Tekniker eller Praktiker?

Skal verdens åndelige nød afhjælpes
af ingeniører eller vandbærere?

– af Erik Ansvang

  

 

I spirituelle eller esoteriske kredse møder vi ofte begrebet “teknisk” åndsvidenskab. Selvom åndsvidenskaben evner at beskrive de indre virkelighedsplaner og bevidsthedstilstande på en systematisk og detaljeret måde, der kan skabe stor klarhed, så er det vigtigt at pointere, at virkeligheden ikke lader sig indfange af disse begreber. Virkeligheden er langt større end selv den bedste teori, og hvis man ikke erkender det, bliver modellen let et fængsel, der i stedet skaber stor uklarhed. 

Overordnet kan den esoteriske lære imidlertid ses som to modeller. Den første kunne vi kalde ingeniørmodellen, for her betragter man den esoteriske viden på linje med teknisk viden. 

Forudsætningen for at ingeniørmodellen kan bruges er, at det ingeniørvidenskabelige billede er rigtigt også for den esoteriske læres vedkom­mende. For det første forudsætter det, at den esoteriske læres teori er en afsluttet masse af viden, som består af universelle principper, der kan beherskes ved traditionel indlæring. For det andet forudsætter det, at anvendelsen sker ved logisk deduktion i lyset af de relevante empiriske data. Samt for det tredje at analyseprocessen kan ske fordomsfrit og uden skelen til interesser. 

Det ser jo særdeles nydeligt og præsentabelt ud: Her er dit mål, og her er vejen dertil. Modellen har nogle åbenlyse fordele: Den gør den esoteriske lære til noget, man kan ræsonnere fornuftigt om. Og den viser forståelse for, hvordan enighed kan opstå. Man vil selvfølgelig også gerne ligesom naturvidenskaben insistere på værdineu­traliteten for at undgå beskyldning om indoktrinering. Naturvidenskaben – som de fleste har stor tillid til – taler altid udelukkende om værdineutrale eller objek­tive beviser. Ja, den kræver objektivitet i forbindel­se med enhver bevisførelse. Den esoteriske lære hverken skal eller kan leve op til disse krav, og er derfor i sagens natur hverken objektiv eller værdineutral.  

En planche med kurver, søjler og diagrammer kan forklare noget om virkeligheden, men den er ikke vir­keligheden. Tekniske teorier og forklarings­modeller kan illustrere aspekter af virkeligheden, men er ikke selve virkeligheden. De er abstraktioner af virkelighe­den. På samme måde som landkort ikke er lig med landskabet, men blot et billede på landskabet. Det bør derfor være indlysende, at ingeniørmodellen ikke kan stå alene. Den grundlæggende årsag er, at den ikke tager tilstrækkeligt hensyn til den esoteriske læres særlige karakter. Esoterisk viden er af en anden art end almindelig indlæringsviden. Den esoteriske lære er en erkendelseslære. Esoterisk viden har med erfaring at gøre – livserfaring. Denne type viden vindes derfor bedst i praksis. 

 

 

Vandbærermodellen
At praktisere anvendt åndsvidenskab er at være vandbærer. Brønden, man drager vandet op af, er de åndsvidenskabelige teorier, traditioner og principper. Og man bærer “vandet” til den brand, som livets problemer antænder i samfundet og i ens egen personlighed. Tekniske teorier, traditioner og principper er altså ikke nok. De skal bæres ud i livet. Vi må derfor insistere på en fortolkningsmodel, som vi kunne kalde vandbærermodellen, hvor man grundlæggende er klar over, at åndsvidenskabelige love og principper altid kun kan drøftes i forhold til deres anvendelse, hvis de ikke skal være rent formelle og dermed intetsigende. 

På den ene side har vi altså den åndsvidenskabelige teoris principper. På den anden side har vi den åndsvidenskabelige praksis og den sammenhæng, hvori den skal udøves. Den anvendte åndsvidenskabs opgave er nu at skabe en frugtbar vekselvirkning mellem de to. Gennem anvendelsen er det målet dels at forstå teorien bedre, dels i teoriens lys at få sammenhængen beskrevet på en sådan måde, at den rette åndsvidenskabelige adfærd vokser frem. Hvis vi for eksempel siger, at der til grund for en åndsvidenskabelig teori ligger nogle hypoteser, så vil vi kunne opleve, at en række af disse hypoteser må ændres i mødet med den anvendte åndsvidenskabs problemstillinger. I mødet mellem teori og praksis kastes der nyt lys over situationen. Oversete faktorer fremhæves. Upåagtede spørgsmål kan formuleres. De teoretiske overvejelser vil altid have øje for det oversete … det som fortrænges. Herunder de erkendelser der ikke kan beskrives med ord og modeller – som for eksempel hvordan en bevidsthed ser ud eller stilhedens lyd? At være praktisk esoteriker er derfor at være en “spørgejørgen”. 

Ingen facitliste
Denne pendling frem og tilbage mellem teori og praksis kræver tid, før den rigtige løsning viser sig. Vi siger bevidst “viser sig”. For den anvendte åndsvidenskab arbejder ikke på en facitliste eller et sæt færdige regler, som man kan gå ud i byen og købe eller tilegne sig i et skoleforløb. En esoterisk livsstil er først og fremmest noget, der viser sig og vokser frem og ud af et dagligt samliv. At leve esoterisk er at sætte den proces i gang, som fremmer gode menneskelige relationer – og det er det, vandbæreren gør, når han eller hun leder kildens væld derhen, hvor der er mest brug for den. 

Vandbærermodellen kan sammenlignes med kunst og religion. Ligesom kunst skaber indsigt i den, der oplever den, og religionen omskaber mennesker, når de antager den, sådan vil den esoteriske lære også sætte en proces i gang, der kan gøre mennesker mere egnede til at tackle de mange problemer, som de møder i det moderne og turbulente samfund. Ingeniørmodellen kan, når den anvendes i isoleret form, sammenlignes med industrialderens undervisningsmetode, hvor målet er hukommelsestræning. Det drejer sig om at læse om og huske de komplicerede tekniske detaljer, og det vil ofte medføre, at tilegnelse af den tekniske viden bliver et mål i sig selv. Når vi søger indsigt i åndsvidenskaben eller den esoteriske lære, må vi derfor hver især overveje, om vi vil være esoteriske ingeniører eller leve livet som vandbærere. Vil vi være teknikere eller praktikere? 

 

Bibelens skriftkloge

Problemet er ældgammelt. For 2000 år siden måtte Jesus understrege noget lignende for datidens menneskehed. Han oplyste dengang, at de hellige eller esoteriske tekster først får værdi, hvis de omsættes til handling – og at de personer, der har læst og forstået teksterne, bør tilstræbe at leve efter og demonstrere de åndelige livsværdier:

 

“Da talte Jesus til skarerne og sine disciple og sagde: De skriftkloge og farisæerne sidder på Moses' stol. Alt det, de siger til jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre, som de gør, for de gør ikke selv, hvad de siger.”

Mattæus evangeliet, Kap 23, v1-3). 

De tre primære arbejdsområder
Overalt i den seriøse åndsvidenskabelige litteratur hører vi, at det søgende menneske må “stå på tre ben”, for de tre primære arbejdsområder er meditation, studium og tjeneste. Det er altså vigtigt at studere – at kende og forstå teorierne eller “teknikkerne”. Men man bør ikke glemme, at det er vigtigere at træne sig selv i at tænke klart og i dybden, end at læse en masse. Og når man læser, bør man også være opmærksom på, at det ikke er alle bøger, der kræver eller fortjener dyb overvejelse. 

Med studium menes der imidlertid ikke kun boglige stu­di­er. Med studi­um menes også selvstudium. Og studi­um af livet og verden. For at forstå livet og verden, må vi forstå os selv, vores tan­ker, følelser og handlinger. Derfor er studium i bred forstand et af disciplens tre primære arbejdsområder. 

Det er også vigtigt at vide, at boglige studier vedrører fortiden. Det skrevne ord er uundgåeligt udtryk for tanker, der er tænkt. At indlære store mængder af kompliceret esoterisk viden, og opøve evnen til at genkalde dem som paratviden, er ikke udtryk for egentlig tænkning. Tænkning er ikke en repetition af det, der allerede er tænkt (viden). Tænkning er at løfte det, der allerede er tænkt ind i nye områder – det vil sige at kontakte nye idéer. Og til dette formål anvender nutidens disciple en mental meditationsform, som i det indiske yogasystem kaldes Raja-yoga, og som tilbydes til nutidens mennesker i form af “Skabende meditation for personlig og spirituel udvikling” på www.VisdomsNettet.dk 

Meditation vedrører fremtiden, for i meditation kontaktes ny inspiration, idéer og idealer – altså tanker der endnu ikke er tænkt. Formået med meditation er at skabe sjælskontakt, for det er sjælen i os, der inspirerer os, når vi mediterer. Det er sjælen i os, der forstår, når vi studerer. Det er sjælen i os, der kan komme til udtryk gennem aktivt samfundsengagement. 

Aktivt samfundsengagement
Meditation (inspiration) og studium (forståelse og skelnevene) er forudsætningen for praktisk handling. Praktisk handling eller aktivt samfundsengagement, der styres af åndelige værdier eller inspiration, kaldes tjenestearbejde i den åndsvidenskabelige litteratur. 

Hvad vil det sige at tjene? Tjene­stens hensigt er i al sin enkelthed at gøre, hvad man kan (ud fra den forståelse og det ansvar, man har på­taget sig) at virkeliggøre sjælens hensigt. I new age miljøet sidestilles tjenestearbejde ofte med godgø­rende arbejde, som for eksempel at deltage i arbejdet hos Røde Kors, eller Kræftens Bekæmpelse o.l. Det er også tjenestearbej­de, men det er ikke kun det, der menes med tjeneste. 

Ydre og indre kriser
Denne opfattelse af tjeneste er symptomatisk for den tid, vi lever i. Vi ser kun kriserne udenfor os selv – og derfor ønsker vi at yde en indsats dér. Kriserne udenfor os selv har til opgave at få os til intellektuelt at indse, at det er vores værdier, der er noget galt med. Kriserne ud­fordrer ikke di­rekte vores oplevelse af os selv. Derfor spørger vi, hvad vi kan gøre ved verden i ste­det for, hvad vi kan gøre ved os selv. Vores billede af os selv forbliver ufor­andret. 

Tjeneste er altså ikke noget, der alene går ud på at æn­dre den ydre verden, og det er ikke kun noget, man fo­re­tager sig i fritiden som en hobby. Det er hel­ler ikke no­get, man kun kan udføre i særlige organi­sationer eller fore­nin­ger. Tje­neste er nemlig ikke en handling, der er adskilt fra det øv­rige liv. For et åndeligt søgende menneske er tjeneste selve livet! 

Tjeneste er nemlig sjælens livsytring. Ikke som en planlagt handling, men som en spontan re­ak­ti­on. For det enkelte menneske er tjeneste derfor at yde sit eget bi­drag til evolutionen, der hvor man er. I famili­en. På job­bet. I præcis den situation livet til enhver tid placerer os i. Det er her, vi oplever den mest direkte modstand. Det er her vi har mulighed for karakterfor­andring. 

Tjenestearbejde skal udføres med glæde. Det må ikke være en sur pligt, men en selvfølge. Tjeneste er nemlig ikke hvad du gør, men hvorfor du gør det!

Formålet med denne artikel er at opfordre alle, der studerer åndsvidenskab, til eftertanke. Det er klogt og rigtigt at studere den esoteriske lære. Teoretisk eller “teknisk” indsigt er nyttig og nødvendig for forståelsen og skelneevnen. Men hvis budskaberne ikke omsættes til tjenestearbejde eller aktivt samfundsengagement, skaber vi atter en gruppe af “skriftkloge”, som blot kan diskutere og dissekere stoffet, men som ikke deltager aktivt i den nødvendige forvandling af samfundet. 

 

Erik Ansvang
er uafhængig forsker, forfatter og underviser. Han er desuden formand, forfatter og webmaster for fonden VisdomsNettet (
www.visdomsnettet.dk ) , som tilbyder gratis artikler og eBøger, et mangeårigt meditationssystem samt inspiration til fredsarbejde og konfliktløsning. Erik Ansvang arrangerer desuden kulturrejser til Egypten samt skoleforløb og weekendkurser om esoterisk egyptologi i AtonSkolen. Programmer kan ses og downloades på www.egyptenrejser.dk Undervisningen er baseret på traditionel egyptologi, som er uddybet med tværvidenskabelige studier og seriøse åndsvidenskabelige kilder. Kombinationen giver en overraskende dyb indsigt i Egyptens visdom, ritualer, indvielser, kultceremonier, myter og legender. Erik Ansvang administrerer desuden www.visdomsnettet.dk og tilbyder weekendworkshops i VisdomsSkolen. Programmet kan ses på både www.egyptenrejser.dk og www.visdomsnettet.dk

Til forside

Oprettet den 13. januar 2006 læst af: