15 minutter, alt efter temperament.
Med lukkede øjne ser du for dit indre blik hele dit eget legeme foran dig. Du ser det ligge eller stå. Du forstiller dig nu, at der rundt om hele kroppen er en diamantkrystal, som har en million facetter. Denne diamantkrystal beskytter hele din fysiske krop mod uvedkommende tankemønstre.
Du forstiller dig, at alene tankerne fra din egen hjerne flyder ud i krystallen, og det føles som varme og styrke.
Dernæst forstiller du dig, at der 10 cm over dit hoved er en tilsvarende lysende krystal.
I den ser du, at dit eget sjælslys strømmer ind i krystallen og videre ind i hjernen. Nu er du belivet af dit eget sjæls- og åndslys.
 

Den afdøde person
Efter døden venter der os alle en genopstandelse, som handler om, at sjæls- og åndsaspektet skal flyde helt sammen, og at vi atter er i vores fulde, guddommelige bevidsthed, som eksisterer i den åndelige verden, hvor den skal leve videre, indtil en eventuel ny inkarnation bestemmes. 

Det svære for en afdød person er, at efter at have afgivet et organ til en levnede på Jorden, kan den afdøde have meget svært ved at forlade livet på Jorden, da en del af cellebevidstheden er blevet tilbage på Jorden, og da en anden bevidsthed interagerer og trækker den afdøde mod jordens bevidsthed og livet her. Den kan derfor nemt komme til at leve et liv tæt knyttet til jorden i stedet for at sjæl og ånd rejser videre til den åndelige verden, så her er der i særlig grad brug for visualisering. 

Visualisering er tankeverdens indvirkning på levende stof. 

Visualisering
Visualisering for en afdød eller for en, der afgiver sine organer, eller dele deraf, til en anden person. 

Når du sidder ved den person, der skal afgive, kan du lukke dine øjne og bede om, at du må og kan få kontakt til personens sjæl.
Når du kan mærke, at du har fået kontakt til sjælen, kan du forstille dig, hvordan du danner en smuk lyssøjle, hvor igennem sjælen kan rejse.
Du beder om, at guddommelige, høje væsner af ren kærlighed vil komme til stede, og du ser dem nu for dit indre blik.  

Hvis du ikke kan se dem, er det nok, at du påkalder dem, da tanke lyder handling langt kraftigere, end vi kender det fra livet på Jorden.
Når du kan fornemme, eller når du har bedt om deres tilstedeværelse, beder du dem om at lede sjælen på rette vej, ind i lyssøjlen.
Hvis du selv kan se det for dit indre blik, kan du lede sjælen ind i lyssøjlen, hvor den via lyset bliver ledt til den åndelige verden af rent lys.
Der vil altid blive dannet den lyssøjle, som relaterer til sjælens eget iboende lys. som derfor kan respondere på det lys, som lyssøjlen indeholder. 

Lige tiltrækker altid lige. 

Nu er sjælen ledt til sit åndelige liv i den åndelige verden, og kan nu, hvis den føler det rigtigt, fortsat have indflydelse på den person, der har modtaget cellehukommelsen, med mindre modtageren selv har lukket helt af for indflydelse.
Den afdøde afgør det nu alene, og den afdøde er ikke længere under indflydelse af den, der har modtaget organet, og er heller ikke længere under jordklodens lysindvirkning.
Modtageren af organet eller cellerne har nu ikke længere indflydelse på den opstandne sjæl.

Man kan se og udlede af dette, at vi altid har vores frie vilje, og at vores tankeunivers er den største skaber. 

Organdonation kan være af det gode, hvis der arbejdes bevidst med det på det åndelige plan.
A
t kode sin egen bevidsthed gør vi hele tiden, men at være med til at kode den bevidst via visualisering, optimerer vores evne til at være i positiv balance i alle livets forhold. 

Merete Gundersen er forfatter psykospirituel terapeut med speciale i SIQ- den spirituelle Intelligens.

Se mere på www.siqintelligens.dk

 

[1] Visualisering er at danne de billeder der beskytter bevidstheden for udefrakommende tankestrømme

[2] Aktiv bøn: er den bøn, som man selv skaber- det modsatte af at bede en bøn en anden har skrevet