|
Det Spirituelle Menneske - i samklang med fysikkens og hjerneforskningens univers Merete Gundersens nytænkende og kompetente introduktion til at bygge bro fra spiritualitet til konventionelle behandlingssystemer. Af Lasse Skovgaard, cand.mag. og cand.pæd. © 2005
Elektrisk aktivitet i hjernen I
1850’erne kæmpede barselsafdelingerne i Budapest med en høj dødelighed – mere
end en fjerdedel af kvinderne omkom på grund af barselsfeber. En læge – Ignaz
Semmelweis - fik den tanke, at barselsfeberen kunne stamme fra en
sygdomsfremkaldende substans, som de unge læger overførte direkte fra de lig, de
obducerede, til de fødende kvinder. Det var på den tid ikke ualmindeligt at gå
direkte fra en obduktion til en fødsel. Han forpligtede derfor sine læger til at
sterilisere deres hænder i klorvand. Dette førte til en lang polemik med det
etablerede sundhedsvæsen og endte med hans afskedigelse, selvom dødeligheden på
barselsafdelingerne faldt betragteligt. Historien
om Semmelweis illustrerer den lukkethed, der til alle tider har hersket overfor
nye og anderledes måder at anskue verden og mennesket på. Hvis en påstand ikke
umiddelbart har været forståelig inden for den eksisterende videnskab, er den i
mange tilfælde ikke blot blevet forkastet, men ofte også forfulgt og
latterliggjort.
Nuanceret tænkning Der er
mange, der arbejder for en sådan brobygning, og mange samarbejdsinitiativer og –
projekter bliver igangsat. Der er dog fortsat områder, hvor det konventionelle
sundhedssystem stiller sig kraftigt afvisende. Det gælder i høj grad det
spirituelle område, hvor verdensanskuelsen for mange er grænseoverskridende, og
hvor begreberne for de fleste hverken kan ses, måles eller vejes. Der findes dog også kapaciteter inden for det spirituelle område, der finder evne, styrke og mod nok til at udbrede deres anskuelser bredt – også overfor det konventionelle system. Blandt disse kapaciteter er Merete Gundersen én af de absolut væsentligste. Merete Gundersen har gennem en årrække gjort et stort og beundringsværdigt stykke arbejde for at udbrede spirituel viden og – med fokus på bl.a. forskning inden for spiritualitet – at bygge bro til det konventionelle system. Hendes vedvarende krav om, at det spirituelle område skal tages seriøst, har givetvis kostet hende knubs af og til. Vi andre kan glæde os over, at hun fortsætter sit arbejde, der har stor betydning for brobygningen.
DNA - den store vidensbank Med Det
Spirituelle Menneske I-III har Merete Gundersen valgt at videregive en
omfattende mængde spirituel viden. I essayform præsenteres vi gennem de tre bind
for mange forskellige spirituelle emner og begreber, der i alle tilfælde er
beskrevet på en måde, så de fremstår forståelige og vedkommende – uanset
læserens forudgående viden på området. En
væsentlig rød tråd gennem alle tre bind er koblingen mellem spirituelle begreber
og begreber fra fysikkens og hjerneforskningens verden. Koblingen, der fremstår
meget kompetent, bidrager til at nuancere den samlede forståelse og indeholder i
sig selv et væsentligt brobyggende element. Det Spirituelle Menneske I-III fører således læseren vidt omkring i sin formidling af spirituelle egenskaber og sammenhænge. Bøgerne er meget anbefalelsesværdige – for et bredt publikum, vel at mærke. For den læser, der er bekendt med det spirituelle område, indeholder bøgerne mange – også nytænkende – beskrivelser og analyser på et højt fagligt niveau. For den læser, der er mindre bekendt med det spirituelle, udgør bøgerne en grundig og kompetent introduktion til et univers, der til stadighed interesserer og fascinerer flere og flere.
Hvad øjet kan se er et, hvad hjernen kan ”se” er noget andet Og hvordan er det nu lige med dokumentationen? Er der videnskabeligt bevis for de teorier og konklusioner, der præsenteres i bøgerne? Nej, det er der ikke – af den simple grund, at det ikke kan lade sig gøre. Den moderne videnskabs krav til dokumentation kan ikke rumme begreber, der hverken kan ses, måles eller vejes. Men det bliver de ikke mindre sande af. Og i særdeleshed ikke mindre interessante. Skepsis overfor nye, udokumenterede påstande kan have sin berettigelse – også hvad angår det spirituelle. Der findes en stor mængde litteratur om det spirituelle område, og ikke alt skal nødvendigvis godtages ukritisk. Men skepsis må gå begge veje, hvis videnskaben ikke skal gro fast. Man må acceptere, at den eksisterende videnskab aldrig vil kunne rumme alt og derfor altid må være i udvikling. Nye og anderledes måder at anskue verden og mennesket på må ikke afvises på forhånd, blot fordi de ikke passer ind i den eksisterende videnskab. Videnskabens historie indeholder lærerige eksempler på, at videnskabelig lukkethed kan føre til afvisning af væsentlige erkendelser. Hvad nu, hvis det spirituelle område er vore dages Semmelweis? I så fald vil det klæde den moderne videnskabs eftermæle at have udvist en vis åbenhed overfor det spirituelle menneske. Rigtig god læselyst! Lasse Skovgaard, cand.mag. og cand.pæd. Speciale i sundhedspædagogik, sundhedspsykologi og sundhedens videnskabsteori. Særlig interesse for det alternative behandlingsområde og brobygning i sundhedsarbejde.
Har skrevet en række artikler og kronikker om
sundhedsrelaterede emner og arbejder nu hovedsageligt med foredrags-,
undervisnings- og redaktionsvirksomhed. Har samlet og redigeret debatbogen "Lægekunst
i det 21. århundrede - danske læger om alternativ behandling"
(Hovedland 2003).
|