Manden og åndsudviklingen

Hvorfor er der flere kvinder, som er sig sin spirituelle intelligens bevidst? Hvor bliver mændene af? Jeg vil gerne give mit bud.

Mændene er i deres fysiske eksistens meget ofte mere fastlåst i rationaliteten & den empiriske måde at samle viden og erfaring på. Det er jo, hvad vor jordiske eksistens har opfordret til – dels gennem kønsstereotyper og dels gennem den samfundsmæssige opdragelse, som vor skolegang og uddannelser i mange tilfælde har givet os. Den videnskabelige empiri er en del af den menneskelige evolution, og den del har især mændene stået for at udvikle og kultivere. Klapsalve til dem!!! Men fremtidens vej imod et højere spirituelt niveau, som iøvrigt er uomgængeligt, handler om meget mere end blot empiri og stofligt bevisbare fakta.

Her er min bøn & opsang: Så længe du, kære mand, ikke formår at løsrive dig fra identifikationen med den matematisk-logiske intelligens også kaldet IQ, og den videnskabelige empiriske metode som eneste vej til viden, så længe er du frarøvet dit eget klarsyn og din egen indre virkelighed. Samfundet har lært os – og især dig, kære mand - at lukke af for klarsynet, for en hel række af sansninger og sandfærdige tanker, som sindet indtager i en bestandig strøm, og i stedet kun kaste lys på den del af "virkeligheden", som knytter sig direkte til det stoflige materie – til det håndgribelige i ordets bogstaveligste forstand. Sådan kan vi ikke fortsætte. For vi er nu på vej mod et stadie, hvor vi kan sende anderledes blikke mod verden! Sandheden er jo, at IQ og videnskabelighed ikke kolliderer med åndsintelligensen! (Lad denne sætning hvile lidt i dit indre, inden du læser videre.) Da åndsviden rent faktisk ligger i et større overblik, og i nogle lag som fungerer over det menneskelige ego, hvortil man knytter og forbinder sin bevidsthed, betyder det, at videnskabelige landvindinger – både de naturvidenskabelige og de humanvidenskabelige – blot er øer i vor evolution, som godt nok rummer stor jordisk viden og vigtighed, men som er en del af jordens "mikrokosmos", og som derfor fint indgår, når man mærker makrokosmos også. De to former for viden hænger altså fint sammen, og der er ikke anledning til flovhed eller angst for at miste sin forbindelse mellem ego og en pæn IQ forbundet med at gå direkte til åndsviden også. Derfor: Gør det! De spirituelt bevidste kvinder har brug for deres åndelige medspillere i form af det andet køn – også skønt kønsbalancen er på vej.

Ja, der er flere kvinder end mænd, som har åbning mod deres klarsyn og højere bevidsthed. Det betyder dog ikke ultimativt, at kvinder altid har nået til et højere "stadie" eller bevidsthedsniveau, tænker jeg. For som det jo er nogle bekendt, må der en afbalancering i forhold til kønnetheden til. Både det maskuline og det feminine kommer til sin ret, men først i afbalanceringen af de to køn, formår vi at række imod og indoptage de egentlige vidder fra oven. De to køns kvaliteter og tilgang til den stoflige verden må integreres i en højere helhed. Den viden, som den jordiske intelligens har medført i form af højere svingninger i den mentale bevidsthed hos jordens befolkning, bliver for alvor smuk sammen med en integration af en åndelig bevidsthed. Og en ren åndelig bevidsthed bliver for alvor smuk i integrationen af en jordisk mental intelligens, som højner overblikket over jordens evolution og processer. Og først i afbalanceringen mellem jordens energi og de højere åndelige dimensioner opnår vi jordisk balance. Nok er livet på jorden en læreproces. Men energien på jorden har betydning i al sin stoflighed, og en balance imellem skønheden, lyset og kærligheden og den jordiske stoflighed vil skabe en æstetisk glød omkring hele vor klode.

Til forside

Oprettet den 11. november 2006 lζst af: