Det spirituelle menneske og dets følelser

I og med at vi har taget skikkelse på jorden, er vi en fysisk-materiel udformning. Vi kalder os selv "mennesker". Og skønt vi i vor jordiske eksistens formår at opnå åbninger mod et højere selv, og selvom vore øjne åbner sig mod det uendelige lys, så er det værd at tage alvorligt: At vi netop er her på jorden i menneskeform! Og noget af det mest karakteristiske ved mennesket har til alle tider været det, at det besidder "følelsen".

Men hvad er følelsen, hvis vi vil forstå den i forhold til det oplyste spirituelle menneske, som har skabt balance i sig selv mellem kroppen, det mentale/sjælelige, og ånden? Hvor hører følelsen da hjemme? Jeg vil godt have lov at give mit bud.

Følelsen er en del af det at være menneske på jorden. Følelsen er en funktion, men den er også en del af fysikken. Det legeme som bevæger sig i overensstemmelse med sin muskulatur og strækker sig ud mod grænsen af sin kapacitet nyder vi at opleve i f.eks. sport, ballet, mv. Men det menneske, som formår at lade følelserne flyde igennem sin krop – at lade ansigtet,lemmerne, maven,ryggen,og ikke mindst lyde og ord udtrykke dette flow uden at underminere det, uden skrinlæggelse, det menneske er ligeså smukt, som når det fysiske legeme er i aktiv bevægelse. Ligesom muskulaturen trænger til at blive strukket ud, trukket sammen, trænet og vist i et æstetisk hele, som vil fremkalde healende blikke fra andre, ligeså vil følelsernes flow bølge æstetisk igennem mennesket, og gøre mødet med det til en pantomime, til en oplevelse, til en rørende forestilling. Det rette forhold til følelsen, gør det ud for vor mentale og åndelige "gymnastik". For følelsen viser os, når vi har handlet i overensstemmelse med vor sande natur. Og den viser os, når vi ikke har. Følelsen flyder i os for at guide os imod vores Dharma – vores livsvej. Og følelsen binder desuden mennesker sammen. Gennem følelsen rør vi hinanden.

Derfor vil følelsen ikke forsvinde & følelsen skal ikke forsvinde. For følelsen knytter sig til alle dele af os – den bevæger sig i en lysende bølge imellem kroppen,sjælen og ånden & bringer det hele sammen i eet. Under sin bevægelse i legemet sætter den synlige spor. I et sundt legeme stagnerer disse spor dog ikke. De sætter sig ikke fast, de danner ikke spindelvæv og net, sygdomme, knuder, mentale lidelser, som man ikke kan trænge ud af, nej, de flyder som energier, der hele tiden erstattes af nye energier, i et bestandigt levende kredsløb. Følelsen kan dog ikke stå alene! Først når den sammen med intellektet danser i ubesværet dynamik, farver legemet og hele dets aura, først da glider bølgen mod ånden og tilbage igen, i vejen mod stadigt stærkere åbninger...

Selvom vi er spirituelle – selvom vi mærker uendeligheden og uselviskheden føre vore handlinger i en kærlighedsstrøm imellem os selv og omverdenen – bliver følelsernes dans aldrig overflødig!

 

Oprettet den 11. november 2006 lζst af: