En rejse til min egen indre natur
Af Margit Reitz

 

 En oplevelse rejse ud i naturen og ind i min eget indre igennem meditation

 Lørdag, den 29. juli 2006 satte jeg mig ned – dels for at høre Carsten Fabricius’ musik CD ”Hjertets Puls”, der er skrevet som underlægningsmusik til Merete Gundersens meditations CD ”Hjertets Energi” og dels for at meditere til musikken.

For mig var CD`ens titel et lighedstegn til naturen og blev igen lig med min egen indre natur.
De første minutter af musikken føltes meget monotone, indtil jeg indså, at de minutter betød, at jeg fandt roen til at meditere - eller tage på en drømmerejse.

Efter disse første minutter befandt jeg mig pludselig i noget meget mudret vand.
På bunden af denne sø, som det viste sig at være, stod foran mig en lille, meget gammel borg.
Jeg svømmede ind i borgen, kom gennem mange rum og videre frem til et tårn, som jeg svømmede op i. Over mig, øverst i tårnet, så jeg lyset og da jeg svømmer op i dette lys, er jeg en delfin.
Jeg svømmer gennem det ikke særligt dybe søvand, der nu er så klart, at solen er i stand til at sende sine stråler ned til mig.
Efter at have svømmet lidt rundt, kommer jeg op på en meget bred, lys sandstrand. Frem foran mig kan jeg stadig se vandet. Himlens horisont gløder i pink og orange – over dette er himlen lyseblå med små, hvide skyer. Til højre for mig på stranden står nogle meget høje, slanke træer, hvis kroner sidder meget højt i troppen af de ellers langstammede, bladløse træer. Sollyset brydes i trækronerne.

Jeg går til venstre, hvor der er en lille, meget grøn skov. Jeg fornemmer en odde ude i vandet. På odden ligger der et par pagodelignende templer. Her er en tung energi, som jeg prøver at definere, men mit forsøg på en tolkning af energi føles ”forkert”.

Ved odden bag templerne ligger en lille båd i vandkanten. Jeg sætter mig ud i båden og sejler på et fuldstændig blankt vandspejl.
Vi sejler (jeg har fået en med i båden, ved ikke hvem?) ud til et stort bjerg og ind i en underjordisk grotte, der er så stor og utrolig smuk.

Vandet er spejlblankt og skinner i pink, gyldne og violette farver. Stille sejler vi gennem grotten og kommer til en tunnel, hvor vi sejler ud i det skønneste lys. Vi befinder os i en kanal.
På den højre bred rejser sig nogle høje græs-, busk- og træbeklædte klinter. Klinterne er gule og har bløde, afrundede hjørner. Træerne bøjer sig ud over klinternes kant og spejler sig i søens vand.
Nu udvider kanalen sig og frem for os ser vi en ø midt i den brede kanal. Jeg går i land på øen. Jeg er nu igen alene. Jeg sidder og nyder naturen og fugleslangen. Her er meget stille.

Falkens Univers

Pludselig bliver jeg forvandlet til en falk og jeg flyver nogle gange over øen, - videre ud over dybe, grønne dale og op over høje, lige så grønne bjerge; - derefter højt op i et blåt univers. Igen ned over de dybe, grønne bjerge og dale.
Endelig flyver jeg hen over en strandbred og jeg genkender den som mit udgangspunkt.
Jeg – stadig i skikkelse af en falk – finder en stor sten på strandbredden, som jeg sætter mig på og fremme foran mig i vandet danser delfinen gensynsdans.
Rejsen havde sluttet ring og tårerne løb ned ad mine kinder. Det hele havde været så smukt.

Musikken er fantastisk underlægning for denne oplevelse.

PS: En del detaljer mangler - og af gode grunde. Det er nemlig ikke muligt at genfortælle de visioner og følelsesindtryk, som gennem denne drømmerejse bliver helt mine egne.

Følte meget ”Hjertets Energi” i denne meditation.

Begge CD kan ses på www.livskilden.dk

 

Til forside

Oprettet den 12. december 2006 læst af: