EN REJSE IND I FORTIDENS EGYPTEN
af Erik Ansvang
Copyright © Erik Ansvang


Abu Simbel og Ramses II.

Egypten er et af nutidens helt store rejsemål. Turister fra hele verden strømmer til landet, der i årtusinder var centrum for udvikling af civilisation og kultur på planeten. De fleste turister må nøjes med en overfladisk indføring i den gamle kulturs mysterier, for rejsebureauernes rejseledere fortæller som regel ikke meget andet end det, enhver kan læse i en almindelig turistguide. Hvis man ikke er til det hurtige og overfladiske, er der andre muligheder.

Det gamle Egyptens mysterier kan overordnet tolkes fra to synsvinkler. Den ene er den traditionelle egyptologiske, som man møder i enhver bog om emnet. Den anden er den åndsvidenskabelige, som tager udgangspunkt i symbolforståelse og esoteriske forskningsmetoder. Den traditionelle udlægning får man gennem ethvert rejsebureau, mens den åndsvidenskabelige stadig er en sjælden vare. Der findes imidlertid en rejsearrangør i Danmark, som tilbyder kulturrejser, hvor skandi-naviske rejsedeltagere kan få en dybtgående åndsvidenskabelig indføring i de Egyptiske mysterier. Arrangøren er »Aton Studierejser«, som tilbyder undervisning baseret på seriøs metafysik forskning.

Materialet et enormt, og her er det derfor det kun muligt at give et beskedent udpluk fra et af de mange emne, som et eksempel på dybden i den undervisning, der gives på disse specielle rejser. Valget er faldet på de gamle egypteres syn på forholdet mellem himmel og jord - eller makrokosmos og mikrokosmos. De forsøgte bogstaveligt at løfte himlen ned på Jorden.

Som i himlen således også på Jorden

Når de gamle egyptere sad ved Nilens bred og så op på den stjerneblinkende nattehimmel, iagttog de Guds visdom. For dem var universet »Det Ene Liv« i manifestation. Universet er alt det, der er. Universet rummer dermed alt, hvad der kan erfares, og derfor er universet den fulde og hele sandhed om alt. Universet er derfor Guds visdom. og den universelle visdom tog form som en slange - »vis-dommens slange.

Det leder tanken hen på Jesus, som sagde: »Vær vise som slanger«. Den anerkendte oversættelse siger: »Vær snu som slanger«, og nogen vil måske påstå, at snuhed er det samme som klogskab, men set i lyset af myterne er den rette oversættelse givetvis: »Vær vis«. De gamle indere brugte den samme betegnelse. I Aitareya Brâhmana tales der om »slangedronningen« - »moder til alt, hvad der rører sig.« 

Åndsvidenskaben er i overensstemmelse med egypterne, inderne og de første kristne for hos H. P. Blavatsky i »Den Hemmelige Lære« læser vi: »I begyndelsen, før moderen blev fadermoder, bevægede den flammende drage sig alene i uen-deligheden.«

Slangen og dragen er identiske symboler i alle mytologier - også den egyptiske. 

En ildslange af kosmisk støv

I det gamle Egypten var Gud eller »Det Ene Liv« før manifestationen symboliseret ved guden Atum, og legenden fortæller netop, at Atum først tog form af en slange. Denne slange, der havde skabt sig selv ud af ingenting, bed sig selv i halen. Den dannede altså en cirkel - symbolet på evigheden. Forklaringen er, at før universet blev dannet (og det samme gælder vores solsystem), var der en lang stribe af kosmisk støv (eller en ildtåge), der bevægede og bugtede sig som en slange i rum-met.

Sådan forklarer nutidens naturvidenskab også første fase i universets skabelse. Videnskaben forklarer, at denne gigantiske bugtende ildslange gradvis dannede en roterende cirkel af stof, hvor større og større stofmængder samlede sig i cirklens centrum. Stoffet fortættedes og dannede til sidst en kugleform. På denne måde blev solsystemet og planeterne skabt.

Nilen - slangen på himlen

Når de gamle egyptere sad ved Nilens bred og så op på den stjerneklare nattehimmel, så de også Mælkevejen - det lysende stjernespor af vores egen galakse, der snoede sig som en lysende slange hen over himlen. Vores solsystem er et separat center i Mælkevejen, og derfor havde galaksen en naturlig plads i egypternes verdensbillede.

»Mælkevejens slange« var for egypterne »himlens Nil« - det vil sige den guddommelige kilde til vores eget liv. Den himmelske Nil er både faderens livgivende princip og moderens livsmodtagende princip. Derfor symboliserede de denne himlens Nil ved guden Osiris (ånden) og ved gudinden Nut (himmelrummet). Osiris og Nut var ikke adskilt, og deres forening var selve livet. Mælkevejen var altså både Osiris og Nut ... ånd og stof ... liv og form.

Nilen - slangen på Jorden

Det hermetiske aksiom siger: »Som foroven, således også forneden. Som i det store, således også i det små. Som i det indre, således også i det ydre.« Derfor var det naturligt for de gamle egyptere at løfte dette symbol fra universet og Mælkevejen ned på Jorden - til Nilens land. Det beretter egypterne om i pyramideteksterne  (Pyramidetekst: 2063):

»De kommer, livets vande, som er i himlen. De kommer, livets vande, som er på Jorden. Himlen står i flammer for dig. Jorden ryster for dig...  og for den guddommelige fødsel af Osiris - Nilen.«

Nilen var altså Osiris - livgiveren. Nilen var det jordiske livs »slange«. Det er Nilen, som i årtusinder har aflejret den frugtbare jord, som livet i Egypten har været helt afhængig af. Uden Nilen, ville Egypten være livløs ørken. Derfor var Nilen et symbol på liv for de gamle egyptere.

Nilen var symbol på Osiris og Isis

Nilen var symbol på faderguden Osiris, som er ska-beren og opretholderen af livet. Osiris er faderen i himlen - og på Jorden. Nilens flodseng og bredder, som modtog Nilens livgivende energi i form af vand, var symbol på modergudinden Isis, som modtager livet og giver det cyklisk fødsel og genfødsel - vækst og udvikling.

Egypterne brugte samme symbolik for det kosmiske liv som for landets liv og vækst. Egypten var i sandhed et mikrokosmos skabt i det makrokosmiske billede. Osiris var Nilen eller livet. Isis var flodsengen og bredderne eller materien. Egypten var et »levende kosmos eller tempel« - med hovedet i nord, kroppen i syd og med Nilen som rygrad.

Øvre- og Nedre-Egypten

Fra de tidligste tider har Egypten været opdelt i Øvre-Egypten og Nedre-Egypten. Det skaber ofte forvirring, når det tilføjes, at Øvre-Egypten ligger mod syd, og Nedre-Egypten ligger mod nord. Vi opfatter normalt nord som op og syd som ned, men de gamle egyptere tog udgangspunkt i Nilens løb, som strømmer fra syd mod nord. Nilen er symbol på livet eller den åndelige kraft, som i mennesket rejser sig fra rodcentret og strømmer til hoved-centret. Fra mørke til lys. Som i men-neskets legeme, således også i Egyptens legeme.

Øvre-Egypten og Nedre-Egypten havde adskillige symboler, som både var unikke for den aktuelle landsdel, men som desuden udgjorde en helhed, på samme måde som Nilens nedre løb og Nilens øvre løb udgør en ubrydelig helhed. Faraoens hvide og røde krone symboliserede de to lande. Det samme gjaldt lysets gudesøn Horus og mørkets gud Seth. Men lad os se nærmere på et tredje eksempel.

Lotusplantens symbolik

Øvre-Egypten blev symboliseret af en lotus, og Nedre-Egypten af papyrusplanten. Lad os begynde med Øvre-Egyptens lotus. En af de utallige skabelsesberetninger lyder sådan:

»En stor lotus løftede sig op af urhavet
Skaberen selv - et vidunderligt barn -
sprang frem fra lotusblomstens hjerte«

Lotusplanten vokser i stillestående vand, som er et smukt symbol på urhavet, der endnu er uberørt at livets strømninger. Planten har sine rødder i mudderet. Den vokser op gennem vandet og løfter sig op i luften. Den åbner sig og spreder sine slanke tungeformede kronblade om morgenen, og lukker dem om aftenen. Ud fra lotusplantens adfærd, skabte de gamle egyptere skabelsens symbolik. Den er et enestående billede på livets opståen, men også på dets cykliske natur.

Lotusplanten rummer symbolikken om menneskets udvikling og skæbne. Ligesom lotusen skal vi rejse os fra den fysiske verden (mudderet), løfte os op gennem følelsernes astrale verden (vandet) videre op i tankesindets eller mentalplanets verden (luften), og her vil vi åbne os mod sjælen og lade os gennemstrømme af åndens lys - på samme måde som når lotusen åbner sig for at modtage solens lys og varme. 

Papyrusplantens symbolik

Nilens udløb i deltaet i Nedre-Egypten havde tilnavnet: »Papyrusplantens land«. Ordet »papyrus« er græsk, men grækerne har tydeligvis ladet sig inspirere af egypterne, for på oldegyptisk hed planten »papuro«, som betyder »det kongelige«. Papyrus blev anvendt til papirfremstilling, men man brugte det ikke til dagligdags notater. Papyrus var kostbart, og blev først og fremmest brugt at faraoen og hans skrivere.

Lad os nu se på papyrusplantens vækst, ligesom vi gjorde det med lotusplanten. Og vi kan faktisk sige nøjagtig det samme, for papyrusplanten vokser ud af mudderet, rejser sin tredelte stængel op gennem vandet, bryder gennem vandoverfladen, løfter sig højt op i luften, hvor den åbner sin imponerende blomsterskærm mod solens lys og varme.

Hvorfor benyttede de gamle egyptere principielt samme symbolik for Øvre- og Nedre-Egypten? Fordi de to lande repræsenterede ét legeme, som var kanal for den samme guddommelige energi. Hvadenten vi arbejder med udvikling af de karakteregenskaber, der er knyttet til vores lavere eller højere natur (chakraer), er målet og processen den samme. Vi løfter energierne fra lavere niveauer mod højere med det formål at beherske og kontrollere helheden, sådan at vores legemer integreres og bliver et redskab for sjælen.

Forskellen på lotus og papyrus

Alligevel kunne lotusplanten ikke erstatte papyrusplanten som symbol, for der er også forskel på de to planter. Lotus-planten løfter sig kun en smule over vandoverfladen. Man kan sige, at den kun forsigtigt stikker hovedet ind i elementet over vandet. Den åbner en yndefuld blomst, som leder tanken hen på et chakra - hvad den også skal.

I modsætning til lotusen løfter papyrusplanten sig højt op over vandoverfladen og strækker sig flere meter op i luftelementet. Man kan derfor sige, at den er nærmere solen end lotusplanten. Den er også et mere fuldkomment symbol på mennesket, for udover at være 7-delt af chakrasy-stemet, er mennesket desuden tredelt.

De tre vitale kropsdele er hovedet, overkroppen og underkroppen, som er en betingelse for, at mennesket kan fungere i en fysisk krop. Vi kan undvære både ar-me og ben, men ikke de tre primære kropsdele. Stængelen på en papyrusplante er tredelt, og derfor symboliserer den det tredelte menneske. Blomsten, som papyrusplanten folder ud, når den har løftet sig højt mod lyset, er en tæt skærm, der stråler ud fra et centrum - ligesom menneskets kroncenter, som siges at have tusinde kronblade.

Egyptens chakrasystem

Faraoen herskede over Øvre- og Nedre-Egypten - eller hele Egyptens legeme og dermed også over landets syv primære templer, der symbolsk og reelt fungerede som de syv chakraer i menneskets legeme. Det var ikke det fysiske tempel, der var et chakra, men templets aktiviteter. Chakraer er energikanaler, som formidler energier psykisk bevidsthed til det ydre legeme og hjernebevidstheden. 

På samme måde skal templerne opfattes som energicentre, der er dedikeret til at kanalisere bestemte bevidsthedstilstande. Nilen var Egyptens »rygsøjle«, og langs den lå syv primære templer, der fungerede som syv store uddannelses- og indvielsescentre. Hvert center underviste i den visdom og funktion, som relaterede sig til centrets rolle i helheden (Egyptens legeme), og i forhold til guderne (de arketypiske energier). 

Ypperstepræster, præster og neofytter, som arbejdede i disse templer og blev indviet her, tjente det formål, som templet eller centret tjente i helhedens plan. Det betød, at neofytterne liv efter liv arbejdede sig gennem tempelindvielser, hvor de gennemgik træning og eksamination i de energier, som det pågældende tempel arbejdede med.

Hvis træningen eksempelvis foregik i Theben's Amon-templer, måtte neofytten lære, hvordan den guddommelige plan for skabelsen af Egypten som det perfekte rige kunne omsættes til praktisk handling. Her arbejdede man med indsigt i skabelse på det fysiske plan. I Memphis arbejdede man for eksempel med tankens skabende kraft og den guddommelige åndelige hensigt med Egypten, så langt ypperstepræsterne kunne fatte den.

På samme måde som det enkelte menneske i inkarnationernes løb må erfare og kontrollere de mange sider i den menneskelige natur og gradvis løfte bevidstheden til højere og højere niveauer, måtte neofytterne arbejde sig gennem Egyp-tens templer. I det enkelte menneske med-fører denne bevidsthedsudvikling, at mennesket i live-nes løb løfter sin fokusering fra bevidsthedsniveau til bevidsthedsniveau - eller fra chakra til chakra. Det samme skete i det egyptiske tempellandskab.

Det ligger i sagens natur, at neofytterne ikke kunne gennemgå alle indvielser i alle templer i en enkelt liv. Det fysiske menneske har det aktuelle liv som sin tidshorisont, men i det gamle Egypten blev neofyttens uddannelse tilrettelagt ud fra sjælens synsvinkel, som har en planlægning, der strækker sig over serier af liv.

Ligesom organer i kroppen

Templerne og deres aktiviteter kan sammenlignes med menneskekroppens organer, kirtler eller centre, som hver især arbej-der med specielle energier og har speicielle opgaver i den helhed, vi kalder vores legeme. Nogle organer sørger for, at der kan skabes nye menneskekroppe. Et andet organ arbejder med tankeimpulser etc.

Egypten er et tempel og et legeme

Egypterne betragtede altså Egypten som et helligt tempel eller et helligt legeme. Ethvert tempel kan principielt betragtes som et lille »kosmos« i sig selv. Templet repræsenterede verdens centrum, og fungerede derfor som en lille reproduktion af hele skabelsen. Derfor har templer så at sige hele universets »arketype« i deres struktur.

Idéen om at ethvert legeme er et tempel, og at et land er et legeme og et tempel, er ældgammel. I de hermetiske skrifter hører vi om Hermes Trismegistos (visdomsguden Tehuti), som taler til Asclepicus:

»Ved du ikke, O Asclepicus, at Egypten er en genpart af himlen ... ja mere end det; den fulde sandhed er, at vort lander hele verdens tempel.« (Fra Corpus Hermeticum (Vol. II p. 326).

Og i Bibelen læser vi: » ... jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud... ær derfor Gud i jeres legeme.« (1. Kor. 6,19+20).

Da sagde jøderne: »I seksogfyrretyve år er der bygget på dette tempel, og du vil rejse det på tre dage!« Men det var om sit legemes tempel, han talte. (Joh. 2,20-21).

Det arbejdende tempel

Egypten var et tempellandskab, som i sin helhed var et »levende« tempel. Men det var også et arbejdende tempel. De syv primære templer (chakraer) befinder sig her:

»Rodcenter«: Isis-templet på Philae. »Sakralcenter«: Amon-templerne i Theben (Luxor). »Solar plexus center«: Osiris-templet i Abydos. »Hjertecenter«: Tehutikulten i Hermopolis (Soltemplet i Akhetaton). »Halscenter«: Ptah-templet i Memphis. »Hovedcenter«: Ukendt - muligvis Behdety. 

Der kan siges mere om dette emne. Meget mere. Alt i det gamle Egypten rummer symboler med mange lag af forståelse, og »facitlisten« til mange af fortidens mysterier finder vi i dag i den moderne åndsvidenskab. Når der endnu ikke er mange, der tilbyder esoterisk undervisning på rejser til Egypten, skyldes det uden tvivl emnets omfang og dybde. Hvis du er interesseret i at vide mere om Aton Studierejsers rejser til Egypten, kan vi anbefale, at du besøger: www.aton-rejser.dk.
 
 

Giza-pyramiderne
Luxor-templet


 

Edu
Det allerhelligaste
Komo Ombo Sobek
Ramses VI's grav


 

Kanak-templet
Philae Isis-templet


 

Sphinxen & Khafra
Thoth-kultens abe

Erik Ansvang har sammen med Thora Lund Mollerup studeret det gamle Egyptens mysterier siden 1982. Sammen boede de i Egypten i et halvt år i 1990-91. Du har arrangeret snesevis af grupperejser til forskellige destinationer i Egypten: »Pyramideturen« til Cairo, »Tempelturen« til Luxor, »Isis-turen« til Aswan og »Indvielsesturen« til Cairo og Luxor. Og nye ture og destinationer er under udarbejdelse. Erik Ansvang er underviser i World Wisdom Trust (www.worldwisdomtrust.com). 

WebSite: egyptenrejser.dk. E-mails: ansvang@newmail.dk eller thora.lund@get2net.dk. Tlf. +45-38 11 91 44 eller +45-33 23 32 12. Skriftlig henvendelse: Aton Studierejser v/Erik Ansvang, Nordre Fasanvej 34, 3. tv., Dk 2000 Frederiksberg - eller Aton Studierejser v/Thora Lund Mollerup, Sankt Knuds Vej 39, Dk 1903 Frederiksberg C.

Til forside

I