Måne- Sol- og Stjerneindvielser

i det gamle Egypten

1. del af 5

 Af  Erik Ansvang

Aton Kulturrejser

www.egyptenrejser.dk

  

 

 

Indvielse i pyramiden

 I århundreder har man troet, at pyramiderne var skjulesteder for Egyptens hemmeligheder. Hensigten var at give mindet om en afdød farao evigt liv, siger forskerne. Hvis det er sandt, vil de påståede begravelsespladser for konger blot være et bevis på faraonernes ego­centriske magt og faraoens ynkelige dyrkelse af sig selv og sin egen faraoniske magt.

 Alle de egyptiske pyramider ligger på Nilens vestbred, og er omgivet af tempelkomplekser af forskellig størrelse med ceremoniveje, templer, sanktuarier og såkaldte sattelitpyramider. Disse omgivende bygninger har man i mange år anset som begravelsestempler – altså steder hvor den døde konge blev tilbedt, og hvor begravelsesritualer blev udført før den endelige begravelse inde i selve pyramiden.

 

Sarkofagrummet i Unas-pyramiden

 

Unas-pyramiden var vendepunktet

Indtil åbningen i 1881 af Unas-pyramiden fra 5. dynasti var det den fremherskende opfattelse, at alle pyramider udelukkende blev anvendt til begravelser. Men mindre konservative forskere oversatte de omfattende hieroglyfinskriptioner i det store stenmonument og mange andre, som dukkede frem under udgravninger i den enorme nekropol ved Sakkara, og et betydeligt mere kompliceret billede begyndte at tegne sig. Ved afkodningen viste pyramideteksterne sig at beskrive en række ritualer, som skulle udføres inde i pyramiden, enten som et indvielsestempel for en kongelig person, eller en løbende fremkaldelse af åndelige transformationer for et hvilket som helst menneske, der befinder sig – bogstaveligt eller symbolsk – i det indre.

 

Fremsig disse ord…

I de enkelte afsnit i tekstsamlingen stod en »udtalelse«, som gik forud for en instruktion: »Fremsig disse ord…«

 Ord var vigtige! De gamle egyptere betragtede både det skrevne og det talte ord som aktive rituelle kræfter – ikke mindst når de var indskrevet i sten. Ingen ved med sikkerhed, hvorfor de første pyramider var uden inskriptioner – særligt de store Giza-pyramider, som overgår alle andre i både teknisk udførelse og størrelse. Men måske er skiftet i det egyptiske tempeldesign et stikord til en ny tidsalder, som begynder med samme enkelhed, men ender med labyrintagtige strukturer overdådigt dekoreret med alle tempellivets detaljer. Og hensigten hermed bliver indlysende. Tiden var inde, hvor dele af de hemmelige mysterier, deres ophøjede ritualer og deres oprindelse kunne gøres tilgængelige for de udvalgte.

 

Frygt for at visdommen skulle gå tabt

Frygten for at miste kultens hævdvundne infrastruktur, i en verden der var truet af fremmede kræfter, kan være et motiv bag inskriptionernes udformning i både pyramider og templer i slutningen af den store civilisations guldalder. Det uskrevne måtte skrives i sten for at kunne bevares for eftertiden.

 Hvis disse forandringer ses fra en astronomisk og astrologisk synsvinkel, var de utvivlsomt kendt og accepteret som nødvendige skift i den kulturelle identitet, som altid er en følge af en ny astrologisk tidsalders opståen.

 De guddommelige arvinger til Gamle Rige banede vejen for krigerdynastierne i Ny Rige, som en efter en overgav den fornemme pagt med guderne til en samling kustoder i den hermetiske periode (cirka 300-350 e.Kr.). 
 

Unas-teksterne var gamle allerede 2550 f.Kr.

Så vidt man ved, er Unas-pyramiden den ældste med hellige inskriptioner i de indre kamre. Mange forskere betragter teksterne som allerede gamle, da de blev indskrevet, og man daterer teksternes oprindelse til 4750 f.Kr., men de er sandsynligvis endnu ældre. Og selvom de forekommer indviklede, med en metafysisk symbolik og i et arkaisk sprog med subtile nuancer, som er typiske i mysterielitteraturen, kaster dette testamente alligevel lys over et ritual, som giver signifikante forhåndsoplysninger om stjernetransformationen i mystiske men overbevisende termer.

 

 Pyramideteksterne i Unas-pyramiden

  

Døren til himlen åbnes

 Pyramideteksterne giver en beskrivelse af, hvordan faraoen løfter sig fra urhavet i et genfødselsritual. Døren til himlen åbnes, og den indviede antager straks samme skikkelse som Horus (den levende sol) og bavianen (en lavere manifestation af Tehuti eller månen), og han »indtager sin plads i horisonten« (han begynder sin rejse).

 Alle fysiske funktioner er tydeligvis i behold på dette tidspunkt. Det er de som bekendt ikke hos en afdød. Det understreger, at dette ritual blev tilbudt et levende og bevidst menneske. Denne scene, med genfødslen efter tilsynekomsten fra Nun (urhavet) og opstigen til solens sfære, demonstrerer en sammenhæng i Egyptens esoteriske ceremonier. I disse processer gennemleves månetransformationen i form af en dåb, hvor personen nedsænkes i urhavet, og træder ind soltransformationens solbark.

 I pyramiden ville denne tilbagevenden til urhavet være forgået ved indgangen, og neofyttens opstigen til livet i solen ville følge i den opadstigende gang. Den indviede var dermed trådt ind i en højere region i pyramiden for rituelt at antage den guddommelige falks form og forene sig med Sirius i himmelverden.

 Foreningen med Sirius

I denne fase erklærer gudinden:

 »Indtag din plads i himlen blandt stjernerne for du er en enlig stjerne, Hus ledsager (»Hu« er et af Giza-sphinxens navne). Du skal skue ned til Osiris, mens han leder ånderne – endnu er du adskilt fra ham og ikke blandt ånderne.«

 

Udtalelse #245

 Indvielser indebærer erhvervelse af kræfter, som man ikke var i besiddelse af før indvielsen. Derfor indtræder en ophøjet symbiose i transformationens kamre, hvor den indviede antager gudernes skikkelser ved at absorbere deres kvaliteter. En serie gådefulde ritualer beskrives med ord og begreber, der overstiger fatteevnen hos mange forskere. Den såkaldte »kan­nibaltekst« beretter om omfattende processer, hvor den indviede trækker sig tilbage fra Jorden, stiger til himlen og kommer til syne blandt himlens guder. Den indviede bliver en visdommens mester, og anerkendes af disse himlens kræfter idet han optager dem i sig eller »fortærer« dem:

 

»Kongen fortærer deres »heka«*) og sluger deres ædle kræfter. De Store bliver hans morgenmåltid, de mellemstore bliver hans middagsmad og de små bliver hans aftenmåltid. Kongens ernæres af de vìses lunger, og han frydes ved at leve af deres hjerter såvel som deres ›heka‹.«

 

Udtalelse #273

 *) »Heka« er foreningen af ånd og stof – eller barnet af det forenede par. »Heka« betyder »magi«, »det magiske ord« eller »magisk kraft«, som repræsenterer princippet for transformation. »Heka« viser sig desuden i lotusblomsten, der løfter sig over vandelementet – det kollektivt ubevidste som alt levende befinder sig i. »Heka« er desuden hyrdestaven, der symboliserer den tankekontrol, som er en forudsætning for transforma­ti­ons­pro­cessen.

 Fysisk kost og psykisk kost

Under udførelse af magi blev en rituel indtagelse af fødevarer i sig selv betragtet som en form for indvielse. De iboende kræfter i de hellige symboler, tekster såvel som fysisk materiale kunne bevidstgøres gennem optagelse og integration i legemet – altså ved indtagelse gennem munden i form af en »psykisk kost« i stil med kristendommens nadver, hvor de troende ved altergang indtager Kristi legeme. Denne handling, hvor den indviede indtager guderne og deres kræfter, beskrives i pyramideteksterne. Der berettes reelt om en »altergang«, hvor den indviede får skænket gudernes kvaliteter.

 

 Relief der viser en  offerhandling

 

 Ofringer repræsenterede kritiske stadier i indvielsen

Vi ved, at skriftsamlingen i pyramiden er opskriften på et detaljeret rituelt drama, der blev udført i pyramiderne, og som indebar et antal ofringer. For at kunne erhverve sig noget højere, må man give afkald på noget lavere. Ofringerne repræsenterede kritiske stadier i ceremonierne. Disse kryptiske tekster skulle sandsynligvis akkompagnere offerriterne for at vække de mystiske processer, hvor indtagelse af et helligt måltid medfører optagelse af guddommelig kraft, som for­enes med legemets kræfter. Herefter sker der en mystisk fusion mellem den indviede og Atum – »verdensaltet« – universets skaber, hvorefter »Akh« (lyslegemet) skabes. Efter denne sammensmeltning bliver den indviede en permanent skabende enhed i universet:

 »Rejs dig på dine knogler af jern og led af guld, for dit legeme er en guds legeme. Det vil ikke svækkes, det vil ikke blive nedbrudt, det vil ikke gå i opløsning… Må dit kød blive født til live, må dit liv overgå til stjernerne, mens de lever.«

 

Udtalelse #723

 I denne sidste ophøjelse afklædes den indviede og vurderes af guderne. De tager hans kroner (guddommelige evner) i besiddelse, hvorefter han stiger op til himlen. Her fødes han som stjerne, og antager samme skikkelse som Nefertum – Ras næsebor.

 

 

Erik Ansvang & Aton Kulturrejser

Aton Kulturrejser arrangerer rejser til Egypten. Underviserne er Erik Ansvang og Thora Lund Mollerup. Undervisningen er baseret på traditionel egyptologi, som er uddybet med tværvidenskabelige studier og seriøse åndsvidenskabelige kilder. Kombinationen giver en overraskende dyb indsigt i Egyptens visdom, ritualer, indvielser, kultceremonier, myter og legender.

 

 

Primær kilde til artikelserien: Rosemary Clark – »The Sacred Tradition in Ancielt Egypt«.

Til forside