Rumfolket fra Neptun renser jorden lige nu!

17. December 2003.

Det var sent aften og jeg gik i seng selvom jeg ikke var særlig træt. Lå og vendte og drejede mig i sengen, klokken var efterhånden blevet mange. Hørte lige pludselig en summende lyd som tit er over huset. Jeg vidste nu, at der var besøg ude fra Universet, som er sket mange gange før. Jeg spurgte indtil hvem det var og der blev svaret meget hurtigt Neptun. Jeg spurgte hvorfor de var her, og så straks at de kære rumvæsner arbejdede med miljøet på jorden. Ser rumvæsnerne i meget store hvide rumdragter, ligesom dem man så, da amerikanerne var på månen, de var godt polstret. Foran ansigtet ved øjnene havde de en klar skærm, men da jeg kikkede i skærmen var der mørkt, ligesom en motorcykel hjelm. De havde noget der lignede en pistol i hånden, men selve røret var meget langt nok cirka en meter eller mere. Der var iværksat rensning af jorden og det blev behandlet med rødt støv! Jeg så, der hvor de var, der var meget mørkt omkring dem, hvordan de gik på marken som var pløjet og dyb og sprøjtede rødt støv, det støvede meget! Det var meget fantastisk at se hvordan de arbejdede – de gjorde det temmelig længe. Hvor er det smukt at se hvordan disse væsner arbejder for os! Vi må være taknemlige for at vi har hjælpen udefra, for vi kunne næppe havde overlevet uden dem!

 

En hilsen fra Solens ildvæsner

2. januar 2004

Solen skinnede så smukt denne morgen og jeg var på vej til arbejde kl. ca. 10.00. Solen skinnede direkte på mit ansigt hele vejen på de otte kilometer jeg skulle køre. Jeg nød solen og kikkede på den igennem solbrillerne. Mange varme ild partikler viste sig i luften, de var i meget flotte farver og lige med ét, var der et kæmpe varm infarød lilla ildvæsen lige foran bilen. Jeg nød synet og blev meget optaget af det, at jeg virkelig skulle koncentrere mig om at køre samtidig  – at jeg helt glemte at spørge om noget som helst. Derefter viste sig et andet stort ildvæsen i solens farver, det var så farverigt og så smukt at jeg blev helt tanketom og sansede ikke tid og rum, helt væk studerede jeg deres væren og kærlige lysende fremtoning, og med ét var de pist borte!

Senere på aftenen sad jeg i stuen og i vinduet kom et glimt af et rumvæsen til mig et meget kort øjeblik. Skulle lige studere stedet, jeg havde givet beskeden du må gerne kikke og ikke mere og det var accepteret. Mørkegrønt aflangt ansigt med kæmpe store sorte øjne! Lige som grønne Marsmænd!

Må dem som opfanger dette som broderskab og hjælpen herved til at genskabe jorden i en kosmisk helhed, til at forbedre menneskehedens bevidsthed i en højere karakter – at vi i fællesskab kan være med til at bygge broen til de ydre dimensioner på et højere plan.

Kærligst

Marianne Andresen

 

Til forside