Moderne Pilgrimsrejser
©Af Merete Gundersen 

Mosaik fra Peterskirken 

Rejsen i det ydre og derigennem i det indre
Menneskeheden rejser som aldrig før. Dette gør vi blandt meget andet, fordi vi har fået nogle meget hurtige forbindelser, så vi kan komme verden rundt med fly, tog, bus og privat bilismen. Disse muligheder er steget kraftigt de seneste årtier. Der er mange årsager til, at vi rejser. De fleste mennesker rejser, fordi de skal på ferie og holde et tiltrængt hvil fra hverdagens gøremål. De vælger så at rejse til mere eller mindre fjerne, eksotiske steder, måske rejser de kun til den sydlige del af Danmark eller rejsen går blot ud i det blå.. Men fælles for dem alle er, at de gør det for at bryde dagligdagens trummerum.  

I gammel tid, så langt tilbage vi kan skue i historien, rejste mennesker også ud, men her var der ofte tale om at rejse på pilgrimsrejse til hellige steder rundt omkring i verden, det være sig til kirker, templer, hellige floder, hellige kilder, men ofte også på deciderede pilgrimsruter. Disse rejser foretog man ofte for sjælens frelse i et givent liv. Lange strabadserende rejser, som kunne vare op til flere år, rejer hvori der ofte indgik religiøse bodshandlinger og/eller andre religiøse skikke, som skulle tjene til sjælens frelse.
Hvis vi i dag spørger helt almindelige mennesker, hvorfor de rejser på ferie, vil det næsten aldrig være for deres sjæls frelse de rejser, det vil ikke være sådan, de vil udtrykke sig. 

Men hvad sker der, når vi rejser på det, vi kalder en ganske almindelige lille ferietur til Rom.
Ja, vi rejser også for vores sjæls frelse eller vores sjæls udvikling. Bevidst eller ubevidst. Det er ikke alle mennesker, der er bevidste om, hvad der sker med dem, når de kommer under andre himmelstrøg, ud over at de ofte føler, at de kommer hjem med fornyet energi i krop og sjæl, men sker noget gør der - også på sjælens plan.  

Jeg har lyst til her at berette om en ydre og indre rejse til Rom, som jeg har foretaget her i foråret. Den ydre rejse forgik med fly. Vel ankommet lå hele Rom derfor foran mine fødder med alle dens kunstskatte, det var blot at begive sig af sted ud for at opleve alle det fantastiske bygninger, som var skabt for flere hundreder år siden. At opleve, og hvis man tror på reinkarnation kan man også sige at genopleve Roms vidundere kunstskatte her så mange år efter opførelsen. At begive sig ud i byen er en rejse for syn, hørelse og dufte og det er helt sikkert, at det påvirker det enkelte menneske at være under nye indflydelser. Alle disse nydelser er ydre nydelser men de er med til at påvirke minderne som ligger dybt i vores DNA. 

Hvis vi ikke er så åndeligt bevidste og tænker så meget over, hvad det er, der påvirker vores sjæl, vil vi næppe opleve vores sjæl være en nærværende del of os selv. Vi vil i stedet mærke vores ego og vores egos behov. Men hvis vi åbner os og er bevidste om, at der sker noget også på sjælens plan, når vi er på rejse til fjerne horisonter, så vil vi kunne opleve de smukkeste undere i både hjerte og sjæl. 

udsnit fra det Sixtinske kapel i Vatikanet 

Rejsen til Rom en ydre og en indre rejse
På min rejse til Rom begav jeg mig en morgenstund til Peterskirken. Denne vidunderlige, store kirke med alle de smukke, unikke kunstskatte. Allerede da kirkepladsen tonede frem foran mit blik, skete der noget. Jeg fik en følelse af at her var noget stort skabt for os ALLE sammen, lige gyldigt hvilken religion vi tilhører, det vil og er aldrig det afgørende for, at der kan ske indre, åndelige undere for os.

Velsignelse og fred
Vel fremme ved kirken gik jeg ind. Jeg havde ingen forventninger eller forudindtagede forhåbninger om at noget særligt skulle ske, blot det at jeg skulle se alle kunstskattene og så det, at stå inde i selve kirken. 

Jeg kom ind og en følelse af ærefrygt bredte sig i mit indre og mit blik kunne slet ikke få nok. Jeg vandrede fra den ene skat til den anden, fra den ene udsmykning til den anden.
Pludselig stod jeg foran et mindre aflukke der i kirken. Ubevist så jeg på mit ur kl. var 11.00. Der var et smukt, rødt klæde foran aflukket og en vagt stod foran for at fortælle, at her kunne man kun komme ind, hvis man ønskede at bede. Det gjorde jeg. Jeg trådte ind og gik frem i rummet og knælede ned i bøn. Jeg sad først en stund og faldt ind i mig selv. Jeg skulle lige vende mig til rummet og dens udsmykning og det, at der var andre mennesker også i dyb bøn, nogle var nonner andre var turister som jeg selv. 

Nu lukkede jeg øjnene og freden sænkede sig i mit indre. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg lige skulle bede om og til, så jeg bad Fadervor. Derefter bad jeg for, at det skulle gå godt i min lille familie, jeg bad om fred i mit eget indre og jeg bad om, at jeg måtte få hjælp til altid at skabe fredelig sameksistens med andre mennesker, til sidst bad jeg for fred på Jorden.
Nu sad jeg helt i ro. Derefter begyndte en række billeder at tone frem for mit indre blik. Billeder, jeg ikke bad om skulle komme, en billedstrøm som jeg ikke selv kunne beherske eller bestemme over. Jeg blev ført til et andet rum i Peterskirken, en stor sal. Her sad paven. Jeg trådte ind i dette æteriske rum og gik ærbødigt frem til paven. Foran paven knælede jeg. Jeg blev nu vidst en bog. En gylden bog blev overrakt mig. Jeg vidste instinktivt, at i denne, gyldne bog stod mit liv og mit virke for den kommende tid.
Jeg blev nu velsignet af Paven og en gylden stav blev svunget over mit hoved. I denne velsignelse lå der en velsignelse til mit fremtidige virke og mit fremtidige liv her på Jorden for denne inkarnation. 

