En drøm om dåb.

 

Ordet ”ånd” har for mig altid haft en klang af noget lidt uforståeligt højtsvævende noget.
Også selv om jeg i mange år har været ”åndeligt” søgende. 

En drøm – en clairvoyant tolkning – og noget jeg læste i en bog – fik pludselig sat ordet på plads for mig.  

Nu forstår jeg, at ånd er det der ligger bag ved det hele. Og at jo bedre kontakt jeg har med min egen åndsenergi – jo mere meningsfyldt oplever jeg mit liv. 

I den drøm jeg havde og hvor jeg var sammen med mange mennesker, havde jeg følgeskab af Barmhjertighedens Engel. På trods af dette, var der et eller andet som ikke kunne lykkes for mig. Der var noget som manglede. Jeg kunne bare ikke finde ud af hvad det var, hvilket var meget frustrerende.

Efter at have været vågen et par timer efter drømmen – med spørgsmålet kørende i hovedet: hvad er det som mangler – faldt jeg igen i søvn – og fik svaret: Det som mangler er DÅBSTESTEN. 

Umiddelbart syntes jeg ikke at det svar gjorde mig så meget klogere. 

Nogle måneder senere sad jeg sammen med en gruppe mennesker til en kronchakra-clairvoyance hos Jacob Nørkov Friis.
Han fortalte mig, at det så ud som om der blev hamret på en stor sol (mit jeg)  - som om der var noget jeg ikke ville høre. Det sagde mig ikke så meget. Jeg spurgte derefter hvad DÅBSTESTEN var for noget. Fik at vide, at dåben er ånden. Jesus blev døbt af Johannes Døberen. Forenet med ånden. 

Der gik en måned.
Så læste jeg hos Anni Sennov om indigobørn og krystalbørn – og om at disse børn er i direkte kontakt med deres åndsenergi. Og om hvordan ånd virker på stof. Som ild.  Forstod pludselig den brændende fornemmelse i kroppen og alle drømmene omhandlende varme og forbrændthed.
Der var noget der dæmrede.Det var ikke bare tågesnak alt det med ånd og dåb.
Det var helt konkret. 

Altså når jeg følger frustrationer over for tilværelsen og føler, at der er noget der ikke vil lykkes for mig – så er det fordi jeg ikke lader ånden komme igennem og ikke følger de indskydelser som ånden giver mig.
Det er når jeg ikke lader mig inspirere og ikke lytter indad og ikke har kontakt med min åndsenergi. 

Det var ånden, der hamrede på mit jeg og bad mig om at lytte. 

Det var dåbstesten som manglede.

 

Til forside

Oprettet den 21. august 2006 læst af: