Indvielse og udrensning

Af Helle Mortensen

En nat i oktober drømte jeg en meget underlig og alligevel dejlig drøm. Jeg drømte at jeg blev hentet af engle, mange engle.

Jeg blev ført væk fra min seng og klædt i en hvid tynd kjole. Der var koldt omkring mig og jeg kunne fornemme en isnende kulde i mine fødder.

Englene ført mig op til et kirkerum hvor jeg svagt kunne ane at vægge og hvælvinger var hvide, men ellers var der mørkt omkring mig, kun englenes svage strålekrans lyste rummet op.

Midt i rummet stod en form for forhøjning eller en salgs alter.

Instinktivt vidste jeg at der ikke ville ske mig noget ondt – det var kærlige engle der omgav mig.

Jeg blev forsigtigt lagt ned på altret imens englene blidt og roligt sang omkring mig. På en eller anden måde kunne jeg se mig selv ligge der men englene omkring mig og jeg kunne se at mine fødder var ligeså hvide af kulde som jeg følte det.

Englene kom helt hen til mig og èn efter èn stak de deres hænder ind i min mund og ned i mit svælg, hvorfra de trak kulsorte slanger og orme og biller ud af mig imens de stadig sang beroligende for mig.

Der var ingen ord ingen forklaring på hvad det var der foregik og alligevel var jeg helt rolig og ikke spor bange.

Til sidst blev jeg løftet op af alle englene og blev holdt oppe over deres hoveder imens jeg igen blev ført tilbage til min seng og til min søvn.

 

 

Selvransagelse

Et par nætter efter den første mærkværdige drøm, drømte jeg igen om engle.

Denne gang var der 5 engle der rejste mig op og førte mig væk fra min seng og ud til et fredfyldt sted.

Et sted hvor himlen var blå og græsset var grønt og frodigt, rundt omkring mig sang fuglene.

Englene stod omkring mig og sang igen deres beroligende sang imens de så kærligt på mig. Uden ord viste de mig hvad det var de ville have mig til at gøre. Det var nu min tur til selv at fjerne de sidste store sorte ting fra min krop.

Jeg skulle nu få fat i resterne af det sorte i mig selv og denne gang skulle det ske igennem næsen.

Når jeg med mine fingre fik fat i noget oppe i næsen skulle jeg forsigtigt trække det ud så det ikke gik i stykker inden i mig. Det der i første omgang synes så ubetydelig småt, foldede sig hurtigt ud og blev til store sorte flager foran mig - for med èt at pulveriserer og forsvinde for øjnene af mig.

Der gik en rum tid før englene var tilfredse med mængden af det jeg fik fjernet. Men til sidste blev jeg uden ord og uden forklaring ført tilbage til min seng.

 

En uforglemmelig rejse

Der gik vel lidt mere end en uge imellem anden og tredje drøm. I den periode følte jeg en indvendig ro som jeg ikke før har følt. Det var lige som om at nogle usynlige døre inde i mig havde åbnet sig for mig.

Denne aften var jeg meget træt efter en 5 timer lang køretur fra Jylland så jeg glædede mig til at komme ind i min egen seng. For det meste giver det et lille ryk i mig før jeg falder helt i søvn og denne nat var ingen undtagelse. Jeg kan huske at jeg hurtigt tænkte "så nu falder jeg helt hen".

Jeg havde dog kun lige tænkt tanken til ende før jeg mærkede et kraftigt sug i maven. Det føltes som om jeg blev trukket hurtigt op – lige som når man kører karrusel.

Det var bare ikke en karrusel men en rejse med mine engle. Jeg blev løftet højere og højere op i det klareste lys jeg nogensinde har set. Hele tiden kunne jeg se mig selv ligge i min ynglings sovestilling i min seng nede under mig.

Denne gang var der masser af ord fra englene og masser af kærlighed.

De sagde alle noget forskelligt til mig. Alt fra " Tro på dig selv" "Tilgiv dig selv de fejl og handlinger som du har begået" "Tilgiv de mennesker du føler svigtet dig" " Det handler ikke om hvem du er men om hvem, de er og hvor de er i deres liv" "Du har et hjerte af guld" " Tro på det du oplever, hører, ser og fornemmer" "Du er fyldt med kærlighed som du skal give af " " Du er værdifuld" " Du er klar til at møde verden med åbne arme og åbent sind" "Tag imod det der bliver dig givet og accepter at der vil være ting som du gerne vil have som du ikke vil få"

Alt imens dette sker, kan jeg se mig selv ligge i min seng. Jeg ser at jeg vender mig, ser hvordan jeg kryber længere ned under dynen og sover videre.

 

Igen mærker jeg suget i maven men denne gang er det fordi jeg bliver suget ned i mig selv igen. Lige inden engle slipper mig hvisker de alle på samme tid til mig "Vi er hos dig, vi følger dig så mærk kærligheden og tro på den ".

I det samme jeg rammer min pude, vågner jeg med et sæt i den stilling som jeg oppefra så mig vende mig til. På det tidspunkt, midt om natten ved jeg med sikkerhed at det jeg lige har oplevet ikke kun var en drøm men et stærkt budskab til mig oppefra.

 

Helle Mortensen er NLP terapeut.

Hvis du ønsker at kommentere denne artikel kan du skrive til helle på:mortensen_helle@hotmail.com

Til forside

Oprettet den 11. november 2006 læst af: