Bevidsthed og
celleintelligens
Cellernes bevidsthed Hvis vi vælger at være donor for andre, og vi
vælger at afgive en del af vores knoglemarv eller andre, større
organer til en person, da afgiver vi noget af vores eget genetiske
materiale til den anden person. Når du fx afgiver knoglemarv til et andet menneske, kommer de afgivne celler over i et andet menneskets krop, og en anden bevidsthed begynder nu at indvirke på cellerne. Dine celler indgår i den nye organisme, men nu er det en anden bevidsthed, der indvirker på dine celler. Selv om cellen fra din krop er flyttet over i
et andet menneske mange kilometer fra, hvor du bor, interagerer
disse to sæt celler stadig ens og har stadig indflydelse på
hinanden. Sagt på en anden måde vil cellerne i din krop kommunikere
med dine donerede celler i den andens krop.
Cellemasse Da den person (den syge), der skal modtage fx knoglemarv ikke er rask, har den syge en bevidsthed, der ikke er i stand til at holde sine egne celler raske. Det vil sige, at bevidstheden ikke arbejder i et sundt tankeunivers. Dette usunde tankeunivers indvirker nu på den, der har været donor. Det giver altid nogle følgevirkninger, også selv om du ikke direkte bliver syg af at være donorer, så bliver du dog svagere. Det vil kunne ses tydeligt, fordi du, der har afgivet celler, vil miste noget af den levende udstråling fra dine øjne, fordi dit eget sjælslys nu ikke længere kan stråle frit ned og påvirke din bevidsthed og hjerne til at aktivere dine celler på den sundeste måde. Det vil altså sige, at når du har afgivet celler - eller for den sags skyld organer - til en anden person, vil I altid være forbundne, og I vil altid have en forbindelse til hinandens bevidsthed. I vil, så længe I lever, være forbundne i en del af bevidstheden. Der vil aldrig være en gevinst forbundet med at være donor, medmindre det er karmabestemt. Der er alene tale om, at den, der modtager celler, kan få en gevinst ud af det. Donoren svækkes altid, især på det åndelige plan, da sjælsgennemstrømningen nu sker to steder fra, men det kan der rettes op på. Dette viser, at det at afgive celler eller organer ikke er omkostningsfrit for den, der donerer, fordi donoren vil være under indflydelse af et sygdomsramt menneskes bevidsthed.
At være bloddonor Den, man donerer blod til, kan ikke nå at komme i kontakt med giveren via sin bevidsthed, det er der ikke tid til, fordi regenereringen af blod sker så hurtigt. En anden mindre faktor kan også spille ind, nemlig afstand imellem donor og patient, som mest giver sig udtryk i tiden og ikke så meget i selve afstanden. Men den, der donerer blod, kan være med til kortvarigt at præge det andet menneske, som modtager blodet. Om det kan nå at bundfælde sig i modtagerens bevidsthed, eller være med til at give en effekt for modtageren, er tvivlsomt. Det er langt fra sikkert, da modtagerens egen bevidsthed efter fjorten dage igen har den fulde kontrol over ”sig selv” og sit blod, så vi kan alle roligt være bloddonorer, da det ikke giver en varig effekt på andre mennesker, men alene tjener til at opretholde liv for både krop, sjæl og ånd. At være organdonor Vi vil altid være forbundet til det menneske, vi afgiver et organ til og det menneske, der har modtaget vores organ, vil vi bevidsthedsmæssigt altid være forbundet med. Det er selvfølgelig KUN en meget lille del af bevidstheden, vi er forbunden med hinanden igennem, men da vores genetiske kode ligger i vores gener, kan den nye bevidsthed - godt nok i en svagere udgave - være med til at påvirke vores cellebevidsthed. Vi aktiverer vores liv via vores bevidsthed, vores celler ”tænder” via vores bevidsthed, som agerer igennem hjernen. Når en anden bevidsthed - i dette tilfælde en organmodtager - begynder at aktivere noget af giverens genetiske materiale, vil det på mikroplan betyde noget for giveren, og indvirkningen kan være af mange grader. Når man er klar over
disse problemer, kan man selv være med til at eliminere denne
indflydelse. Dette kan gøres igennem bevidst visualisering, ved at
prøve at lukke af for at modtage information fra andre bevidstheder,
præcis på samme måde, som når vi har svært ved at håndter, eller er
for åbne for at modtage andres følelser. Dette kan man også styrke
via visualisering[1]
og især aktiv bøn[2].
