Gudinde tilbedelse

Hindu Dharma

  ”Hvis Gud kan være vores Fader, hvorfor kan Gud så ikke være vores Moder!  Hvis vi er børn af vores Fader i Himlen, hvorfor kan vi så ikke være børn af vores Moder i Himlen!”
Dette retoriske spørgsmål danner grundlag for, hvorfor Hinduer accepterer både maskuline og feminine aspekter i naturen og tilbeder den Højeste Virkelighed som Moderen, Faderen, Ven, Mester, Guru og Frelser. Således siger Lord Krishna i Bhagawad Gita:

”Jeg er dette Univers Fader. Jeg er dette Univers Moder, og skaberen af alt. Jeg er den Højeste, den der renser, det hellige OM, og de tre Vedaer.”

Tilbedelsen af Gud som Moderen er et væsentlig kendetegn ved Hinduismen. Igennem tiderne er læreren om det moderlige Gudsaspekt blevet dybt grundfæstet. I dag tilbeder Hinduer den Guddommelige Moder i mange skikkelser som Durga, Kali, Lakshmi, Saraswati etc.

Ved at tilbede Gud som Guddommelig Moder kan en Hindu lettere tillægge Herren moderlige egenskaber som f.eks. ømhed og tilgivelse. Den naturlige kærlighed mellem moder og barn er det bedste udtryk for Herrens ubetingede kærlighed til os som Guds børn. Hinduismen betragter universet som en manifestation af Brahmans skabende kraft (Shakti). Essensen er absolut væren, bevidsthed og lyksalighed (eller på Sanskrit, sat-chi t-ananda). Da alle skabte former udgår fra moderens skød, bliver Guds skabende kraft sammenlignet med det feminine princip eller naturens moderlige aspekt. Vi bliver omsluttet af Hende før vi manifesterer os og næret af Hende hele livet.
For en Hindu er det moderlige Gudsaspekt i naturen fyldt med skønhed, nænsomhed, venlighed, og inderlighed. Når vi betragter alle de skønne og smukke ting i naturen og bliver fyldt med ømhed, føler vi Guds moderlige instinkt.

 

 

Tilbedelsen af Gud som et Moderaspekt er enestående for det hinduistiske barn. Når en discipel tilbeder Gud som en guddommelig Moder appelerer hun eller han til hendes mildhed og betingelsesløse kærlighed. Den kærlighed forener disciplen med Gud som et barn med sin moder. Ligesom et barn føler sig beskyttet og sikker i moderens omgivelser, føler en discipel sig tryg og sikker i Den Guddommelige Moders nærværelse. Pararnaharnsa Sri Ramakrishna en af de største indiske vismænd i moderne tid tilbad Den Guddommelige Moder Kali gennem hele livet. Han etablerede et personligt forhold til Hende og var altid bevidst om hendes tilstedeværelse.

I Hinduismen er den Guddommelige Moder den første manifestation af Guddommelig Energi. Således med tanken på den Guddommelige Moder opstår energi, intelligens og viden. Som et barn tror, at dets moder er i stand til at gøre alt for det, tror en discipel at den G.M. vil beskytte og guide ham.

Tilbedelsen af Gud som Moder har haft en bemærkelseværdig indflydelse på Hinduismen. Kvindens position er ophøjet fordi hver kvinde bliver betragtet som en manifestation af den G.M. Hinduer betragter mand og kvinde som en fugls to vinger. Således anses en mand som værende ufuldstændig uden en kvinde. ”Det er ikke muligt for en fugl at flyve med en vinge”. – Swami Vivekanada. Ved at tilbede Gud som et aspekt af Moderen tilbyder Hinduismen en enestående ærbødighed overfor kvindekønnet.

 

Birgitte Fich  5.09.2005 – www.birgittefich.dk fichart@webspeed.dk

 

Indsat den 2. oktober 2005