|
Kundalini (Generelt)
KUNDALINIENERGIEN eller KUNDALINIREJSNINGEN er to sider af samme sag.
Det er vigtigt at understrege at nedenstående mest drejer sig om en "Fuld"
rejsning men at der er mange mindre aspekter af Kundalinienergien og dens
virke idet den kan virke i mindre sammenhænge eller nærmere virker som
udrensning af mindre områder af livet eller specielle forhold der er
nødvendige for vor udvikling, dermed ikke sagt at det er mindre ubehageligt
eller at virkningerne er mindre "farlige".
Grundlæggende er det den 3. udstrømning fra solen. Den energi vi kender som
seksualiteten/livskraften/den maskuline ild og den energi der skubber
evolutionen fremad.
Den frigøres til mennesket gennem jordens indre kærne og fremstår i en rød
farve og føles næsten altid som en kraftig varme.
Normalt mærker vi ikke noget til den da energien ligger slumrende i sit
center nederst ved rygsøjlen.
Energien "siver" lige så stille opad og skubber herved evolutionen langsomt
fremad ved, at belive centrene i en naturlig rækkefølge.
Ved en egentlig "kundalinirejsning" løber energien op gennem rygsøjlen i en
af tre kanaler der findes her, den munder ud i pandecentret og stabiliserer
sig her. Her er det vigtigt at forstå at enhver blokering og ethvert chakra
og center har en "kopi" i hovedet.
Da
kundalini-energien er en maskulin, varm energi der i sit grundforløb tages
ind gennem rodcentret og derfra deles op i et større antal mindre centre
hvoraf 6 små centre er placeret med 3 centre på hver side af skambenet er
det et forløb der i sig selv er god grund til at rense ud i, for ikke
at forhindre energiens frie løb, noget andet med den del af
kundalini-energien der føres gennem det "filter" som mest er kendt som
slangen (kundalini-slangen) i indisk litteratur, denne slange skal ifølge
traditionerne ligge sammenrullet 3 gange nederst ved rygsøjlen. Jeg vil
foretrække at kalde den et "Filter" eller "katalysator" da dens opgave er,
at lukke lige nøjagtig den mængde energi gennem som passer med evolutionen
og den enkeltes forberedte udvikling og det siger sig selv, at ethvert
forsøg på med vor begrænsede indsigt i dharma og karma samt visse andre
forhold er ren galimatias.
Næste fase af kundalinirejsningen er en udrensning af gamle skader og
blokeringer ikke blot i chakrene men i alle steder af kroppen der har
forbindelse med de respektive chakraer.
Udrensningen vil hvis den forløber på "normal" vis foregå chakra efter
chakra startende nedefra, således at rodshakret er det første på den måde at
udrensningen foregår ud fra rodshakrets eget bevidsthedsniveau. Derefter
starter processen forfra således at rodshakrets udrensning starter fra
hara-shakrets niveau og derefter udrenses harashakret herefter flyttes op i
zolar-plexus og sådan fortsætter processen indtil alle chakra er udrenset.
Når denne udrensning når chakrane i hovedet vil processen ændre karakter da
udrensningen da udgår gennem "kopi-blokeringerne" i hovedet således
at udrensningen så at sige, starter oppefra og arbejder sig nedefter. Denne
proces vil kunne opleves helt anderledes og måske i nogle tilfælde mere
markant end de tidligere processer og dermed kan de i sig selv skabe en del
ubehag og uro.
På
en måde kan man sige at de første bliver de sidste da kronshakret og
rodshakret er de sidste der bliver renset ud.
Når alle chakra er renset ud vil energien løbe fra pandeshakret i den ene af
de to kanaler hvorunder shakrene bliver aktiveret og samstemt og først
herefter vil den sidste kanal blive "belivet" hvorefter energien åbner alle
shakra til fuld aktivitet.
Da
en kundalinirejsning er bundet ind i enhvers udvikling og opgave åndeligt
set, er der stor forskel på resultaterne af denne "rejsning", dette hænger
blandt andet sammen med hjertecentrets udvikling og de "blade" der bliver
vendt i forbindelse med dette da hjerteshakret er anderledes end de andre
shakra og bedst kan forstås som en "bro" der skal passeres og udvikles og
ydermere er en "kopi" af det samme shakra i sjælen et princip der har stor
betydning i forbindelse med det "at være sin sjæl" i den fysiske verden.
Det siger sig selv at en proces der har så mange facetter også rummer faren
ved "fejltagelser" og "fejlforløb" af både selve energien men også af vor
brug af denne og de muligheder den giver adgang til.
Da
kundalinirejsningen i sit grundelement frigør gamle oplevelser, traumer og
blokeringer ikke blot i dette liv men også i tidligere liv skal der ikke
meget til at "det bliver for meget" for vor psyke, vor fysik og vort sind
med alvorlige skader til følge.
Et
andet problem er at der meget sjældent er tale om en "fuld"
kundaliniopstigning men oftest en mindre "udladning af energi der meget vel
kan åbne et shakra uhensigtsmæssigt således at vi får adgang til evner eller
udtryk som vi ikke er i stand til at beherske på "rette måde" eller med
optimal etik eller viden.
I
Indien og omkringliggende lande, har man kendt til K. i årtusinder og har et
"naturligt" forhold til den. Det siges at Sikherne er i stand til at
beherske denne energi til en vis grad, dette betyder dog ikke nødvendigvis
at en "større åndelighed" er til stede men blot at brug og misbrug kan være
mere markante.
Efterhånden er vi nået så langt i vores udvikling, at vore legemer bliver
løftet op i en højere frekvens, i et stadig hurtigere tempo. Dette betyder
for mange at afstanden til de højere legemer, det vi kalder de åndelige
verdener, bliver mindre hvorved flere og flere oplever disse verdener, ikke
altid på den behagelige måde. Med i dette følger også en nemmere tilgang til
at gøre brug af teknikker, som vi ikke altid har indsigt nok til at
beherske, eller omgås på en sikker og forsvarlig måde.
Da
vi udenfor den Indiske race, ikke har generationers kendskab og erfaring
lagt ind i vort nervesystem og cellehukommelse, skal der ikke så meget til
at det går galt,
hvilket mange der er kommet i kontakt med et uforstående behandlersystem
mærker på deres egen krop. Dette gælder ikke blot det etablerede, men i lige
så høj grad den alternative verden.
Dermed ikke sagt at det altid går galt ved en øget energi op gennem
rygsøjlen. Det kan være en stor gave i en udviklingsproces men den kræver at
blive taget alvorligt og seriøst.
Da
vi alle er unikke i vor personlige udviklingsvej, vil der også være meget
stor forskel på hvordan vi oplever disse øgede energier. Alt efter hvordan
og hvilke centre der bliver aktiverede, vil vore oplevelser spænde lige fra
små varmestrømme forskellige steder i kroppen til ekstreme
bevidsthedstilstande og møder med alskens væsner og afdøde, stemmer og div.
toner hvilket kan være ret så skræmmende i sig selv.
Et
af de største problemer er en meget stor uvidenhed, både i det etablerede
system som i det alternative miljø.
Denne uvidenhed eller manglende respekt resulterer af og til i tilbud som
nok skal overvejes en ekstra gang.
Desuden er der ved at gå "mode" i begrebet "Kundalini" så det er godt at se
sig for og være kritisk, ganske som i alle andre forhold.
Endnu har jeg ikke hørt nogle sælge kundalinipandekager,
men det skal nok også komme.
Da
tilstanden i sig selv kan medføre en form for eufori og øget energi, er det
vigtigt, at holde så fast som muligt i en fysisk dagligdag.
(Jordforbindelse).
Et
stort tilbagevendende problem er at, et enkelt eller flere centre kan blive
overstimuleret og derved åbne op for oplevelser eller evner der ikke er
færdigudviklet på de indre planer og derved kan skubbe den personlige
udvikling ind i for meget blændværk og lignende.
Det er vigtigt her (som jeg ser det) at have for øje at afdøde og astrale
væsner blot ER` afdøde og astrale væsner og oftest ikke er mere
spirituelle/åndelige/vidende end du og jeg, det er bestemt ikke en kvalitet
i sig selv at være afdød.
Det er altid vigtigt at huske på, at der er ret stor forskel på, at være
åndeligt funderet og på, at være åndet selv om grænsen ikke altid er så let
at få øje på.
Da
tilstandene har en tendens til at virke i bølger kan der komme store udsving
i følelserne og den fysiske formåen.
Det vil være glædeligt når det offentlige behandler og socialnet en dag
lærer at takle disse tilstande, og deres følger arbejdsmæssigt, socialt og
praktisk.
KUNDALINIREJSNINGEN
Hvis energien rejser sig helt har vi straks en helt anden situation. Her er
der ikke tale om en periodisk tilstand men en permanent.
Dette sker ikke så tit da det i bedste fald sker i et tæt samarbejde med de
hjælpere og vejledere på andre planer som er involveret i vor udviklingsplan
og Dharma (livsopgave).
K.
skal gennemleves for hver inkarnation da den er knyttet til de fysiske
planer.
Som en regel har vi forberedt os til denne gave/opgave i foregående
inkarnationer netop for at undgå alt for store problemer.
Desværre går det ofte helt galt for nogle, på grund af egne og omgivelsernes
uvidenhed og ofte angst for det ukendte.
Rent fysisk er problemet det samme.
Et
af de store fareområder er medicineringen som er i stand til at skade hele
processen hvis fuld omtanke og respekt ikke er til stede.
Hvorom alting er, så er forklaringen ifølge vore egne vejledere at K. er "EN
GAVE TIL MENNESKENE FOR AT GIVE DEM ET ÅNDELIGT UDTRYK", og sådan oplever vi
det selv. -Også selv om det har været hårdt i dagligdagen.
Der er et gammelt udtryk der siger: "hver gang vi får en prøve, får vi også
evnen til at klare den".
Se
eventuelt artiklen: "Kundalini, som jeg selv oplevede den."
Sidst revideret d. 4.oktober 07
Erik Abrahamsen
(Referat er kun tilladt med kildeangivelse)
………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………
Artikel nummer 2:
Kundalini
Som jeg
selv oplevede de første år
Det siger sig selv, at skal man ”nedkoge” flere års oplevelser i en` artikel
vil den mangle mange facetter og det håber jeg, at du som læser vil bære
over med.
På
det tidspunkt da jeg selv oplevede starten på processen, (sommeren 1989) var
jeg helt uvidende om begrebet og meget ny i den verden.
Jeg boede på Læsø, var et år før blevet alene med mine børn og havde et fast
job som teleteknikker, som jeg var meget glad for.
I
en ”drøm” oplevede jeg en meget god kammerat jeg engang havde, som blev
dræbt ved en trafikulykke da vi var i 18 års alderen.
Han stod smilende foran mig og pegede med en udstrakt hånd mod en stor og
ufattelig lysende skikkelse. I samme øjeblik jeg kiggede på denne skikkelse,
kom der en kraftig lysstråle fra den, som ramte mig med stor kraft i
underlivet. Jeg vågnede i det samme og var mildt sagt noget rystet, selv om
jeg i en længere tid (omkring 1 år) havde haft meget lange og særdeles
udførlige drømme.
Der gik et par dage og så vågnede jeg en morgen med en oplevelse/drøm
nærmest som en bannerreklame med ordet KUNDALINI, gentaget igen og igen.
Det sagde mig ikke noget videre, og vi fik morgenritualerne overstået,
børnene kom i skole og jeg på arbejdet. Hele dagen var der en undertone af
et eller andet udefinerligt.
Da
vi kom hjem og børnene ude at lege havde jeg en ømhed i ryggen som jeg
tilskrev dagens arbejde. Jeg besluttede mig mod sædvane at lægge mig lidt
for, at få ryggen strakt ud.
I
det samme oplevede jeg den samme "Drøm" med min kammerat, og den lysende
skikkelse, bortset fra, at denne gang blev jeg ramt helt konkret af
lysstrålen i underlivet, jeg fik straks en kraftig kvalme, der med det samme
gik over i en brændende fornemmelse nederst i rygsøjlen, for så, meget
pludseligt, at fare med stor hastighed op gennem rygsøjlen. På en eller
anden måde "vidste" jeg, at denne glohede ild skulle "bøjes" ned i panden,
så den ikke røg op gennem hovedet, hvilket senere har vist sig, at være
særdeles vigtigt for det videre forløb idet den ved at gå ”ovenud” af
hovedet kan give store forbrændinger i de æteriske nervebaner og frigøre
mange følelsesmæssige hændelser som ikke er klar til at blive frigivet på
dette tidspunkt.
Det er en meget mild underdrivelse at sige at jeg var rystet i min
grundvold, jeg helt konkret rystede i hele kroppen helt ind til de inderste
afkroge og oveni dette var jeg skræmt i den grad da disse oplevelser lå
langt udenfor noget jeg havde erfaring med.
Som jeg husker de nærmeste dage foregik alt i et opskruet tempo, som når man
ser en film medens den spoler frem, det meste glider nærmest ud i et men på
en eller anden måde får jeg dagligdagen til at hænge sammen med børn, skole,
arbejde og den slags.
Jeg havde et meget stort behov for at få sat oplevelsen på plads, og få
nogle ord på oplevelsen, så jeg henvendte mig til et alternativt center, der
dengang lå her i Nordjylland.
De
syntes det lød meget "spændende" og syntes at jeg skulle komme så hurtigt
jeg kunne arrangere det.
Jeg fik en helt klar fornemmelse af, at bare det, at det var spændende, var
nok til at jeg skulle holde mig langt væk.
Jeg vidste ikke hvad jeg så skulle gøre, og det eneste sted jeg kunne komme
i tanke om at henvende mig var Kosmos Centret i København, som jeg kendte
fra nogle kurser jeg havde været på tidligere på året. Da jeg ringede viste
det sig, at den person som passede telefonen var gået et ærinde og
vedkommende der tog telefonen blot var på besøg, vi snakkede lidt og da jeg
kom til mit ærinde viste det sig, at hun kendte til en dame i Ålborg som
kendte "problemet" på sin egen krop.
Det blev en stor hjælp, at få sat meget af denne oplevelse på plads og blot
det, at vide at jeg ikke var den eneste der oplevede dette var en stor hjælp
som jeg er meget taknemmelig for og en stor tak til dig for det.
Alene det, at forstå at det var en ”naturlig” proces som ganske vist kunne
gå galt og krævede, at jeg forholdt mig helt klart til det, at have denne
kundalini opstigning var en stor hjælp som ganske vist for en stor del var,
ikke accepteret af ”det etablerede system”.
På
et tidspunkt kom jeg i forbindelse med et netværk som beskæftigede sig med
netop dette område og gik efterfølgende ind i dette arbejde i en periode,
indtil jeg og netværket ikke kunne bruge hinanden mere. En af årsagerne var
efter min mening, at der var for meget fokus på det`, at det var en
”sygdomsagtig tilstand” hvilket det også ofte var men min oplevelse var, at
for mit vedkommende måtte jeg forholde mig til, at det var en proces som
ikke var tilfældig da jeg havde fået ”besked og viden” i forvejen og således
var ret forberedt selv om jeg endnu ikke var forberedt på en måde der var
tilfredsstillende og optimalt men efterhånden ret sikker på den indre
åndelige betydning og formål.
Jeg søgte viden i bøger, nye som gamle men generelt var det kun advarsler
mod, at eksperimentere og en beskrivelse af de farer der var forbundet
hermed. I den anden ende af skalaen var der beskrivelser af de lyksaligheder
denne kundalini opstigning ville forårsage som ”kosmisk bevidsthed” og andre
ting som jeg ikke rigtigt kunne bruge til noget selv om det at læse at
psykologen Jung kendte til ”problemet” men ikke mente det ville blive kendt
i Europa de næste mange år gav lidt mere ro.
At
det var en ”oplevelse” der ofte førte til ulykkelige tilstande fik jeg
klarhed over via mange af de mennesker jeg kom i forbindelse med gennem
”Kundalini-netværket” og ligeledes mange af de følgevirkninger som følger
med, mange måtte jeg opleve på ”egen krop” og især var der store udsving
mellem en følelse af eufori og en dyb angst for det ”ukendte” som ofte hang
sammen med oplevelser der ”lå udenfor” min begrebsverden, men mere herom
senere.
Meget af min angst lå i det faktum, at jeg var alene med mine børn og det
forhold skulle fungere optimalt for enhver pris og først på lidt længere
sigt blev jeg klar over hvor stor betydning det havde, at jeg skulle sørge
for en dagligdag for os som familie på den ene side og så alt det ”unormale”
på den anden side, disse to yderpunkter var nok den væsentlige årsag til at
jeg kunne holde ”balancen” i det mindste så meget, at det ”hang sammen”.
Efterhånden stod det mig mere og mere klart at jeg var nød til at gennemleve
processen dag for dag og oplevelse efter oplevelse for på denne måde lære
hvad der sker, hvorfor det sker, og hvilken årsag/virkning der var i det,
ikke fordi jeg havde noget valg da processerne kom som perler på en snor.
Med processer mener jeg de oplevelser der ”poppede” op og måtte gennemleves
på godt og ondt.
At
alle perioder var vanskelige og svære at forstå, skal jeg være den første
til at indrømme men perioderne ændrede langsomt karakter fra den første tids
angst og forvirring til en langsom opvågnende accept af tingenes tilstand.
Til at begynde med var det svært, at se et mønster og kroppens, følelsernes
og psykens reaktioner var helt uden fortilfælde, i alt fald for mit eget
vedkommende men lidt efter lidt begyndte et mønster at vokse op, et mønster
jeg først begyndte at forstå da jeg læste/lærte om kroppens energibaner og
chakrasystem tillige med det begreb der bygger på drømmenes budskaber og
forståelse.
Det gik op for mig, at der bag alt det jeg oplevede var en slags overordnet
styring og koordinering. I en tidligere periode havde jeg en mængde særdeles
tydelige drømme, så tydelige at det var svært, at huske dem kun som drømme
hvilket de i denne periode var, disse drømme havde til formål at bygge en
tillid op til mig selv, til det jeg oplevede og til at forberede mig til
denne efterfølgende periode.
At
de rent fysiske tilstande var en svær oplevelse at leve med, skal der ikke
herske tvivl om, da kroppen i flere daglige omgange blev udsat for mange
kraftige påvirkninger. For eksempel var jeg omkring midt på dagen nød til at
lægge mig ned for ikke, at blive ”splittet ad”, ikke ”brænde af” som en
oplevelse af varme men en energi som blev så voldsom, at alt begyndte at
ryste lige fra det allerinderste til helt ud i huden og håret.
Ved at lægge mig ned var det som om der ”blev frit løb” og efter en times
tid faldt der igen ro over det hele. I perioder føltes det fuldstændigt som
om kroppen bestod af lutter meget tynde rør som blev ”skyllet i gennem”, i
andre tilfælde var det som, at ligge i strandkanten og blive overskyllet med
varmt vand, andre gange var det ”ren energi” der nærmest truede med at
”brænde” alt af og disse oplevelser var nok de mest skræmmende selv om det
føltes og oplevedes som om der ”blev holdt øje” med processen og en
”indgriben” altid fandt sted på de ”kritiske tidspunkter”.
For eksempel kunne jeg vågne om natten og være fuldstændig ”fastlåst uden
mulighed for at røre mig medens varmt ”vand/energi” nærmest brusede gennem
kroppen hvorefter jeg faldt i søvn og egentligt havde det godt da jeg nogle
timer senere vågnede.
I andre tilfælde blev jeg vækket af en stemme der højt og tydeligt kaldte på
mig og da jeg vågnede var der ”fuld gang” i energierne, endda så meget at
jeg måtte stå op og tage et koldt brusebad og i disse tilfælde har jeg en
overbevisning om, at det var ”i sidste øjeblik” jeg kom op og gjorde noget
aktivt.
At
det ikke altid var nok at kalde på mig er jeg blevet klar over da ”man” så
brugte konkrete oplevelser i drømmene som for eksempel, at vælte en bogreol
fyldt med bøger som stod ved siden af sengen, jeg sprang ud af sengen og fik
tændt lys og først der mærkede jeg at kroppen og nervesystem var i vild
aktivitet. Først da jeg var helt vågen og i ro gik det op for mig at mine
bøger og reoler stod i et helt andet rum.
Efterhånden lærte jeg ”systemet” at kende, en ”proces” startede med en
ophobning af energi som nærmest sad fast og altid resulterede i mere eller
mindre trykken i hovedet/hovedpine, ubehag/smerter forskellige steder i
kroppen og samtidigt hermed en eller anden udefra (eller fra mig selv)
kommende handling/reaktion. Lidt efter lidt lettede ”trykket” og det kunne
tydeligt mærkes at der begyndte at ”løbe” energi gennem ”rørene” (nervebaner
etc.) og en dag førte dette til en meget kraftig gennemstrømning hvorefter
en ”ny proces” startede op.
Til at begynde med kunne en proces vare flere måneder men efterhånden gik
der kortere og kortere tid mellem start og forløsning.
I
nogle år var jeg med i et team der arbejdede med ”overlevelses-kurser” som
de hed dengang og det var et arbejde med mange udfordringer og et meget tæt
samarbejde for at give de mennesker der kom til os en optimal oplevelse ikke
mindst af og med dem selv.
Efter dagens oplevelser og udfordringer var det et fast programpunkt, at vi
om aftenen delte os i mindre grupper og gennemgik hvad der var sket og
hvilke oplevelser folk havde haft.
Ret hurtigt oplevede jeg, at kunne ”føle/se” hvis der var nogle der havde
det svært men skjulte det for os andre.
Det tog mig rimeligt lang tid at erkende, at andre ikke kunne se hvad jeg så
og værre blev det da det gik op for mig, at jeg blot ved at holde en hånd
eller finger på det sted jeg så, øjeblikkeligt fik en reaktion og derigennem
opløste/udløste den angst eller smerte der sad bagved.
At jeg næsten aldrig fik sovet siger sig selv men det var ikke et problem da
mit søvnbehov var meget lille dengang, oftest 4-5 timer, til gengæld kom der
også nogle sjove oplevelser ud af det og især en meget tidlig morgen hvor vi
skulle vække alle var der et værelse der ikke reagerede på banken på døren
og først efter at have rådført os med navnelisterne gik det op for os, at
det var mit værelse som jeg endnu ikke havde fået taget i brug.
At
det skulle have noget at gøre med Healing var en fjern tanke for mig til at
begynde med men en oplevelse af et tidligere liv som jeg fik meget tydeligt
i denne periode, gav et fingerpeg sammen med en begyndende ”evne” til, at
kunne ”læse” hvad der foregik inden i folk, også det de ofte ikke bevidst
tænkte på eller var klar over i det daglige liv.
En
dag midt i en briefing med deltagerne (en ret stor gruppe) oplevede jeg, at
der gled nærmest et gardin af rindende vand for mine øjne, det startede ude
i siderne af øjnene og resulterede i at jeg kun kunne skimte ganske svagt.
Det holdt sig i ca. 20 min. og i disse minutter følte jeg en konkret angst
for at blive blind men efterhånden vænnede jeg mig til det, da det gentog
sig ret ofte de følgende måneder, at det havde med ”ombygningen” af øjnene
at gøre blev jeg først sikker på efterhånden som jeg oplevede, at min måde
at se ”gennem” de mennesker jeg arbejdede med blev udbygget.
Vi
arbejdede i forvejen ”på kanten” af hvad det etablerede system kunne
acceptere og da der opstod en situation som kunne misbruges (og blev det),
måtte jeg som nok den mest kontroversielle trække mig for ikke, at gøre de
andre mere sårbare end de allerede var.
Allerede inden dette tidspunkt havde jeg haft store problemer med at passe
mit arbejde som teletekniker på Læsø da jeg efterhånden havde meget svært
ved, at lukke for de ”andre evner” og oplevelser og alene det, at køre bil
var lidt usikkert da jeg ofte oplevede at være i et grænseland mellem flere
verdener og bedre var det ikke, at jeg i denne periode fik en meget ringe
opbakning i mit arbejde fra ledelsen i Frederikshavn.
At
dette var en naturlig og sjælsvalgt proces vidste jeg af gode grunde ikke på
dette tidspunkt men forklaringen skal forståes i selve udviklingsforløbet da
det var nødvendigt at ”blokere” for den maskuline energi og dermed for den
tekniske expertice som var mit virkefelt som teletekniker for at kunne
udvikle den feminine side. Senere bliver der igen åbnet for den maskuline
side hvorved en afbalancering og symbiose kan iværksættes, altså en
”naturlig” del af den samlede proces.
Men, igen fik jeg den optimale hjælp og denne gang gennem min egen læge som
selv om han ikke kendte til kundalinibegrebet og ikke kunne nævne det i sine
papirer forstod den proces jeg var i og en kvindelig psykolog indenfor
firmaet som, på egen krop kendte til processen hvilket til sidst førte til,
at jeg fik min afsked på en god måde.
Det pludseligt at være ”udenfor den etablerede verden” var en meget stor
omvæltning og meget større end jeg var forberedt på, jeg måtte personligt
helt ned i ”kælderen” følelsesmæssigt selv om jeg troede jeg allerede var
der. Min økonomi og boligsituation ændrede sig drastisk men på lidt længere
sigt var det en vigtig periode da jeg fik lejlighed til at gøre op med
tidligere livs oplevelser og ”traumer” og alene processen med, at skulle
samle mig selv op og opbygge en helt ny virkelighed og dagligdag var meget
givende og lærerig og næsten som lidt efter lidt at blive født igen i en ny
udgave.
Jeg flyttede fra Læsø og lidt efter lidt ”overtog” arbejdet med healing
næsten alt andet og på en måde føltes det som endeligt, at være ”hjemme i
mig selv” der skulle dog gå endnu en tid før jeg ville acceptere, at det jeg
lavede, også var clearvoyance ligesom det, at arbejde med ”dybdeterapi” var
noget naturligt som jeg ikke havde i tankerne at sætte noget navn på, det
”var bare noget jeg gjorde”.
I
disse år er der sket en hel del som det vil føre for vidt eller er for
privat at komme ind på her og det fortsatte blot med den forskel fra
begyndelsen, at alle processer og udfordringer blev skruet op i tempo, blev
mere ”dybe” og mere intense.
En
proces startede som tidligere nævnt oftest med en form for konfrontation som
åbnede op for tidligere eller nuværende livs oplevelser, oplevelser som
enten endnu sad som hukommelsesfragtmenter ”inde bagved” og således
påvirkede mit liv, mine livs oplevelser og handlingsmønstre og i disse
tilfælde var kundalini-energien en stor hjælper da den nærmest brændte denne
gamle ”hukommelse” væk efterhånden som de dukkede op men hver gang krævede
det, at jeg konfronterede oplevelserne, tog ansvaret for disse oplevelser,
gennemlevede dem og på denne måde forløste dem.
Der havde indtil nu været så mange oplevelser og ”processer” at jeg
efterhånden følte, at nu, måtte jeg snart være færdig med mig selv men det
skulle vise sig, at jeg kun havde åbnet for en brøkdel af det der faktisk
fandtes bag dørene til sindet og de verdener der ligger skjult her.
At jeg var nået til en grænse eller et skel var dog rigtigt nok idet Mette
og jeg mødte hinanden, dette møde kunne rumme en lang historie i sig selv
men den må komme en anden gang eller hvile i privatlivets skød?
At
vi var meget lig hinanden med hensyn til det personlige kendskab til
kundalini-energien er ingen hemmelighed og det viste sig alt for hurtigt, at
det at være to om processen betød at vi så fik ”dobbelt ration” men en stor
hjælp var, at processerne som oftest blev ”tilpasset” sådan at vi på skift
havde overskud til at støtte den anden og uden denne hjælp havde vi nok
aldrig kunnet overkomme dette ”arbejde”.
Helt klar over hvor hårdt vi var presset blev vi først rigtigt klar over
under en ”seance” med vor ”åndelige” vejleder spurgte om det var til for
stor skade, at vi røg hvortil vi fik spørgsmålet: Ville I have klaret det
uden disse ”stimulanser”? Vi tænkte noget over dette og måtte til sidst
indrømme, at uden disse dulmende pauser havde vi været ilde ude.
Selve kundalini forløbet ændrer hele tiden karakter og de seneste år er
processerne mere og mere gået over til ikke blot at handle om gamle og nye
problemstillinger men i lige så høj grad om måden vi kan arbejde på, indsigt
i det der ligger bag vort arbejde og os selv, vort liv og de formål der
skabte denne proces ligesom vore arbejdsområder og opgaver hele tiden bliver
udvidet og dette resulterer ind imellem i, at vi må ”gå i kloster” forstået
på den måde, at vi i perioder trækker os meget tilbage fra arbejdet og
omgivelserne i kortere eller længere tid da de indre processer kræver så
meget bevidsthed eller fysisk styrke og overskud at der ikke bliver plads
til ret meget andet og børnene kommer jo altid i første række.
Energiernes forløb og virkning fysisk, psykisk og mentalt ændres også hele
tiden efterhånden som tiden og udviklingen kræver det men i stedet for at
være underlagt disse energier og den angst, usikkerhed og frustration der
fulgte med er det nu en god hjælper og værktøj, en lidt hård og kontant
hjælper der kræver disciplin, etik og vilje men dog en hjælper/ værktøj der
altid står til rådighed blot vi bevarer den dybeste respekt for de kræfter
og formål der ligger bag.
Der er mange i dag der bruger navnet kundalini som et tillæg til diverse
tekniker og salgsobjekter men det er vigtigt, at forstå at vi alle har vor
del af denne energi og det er den energi der driver evolutionen fremad.
Denne energi ligger slumrende hvor den skal og enhver leg med den er yderst
farlig og dybt useriøst, hvis vi af den ene eller anden årsag har brug for
at få ”vækket/rejst” denne energi er det en meget intens proces der bliver
styret og foranstaltet gennem vor egen sjæl og dharma (livsopgave) og alt,
alt for farlig til at nogen bør beskæftige sig med den af personvalgte
årsager. Hvor alvorlig og vigtig en proces denne kundalini-rejsning er, kan
man måske bedre forholde sig til ved at tænke på at sjælen "kun" er en brik
i personlighedens forholden sig til processen, i sig selv er processen
styret fra vor solengel og underlagt helt andre vilkår end sjælen selv.
Begrebet kundalinienergi/kundalinirejsning etc. er som allerede nævnt en
udstrømning fra solen der altid har været og altid vil være en del af vort
energisystem selv om vi måske hellere skulle kalde den Livsenergi da den er
den maskuline udfarende og handlende energi, det er der absolut intet nyt i
det eneste nye er, at vi er ved at få et mere udvidet billede af denne
energi men da det er begreber der har været omgærdet af mystik og myter vil
det også være begreber der vil virke alt for dragende på mange og dermed vil
der være lagt op til en forkert eller useriøs udnyttelse af efterspørgsel og
udbud, netop et af de største problemer i denne udviklingstid hvor Maya`en
(blændværket) er et af de største problemer i processen for menneskeheden.
Hvorom alting er, så er den nemmeste, sikreste og bedste måde at aktivere og
bruge denne energi på, at blive så god til at være og handle os selv lige
netop her hvor vi er blandet med konkret viden, det i sig selv skaber
grobund for den bedste udvikling.
Kundalinirejsningen i sig selv skaber ikke indsigt og kosmisk oplysning som
mange tror, den skaber kun den udvikling som vi har potentiale til,
tærskelvogtere, viden og etik kan ikke forceres, mulighederne er valgt
allerede inden vi inkarnerer.
Sjælen vil det bedste, egoet vil det nemmeste.
Sjælen søger balance, egoet søger oplevelse.
Sjælen søger oplysning, egoet søger blændværk.
En stor tak til mine børn som har været tæt på, hele vejen og har klaret det
til bravur, uden at have haft chancen for at "forsvare sig".
Også tak til dig Mette!
Erik Abrahamsen
Sidst revideret: Nov..2007
(Referat er kun tilladt efter aftale og med kildeangivelse).
http://www.spiritueltcenter.dk/
|