Neteru & Neter

 

Neteru er et oldegyptisk ord,

der sædvanligvis oversættes med “guder”.

“Neter” er den individuelle guddom

for et sted eller for en aktivitet.

 

Af  Erik Ansvang

 

  

Selvom menneskelivet absolut har en ophøjet plads i de gamle egypteres livssyn, er det ikke adskilt fra hverken ånd eller natur. Menneskene er medarbejdere i åndens og naturens mange riger - både som medskabere og som modtagere af guddommelig inspiration. Her har vi måske det mest fascinerende aspekt af de gamle egypteres religion med dens evighedsbegreb.

 Egyptens religiøse skrifter afspejler en konsekvent panteisme, og der er hyppige referencer til de åndelige væsener, som er skabere af livet - “Neteru”. Neteru er et ord der sædvanligvis oversættes med “guder”. “Neter” er den individuelle guddom for et sted eller for en aktivitet.

 NETERU FORENER PRINCIPPER OG FUNKTIONER

Siden koden til hieroglyfskrivningen blev brudt i det 19. århundrede har man oversat “Neter” med “gud”. Men en del forskere mener i dag, at egypternes tilsyneladende komplekse kosmologiske system med den enorme række af guder, gudinder og dyresymboler, var selve sproget i den hellige videnskab. Neteru repræsenterer systemets “noder”, og Neteru forener principper og funktioner i sammensatte figurer, som hver især repræsenterer et rige, som både er en idé og et bevidsthedsområde med mulighed for aktivitet og erfaring.

 Neter betyder også “kraft” eller “magt” i abstrakt forstand. Hermed mener man et “højerestående væsen” eller en “gud”, men ikke adskilt fra menneskelivet sådan som vi forstår det i dag. Ifølge de gamle egypteres opfattelse gennemtrænger Neteru menneskelivet og naturen, og i menneskeligt perspektiv udgør de derfor en “hellig” eller “guddommelig” dimension i forhold til personer, steder og genstande. Neteru’s ophøjede hellighed adskiller dem ikke fra mennesket, men binder dem sammen med mennesket og alle ting. Derfor er Neter ikke kraftens ophav, men en eksponent for den.

 

NETER DIFFERENTIERER BEVIDST OG UBEVIDST

Begrebet Neter adskiller også levende og bevidst materie fra levende og ubevidst. I den egyptiske kosmologi - i alle perioder og overalt i landet - siges det, at Neter er “opstået” af urhavet, som egypterne kaldte “Nun” eller “Paut”. Nogle gange refererer man kollektivt til Neteru med ordet “Pauti” - “Pauts mangfoldighed”. Dette urstof, som Neteru oprindeligt blev skabt i, er i sin helhed bevidst, og det udtrykker sig på et bestemt bevidsthedsniveau i den fysiske verden og gennem menneskesindet. I de hellige skrifter bliver de indviede enten bogstaveligt eller symbolsk frigjort fra det fysiske liv, og når det sker, bliver de “medlemmer af Paut”.

 Neteru befinder sig i en ideel tilstand, der består af en slags tidløs perfektion, når de er uden for det begrænsende fysiske legeme og frigjort fra den fysiske verden. Men til trods for denne relativt guddommelige tilværelse på de indre eksistensplaner, er de også underlagt kravet om fuldkommengørelse af deres egen mystiske natur i samspil med menneskelivet. Det er det fundamentale princip i de gamle egypteres tænkemåde. Og dette budskab var klart betonet i de hellige skrifter, og det kommer til udtryk i både tekster og monumenter.

 ET AF NETERS VIGTIGSTE ASPEKTER

Forskerne er uenige om hieroglyffen for Neter forestiller en nagle eller en knogle med et bånd. I nogle tilfælde er den fremstillet som en lille farvet vimpel, som folder sig ud, når stangen, den er fastgjort til, rejses op i lodret stilling. Hieroglyffen demonstrerer et af Neters vigtigste aspekter, sådan som de gamle egyptere forstod det. Formålet med det guddommelige liv må afsløre sig selv - det må rejse sig fra en horisontal orientering (sansernes kontrol over personligheden) til en vertikal (sjælens kontrol over personligheden), og ligesom vimplen må livet “udfolde” sine kvaliteter (farver) i den fysiske verden i tid og rum.

 

 

Man betragter den hellige videnskab som en samling af viden, undervisning og træning, hvis mål det var at opretholdelse af det intuitive eller instinktive bånd mellem Neteru og den fysiske verden. Målet nås gennem en naturlig, allerede eksisterende enhed mellem to riger, som den fysiske verden alene udelukker. Indvirkningen på både menneskelivet og det guddommelige liv sker i form af en usynlig, dynamisk energi, som omsættes til handling og afspejles på alle niveauer og i alle udviklingsfaser i naturen.

 Naturen er den overordnede model for dette verdenssyn, og hvert eneste koncept i dette system inkluderer et naturligt element, som udtrykker en åndelig realitet på en konkret og indlysende måde. Man levendegjorde og inddrog såkaldt døde genstande i handlingerne - lige fra dyr, planter og mineraler til årstider og himmelske fænomener.

 DATIDENS TÆNKNING SKABTE ENHED. NUTIDENS SKABER ADSKILLELSE.

Hvis vi sammenligner de gamle egypteres verdenssyn med vores eget nutidige, ser vi, at relationen mellem mennesket og de mange andre niveauer af åndelige væsener havde stor betydning dengang. Vi ser, at menneskets forbindelse til naturen netop var et bånd, der blev opretholdt. Det eneste nutidens materialistiske “én-guds” tænkning skaber, er separatisme mellem det fysiske og det ikke-fysiske - og som regel en undertrykkelse af den sidstnævnte. På denne måde bliver en forståelig tolkning af ethvert paranormalt eller spirituelt fænomen umuligt.

 Fortidens rejsende fortalte, at i “Livets hus” - det gamle Egyptens store skole - var uddannelsen et program for indviede, som blev trænet i at udvikle og bruge alle menneskets potentialer og åndsevner. Det samme blev antydet i Corpus Hermeticum. Hieroglyfferne for Neter vises nemlig på flere måder, og der er ikke blot tale om synonymer, men om forskellige betydninger. Ordet “Neter” betyder som sagt “kraft” eller “magt”, men ordet betyder også “et højtstående væsen” eller “gud”. Neter består af utallige væsener, som udtrykker metafysiske dimensioner, bevidsthedstilstande, lokaliteter, objekter eller begreber.

 Hieroglyfskrift 01 

 

I et eksempel antyder hieroglyffen for Neter, at Neter er et legeme af vand, idet tre bølgelinier (egypternes symbol for vand) er tilføjet selve betegnelsen for Neter.

 

Hieroglyfskrift 02

 

 

I det andet eksempel har de gamle egyptere tilføjet symbolet for ånd, essens eller et flydende koncentrat til hieroglyffen for Neter, idet de har erstattet bølgelinierne med en krukke.

 Hieroglyfskrift 03

 

I det tredje eksempel er hieroglyffen for Neter forbundet med symbolet for stof, klædningsstykke eller et slør.

 Hieroglyfskrift 04 

 

Og i det fjerde eksempel er hieroglyffen for Neter kombineret med symbolet for et højtstående væsen eller en overmenneskelig kraft.

 I virkeligheden er alle disse versioner af Neter udtryk for de gamle egypteres forståelse af Neter, for Neter er en udstrømning fra urhavet (urstoffet), som rummer dets ånd eller essens. Det antager en form og tilslører dermed de iboende kræfter, der kan løfte menneskets bevidsthed ud af den fysiske formverden, som den for tiden er indespærret i, og når det sker, vil mennesket blive overmenneskelig eller guddommelig.

 

“For kun tanken kan se det, der er skjult, eftersom tanken selv er skjult for synet. Og hvis selv tanken, som er inden i dig, er skjult, hvordan kan da Han (Gud), et væsen af ren væren, manifestere sig for dine fysiske øjne? Men hvis du har kraften til at se med sindets øjne, vil Han manifestere sig for dig.”

 

Libellus V:2

 

MÅLET FOR INDVIELSERNE

Forsøget på at tilegne sig denne kraft og opnå fuldkommengørelse var målet i indvielserne, som samtidig opretholdt forbindelsen mellem menneskenes og gudernes verden. At processerne indebar anvendelse af metafysiske evner er indlysende, idet magi, metafysik, religion og filosofi stammer fra Egypten og var et naturligt element i traditionen. Dengang var der mindre fokus på den del af læren, der indebar intellektuel forståelse, mens det som bekendt er den intellektuelle forståelse, der vurderes højest i vores nutidige kultur.

 EGYPTERNES SKIKKE BLEV KOPIERET

Hvordan kan vi vide, om denne mysterietradition overhovedet eksisterede? Kan det tænkes, at der blot er tale om fantasifulde rygter og løse påstande om tidligere årtusinder? Svaret er, at der er utallige og vedholdende vidnesbyrd om den konsekvente omend gådefulde formidling af indsigt og visdom fra kulturer, der eksisterede side om side med de gamle egypteres. Eksempelvis kan nævnes Herodot, Diodorus og Plutarch. På grund af deres adgang til mysterielæren, lånte eller direkte kopierede de egypternes skikke og overførte dem til deres egne kulturer.

 I en lang periode overlappede den gamle og den nye æra hinanden. I denne periode opretholdt antikkens skoler kontakten til den egyptiske mysterietradition, og det influerede på religionen og filosofferne i de nye kulturer.

 EGYPTERNE FORTÆLLER DET SELV

En anseelig mængde egyptisk litteratur bekræfter eksistensen af denne tradition. Her kan man læse om rituelle dramaer og mysteriespil som involverede hemmelige kamre, og en detaljeret beskrivelse af magiske ritualer, som er bevaret på væggene i templer og grave. De viser, at det i høj grad var levende mennesker, der deltog i mysterierne. I mange historiske skrifter, der er fremstillet af egypterne selv, henvises der til højt uddannede healere, magikere og filosoffer, som var tilknyttet tempelskolerne.