Visualisering er i denne kontekst den evne, den menneskelige hjerne
har via indre billeder til at kommunikere med sjælaspektet, og der
igennem være med til at beskytte hjernen mod udefrakommende
tankestrømme. Hvis vi vælger at være donor for en helt fremmed person, har vi ikke noget bevidsthedsmæssigt til fælles med dette menneske. Det vil gøre en meget stor forskel både for den, der afgiver og for den, der modtager. Det vil derfor aldrig være ligegyldigt, til hvem vi afgiver vores organer. Denne problematik gælder begge veje, både for den, der afgiver og for den, der modtager et eventuelt organ. Og når og hvis man har valgt det, er det vigtigt, at man arbejder bevidst med at lukke ned for den indflydelse, den syge har på giverens livsvitalitet. Det kan konkluderes, at det ikke nødvendigvis behøver at være dårligt at være donor, men hvis man bevidstløs blot afgiver sine organer til andre, kan det have uheldige virkninger for den, der donerer. Virkninger, som det etablerede system slet ikke opererer med. Hvis vi forestiller os, at det har været en karmisk aftale to sjæle imellem, at den ene skal afgive et organ til den anden, da vil man altid være beskyttet fra højere sted, så man ikke påvirker hinandens bevidsthed. Hvis ikke der er tale om en karmisk aftale, men alene tale om, at man ønsker at yde en næstekærlig gerning, da er det vigtigt at beskytte sig selv, sin bevidsthed og derved sine celler. Over tid vil ens egen bevidsthed tage den fulde kontrol og styring ved at lukke af for indflydelse fra den, der har modtaget ens organ. I den mellemliggende tid er beskyttelse vigtig. Det kan være både
næstekærligt og en meget smuk gestus at give til et andet menneske,
også det at afgive et organ, men man skal tænke sig om og beskytte
sig selv i en sådan proces, således at man altid selv bevarer en ren
sjæls- og åndsgennemstrømning. Beskyttelse af
bevidstheden og cellerne Visualisering Over diamanten ses der nu en kaskade af lys, som stråler fra universet. Der er især én farve af lys, der stråler stærkere end de andre farver, og nu ses og mærkes denne lysstråle som en laserstråle, der stråler igennem krystallen ned i hjernen til belivelse af din bevidsthed. Du ser strålerne trænge ud i den lysende ring rundt om hele kroppen. Denne øvelse kan gøres dagligt, kort efter du har været donor, og du kan fortsætte med øvelsen til du selv føler, du har det fulde herredømme over din bevidsthed. Efter at have mediteret/visualiseret et stykke tid, vil du igen have det fulde herredømme over din egen bevidsthed og derved over dine egne celler. Denne øvelse kan ikke
alene bruges, når du har været donor for andre, den kan altid
bruges, hvis du føler, at andre kommer for tæt på dig, eller hvis
andre prøver at påvirke dig i en retning og med nogle tanker, som du
ikke har lyst til at være en del af. At kode sin egen bevidsthed gør vi hele tiden, men at være med til at kode den bevidst via visualisering, optimerer vores evne til at være i positiv balance.
Afgivelse af organer
ved hjernedød Hvis det bliver besluttet at foretage en donation, da afgiver vi inden vores død genetisk materiale videre til en anden person og derved til en anden bevidsthed. Vi kan nu som døde
personer være med til at påvirke den person, der har modtaget vores
organ. Visualisering Den afdøde person Det svære for en afdød person er, at efter at have afgivet et organ til en levnede på Jorden, kan den afdøde have meget svært ved at forlade livet på Jorden, da en del af cellebevidstheden er blevet tilbage på Jorden, og da en anden bevidsthed interagerer og trækker den afdøde mod jordens bevidsthed og livet her. Den kan derfor nemt komme til at leve et liv tæt knyttet til jorden i stedet for at sjæl og ånd rejser videre til den åndelige verden, så her er der i særlig grad brug for visualisering. Visualisering er tankeverdens indvirkning på levende stof. Visualisering
Når du sidder ved den
person, der skal afgive, kan du lukke dine øjne og bede om, at du må
og kan få kontakt til personens sjæl. Hvis du ikke kan se
dem, er det nok, at du påkalder dem, da tanke lyder handling langt
kraftigere, end vi kender det fra livet på Jorden. Lige tiltrækker altid lige. Nu er sjælen ledt til sit åndelige liv i den
åndelige verden, og kan nu, hvis den føler det rigtigt, fortsat have
indflydelse på den person, der har modtaget cellehukommelsen, med
mindre modtageren selv har lukket helt af for indflydelse. Man kan se og udlede af dette, at vi altid har vores frie vilje, og at vores tankeunivers er den største skaber. Organdonation kan
være af det gode, hvis der arbejdes bevidst med det på det åndelige
plan. Merete Gundersen er forfatter psykospirituel terapeut med speciale i SIQ- den spirituelle Intelligens. Se mere på www.siqintelligens.dk [1] Visualisering er at danne de billeder der beskytter bevidstheden for udefrakommende tankestrømme [2] Aktiv bøn: er den bøn, som man selv skaber- det modsatte af at bede en bøn en anden har skrevet
|