Velsignelsen var meget smuk og den foregik i en så fredfyldt og dejlig atmosfære, at der bredte sig en ro i mit indre. Efter en kort stund forlod jeg stedet og gik ud igen, fuld af fornyet styrke. 

Jeg vandrede rundt i kirken. Efter en rum tid ville jeg igen forlade kirken. Da jeg kom tæt på udgangen, var der noget, der trak mit blik til højre. På væggen var der to store guldengle og imellem sig holdt de en kæmpe muslingeskal. Nu var der en stille stemme der ”sagde”, at jeg skulle gå hen til muslingeskallen og række hænderne op i skallen. Jeg stoppede op og vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle. Jeg var ligesom for genert til at gøre det men samtidig kunne jeg mærke, at jeg skulle lyde denne indre stemme. Jeg stod og vaklede. Lige pludselig, som ud af den blå luft, trådte tre, fire mennesker frem foran mig og rakte hænderne op i muslingeskallen. Nu fik jeg tryghed og kunne se, at det kunne man godt gøre. Jeg gik hen til skallen rakte hænderne op i den og mærkede, at der var vand i den. Det føltes som helligt vand, som jeg tog ned til mit hjerte. Da jeg havde hånden i vandet, var det en usynlig, snehvid perle, som jeg fik i hænderne. Det var som om denne perle var givet til mig som et symbol og som en gave.
Jeg sendte en stille tak af sted fra mit hjerte til dem, der overrakte mig denne æteriske, hvide perle.
Nu var mit besøg i kirken forbi, kunne jeg mærke. Jeg havde fået alle de input, informationer og velsignelser, jeg skulle bruge eller jeg havde brug for. 

Dronning Margrethe
Da jeg senere på dagen kom tilbage til hotellet, erfarede jeg, at også vores dronning Margrethe af Danmark havde været i Peterskirken den selv samme dag og hun havde været i audiens hos paven præcis kl. 11.00. Hun havde altså været i kirken på samme tid som jeg og mange andre. Mange sjæle mødes altså i universets generelle tidsspor. Da synkroniciteten gennemtrænger hele kosmos, er vi mange sjæle, høje som lave, der mødes til åndeliggørelse af vort liv og virke og det har ikke noget med vores civile stand at gøre, vi mødes på samme tidsspor for at blive vejledt og velsignet til vores videre virke. Dronning Margrethe var fysisk hos Paven, jeg var hos Paven på det sted, i den dimension, hvor paven også opholder sig, når han er i sit lyslegeme.
Den fysiske krop er inkarneret i fast form, sjælen er inkarneret som lys, sjælen spiller sammen med vort tankesind, sjælen har sit eget liv som vi ikke altid er bevidste om fordi vi alene bruger vores tænkende sind til at agere rundt i livet hvor vi udføre praktiske ting. Når vi kommer i ro, under bøn eller meditation eller ved at vandre eller rejse på en moderne form for pilgrimsrejser, da kan vi komme i kontakt med vores sjæl og modtage indre vejledning. Denne vejledning modtager vi alle bevidst eller ubevist. 

En sådan rejse til Rom er en moderne pilgrimsrejse og nogle sådanne, åndelige oplevelser sker for os alle sammen hele tiden, mens vi lever, rejser, agerer og er i verden. Nogle gange kan vi sanse det, andre gange ikke. Nogle gange kan vi se syner, der helt bevidst viser os vores sjælsarbejde og andre gange ikke.
Dette sker hele tiden overalt i verden, hvor vi lever og er. Det, der ofte sker, når vi rejser på ferie, er, at sjælen kommer i ro og at de indre, åndelige kræfter derfor bedre kan nå os. Men også det, at når vi kommer under andre himmelstrø eller andre lysindstrømninger, så sker der andre ting for os. 

Den æteriske verden, altså den usynlige verden, er jo en parallel verden til den verden, vi lever og agerer i lige nu i dette, givne liv. Nogle mennesker kan bevidst komme i tæt kontakt med denne æteriske verden og bliver vejledt igennem den. En dag vil vi alle kunne denne kontakt momentvis eller hele tiden, det vil opstå på et givent tidspunkt i evolutionen. Som det er på nuværende bliver vores kontakter af æterisk karakter vist hos via billedstrømme i nogle tilfælde også igennem lyde. 

Moderne pilgrimsrejser foregår hver dag hele året rundt. For mange moderne mennesker er der for megen uro på rejsen til, at de kan opnå den indre kontakt og vejledning men der sker altid en kontakt og en vejledning; om så mennesker er i stand til at modtage eller reflektere over det der sker når de rejser, er en helt anden sag. Det indvirker imidlertid på alle mennesker at rejse - også på sjælens plan. 

Du vil måske ikke kalde din næste ferie for en pilgrimsrejse, men det er altid en form for pilgrimsrejse, når vi rejser ud på vore ferieture; pilgrimsrejse på det bevidste eller det ubevidste plan. En moderne form for pilgrimsrejse. 

Merete Gundersen, Forfatter, har to nye bøger på bedding som udkommer i oktober 2006
Se mere på www.siqintelligens.dk 

– her kan der læses om det nye koncept, Filosofisk Fitness.