 Imhotep - 3. dynastis store magiker og arkitekt - var den mest betydningsfulde af disse vismænd, som i de efterfølgende århundreder blev betragtet som åndelige mestre, der havde nået højdepunktet for menneskelig udvikling.

KRÆVEDE SÆRLIGE BYGNINGER

Mysterietraditionen krævede særlige steder for udførelse af mysterierne. Den gamle kulturs enestående arkitektur er stærke beviser på dette udsagn. Indbygget ventilation i pyramidekamrene er et eksempel på dette. Afdøde har som bekendt ikke behov for aircondition. Denne arkitektoniske detalje er indlysende af hensyn til levende mennesker, som ved bestemte lejligheder besøgte kamrene. Hvorfor de levende skulle besøge kamrene kan naturligvis altid diskuteres. Egyptologer har kæmpet med alverdens forklaringer på dette fænomen - så vel som mange andre besynderlig bygningsdetaljer i den hellige arkitektur. Vi må erkende, at vi faktisk ikke kender formålet med disse detaljer, og derfor er forklaringerne alene udtryk for spekulationer.

 Underjordiske labyrinter og tempelkrypter og sanktuarier på taget af mange templer som for eksempel i Dendara, Edfu og Abydos - centre der alle oprindeligt blev bygget i meget fjerne tider - giver enestående muligheder for gætterier og teoridannelser. Men alle var midtpunkt for ceremonier, mysteriespil eller religiøse fester, som var dedikeret til transformation af det fysiske liv.

 

MYSTISKE OSIRION

I Abydos i Øvre-Egypten (den sydlige landsdel) er der en mystisk konstruktion ved navn Osirion, der ligger i forlængelse af Sethos I’s smukke tempel. Osirion har et mystisk underjordisk kammer, der er fyld med vand, og midt i denne underjordiske sø rejser en ø sig. Ifølge de gamle skrifter er dette intet mindre end hvilestedet for Osiris før hans fornyelse og genopstandelse. I forhold til andre templer og grave er Osirion meget speciel, og derfor har formålet med kammeret naturligvis skabt mangfoldige spekulationer og fremprovokeret utallige teorier.

 


Osirion

 

DENDARA’S OG EDFU’S HEMMELIGE KRYPTER

I Dendara-templets krypter, som ligger skjult under templets trappeskakter, viser inskriptioner og relieffer udførlige detaljer fra et ritual, der resulterer i en opstigning til himlen og en rejse gennem kosmiske riger. Dette klare billedsprog undergraver den herskende teori om, at disse kamre blot var lagerrum. Og både i Dendara-templet og Edfu-templet fører trappeopgange i øst og vest op til et mystisk tagsanktuarie, hvor reliefferne viser guddommelige væsener, der lader nyt liv strømme til mennesker i den fysiske verden. Da en sådan anvisning efter nutidens opfattelse er forjættende men uopnåelig, er der grobund for spekulationer.

 Hvad var intentionerne bag udarbejdelsen af disse detaljerede scener, som i lange tidsaldre blev en integreret del af arkitekturen? Hvis der virkelig fandtes et omfattende netværk af esoteriske skoler i det gamle Egypten i disse lange tidsperioder, hvordan forhindrede man så, at almindelige mennesker fik indsigt i denne viden?

  

 

 SKOLERNE EKSISTEREDE - MEN HVORDAN UNDERVISTE MAN?

Hvis vi ser bort fra de mere populære teorier om, at templer, grave og pyramider var landingspladser for rumskibe, kunne en plausibel forklaring være, at den esoteriske hensigt bag disse konstruktioner ganske enkelt var almindelig kendt. Antikkens historikere taler lejlighedsvis om sådan en tradition - oven i købet med stor ærefrygt - hvor de erklærer, at skolernes visdom alene var kendt af de mennesker, der havde evner til at forstå lærdommen. På grundlag af sådanne referencer er der udviklet mange populære tolkninger. Selvom historikerne fortæller, at skolerne faktisk eksisterede, så siger de intet om, hvordan man praktiserede selve undervisningen.

 Alt tyder dog på, at de mennesker, der var i stand til at fuldføre uddannelsen i tempelmysterierne, udgjorde “essensen” eller “nektaren” i datidens samfund. Der krævedes stor kapacitet for at kunne afsløre de åndelige forudsætninger i overensstemmelse med det fastlagte uddannelsesprogram. Og dette program var skabt allerede ved den egyptiske civilisations første begyndelse - “ved tidernes begyndelse”.

 Det er sund logik, at de personer, der blev optaget i mysterieskolerne, måtte være kendetegnet ved en stor intelligens og en høj bevidsthedsudvikling, som ikke fandtes hos den menige egypter uden for templerne. Alligevel var uddannelsen ikke adskilt fra verden uden for templerne, men i harmoni med og synkroniseret med den. Kombinationen af skolernes viden og uddannelsessystem på den ene side, og deltagernes forudsætninger på den anden, muliggjorde den naturlige transformationsproces, der beskrives i tekster og relieffer. Men muligheden for at begribe denne mysterietradition krævede både dengang og i dag anvendelse af egenskaber, som er unikke for det egyptiske tankesind.

 

Til forside