Maria Magdalene - Himmeldronningen

Ved det første kontaktforsøg prøvede jeg navnet Maria og navnet Miriam, men det gav ikke den rette genklang. Ved navnet Mariam  var der øjeblikkelig kontakt.Mar eller Mare har i denne forbindelse relation til urhavet, det kosmiske urhav. 

Mariam arbejder på flere planer og gennem flere legemer. På de mere fysiske planer (som hun har mulighed for at komme ret tæt på), er hun knyttet til forskellige helligsteder, som hun beliver med sin fine energi. Den ophøjede Freds Ånd. 

Hendes overordnede formål er at kanalisere feminin energi til Jorden. Et arbejde hun deler med flere Guddommelige Mødre, som hver især arbejder med forskellige aspekter af denne energi.
Hun har brug for hjælpere til at nedfælde energien. Fødselshjælpere som hun kalder det. 

Det betyder ikke, at kun højt udviklede kan medvirke i denne proces.
Af nogle kan energiarbejdet udføres fra hjertet. Af andre kan det udføres ved rejser til disse helligsteder, hvor de vil få en indvielse, som gør dem til kanaler for energien. 

Andre har mulighed for at nedfælde energien gennem hovedet og påvirke alt omkring sig med deres vibrerende lyslegemer. Vi må huske, at dette ikke kun gælder menneskeriget her på Jorden, men også planteriget, mineralriget og alle naturånderne, som hjælper de forskellige evolutioner.
Den tranformerende energi er kærlighed på et meget højt plan. Alle, der kommer i berøring med denne energi vil bevidst eller ubevidst blive påvirket af det. 

Mariam har med sine højere legemer kontakt med højt udviklede konstellationer uden for vores solsystem, og det er disse energier hun forsøger at sende videre igennem til vores planet. Der siges om denne energi, at den stråler som små sole – stjernesole. 

Det bliver derfor foreslået at hendes hjertechakra kunne ligne en roterende galakse.
Den kærlige healingsenergi vil blive brugt til rensning og oprettelse af balance på alle planer. 

Der er skabt et focus omkring Mester R og den rensende violette stråle.
En fremtidig Helligåndsindstrømning som er lysende lysviolet, vil blandt flere andre farver blive benyttet til healing af hjertet. 

Nærum d. 19. oktober 2003 Birgitte Fich

Dette var optakten til forbindelsen med MM og senere Lars Muhl, som har skrevet bogen om Maria Magdalene.  

 I længere tid kom der impulser fra ophøjede ”mødre”, som forsøgte at virke igennem vores billeder. Først føltes det, som om kontakten kom gennem Verdensmoderen Maria. 

         
                     Maria                                 Den Guddommelige Moder

Men senere viste der sig en Guddommelig Moder, som virkede på et højere plan. 

Denne bølge af feminin energi som sendes mod Jorden fra højere planer handler om den fremtid, der venter. En fremtid hvor mænd og kvinder støtter hinanden på vejen.
 At integrere og afbalancere de feminine og maskuline energier bringer os til forståelsen af, at vi skal drage omsorg for og støtte os selv og andre, så vi kan leve mere bevidst i overensstemmelse med universets guddommelige energi. 

Den store genbalancering af de maskuline og feminine energier er noget hele menneskeheden skal tage del i. Vi står ved en ny tærskel, hvor idealer som søsterskab, broderskab og medmenneskelige kvaliteter kommer i fokus. 

I den nedskrevne inspiration blev der henvist til højt udviklede konstellationer uden for vores solsystem. Navnet Cassiopeia blev nævnt flere gange. 

 På det tidspunkt kom der ikke yderligere oplysninger, men efter at have læst Dan Browns Da Vinci Mysteriet, genlæst Lars Muhls bog Maria Magdalene, set enkelte afsnit af Biblens Mysterier og sidst men ikke mindst set en temaudsendelse om emnet på TV blev tanken om at få en uddybning af emnet vakt til live igen.                           

For at starte med lidt astronomi er Cassiopeia en stjernekonstellation, der cirkler omkring Polarstjernen ca. 18.000 lysår fra Jorden.  De 5 største stjerner danner ved mørkets frembrud et M på himlen. Som natten tager til drejer denne konstellation mod uret rundt om Polaris og vil hen mod morgenen blive til et W. Fra gammel tid kalder man dette for det himmelske M.

 Den klareste stjerne Schedar er sart rosa (kærlighed og medfølelse) Den næstklareste stjerne Caph er hvid (visdom).

 I juni 2002 opdagede NASA fra Kennedy Space Center et gigantisk udbrud fra en af stjernerne i C.
Der var tale om en såkaldt Magnetar. En neutronstjerne med ultra-stærke magnetiske områder.
Kendt er det også, at nogle af stjernerne er radiokilder.

  I den græske mytologi var C. dronning gift med Cepheus, Etiopisk konge i Jaffa, Israel, og hun var mor til Andromeda. 

Traditionen omkring C. er mangfoldig. En persisk astronom Al-Sufi beskrev C. som en dronning med krone på hovedet og en stav i hånden. En fransk astronom afbildede senere C. med et palmeblad i den venstre hånd siddende på en marmortrone. Med den højre hånd draperede hun sin klædning over den ene skulder.

  En tysk astronom Julius Schiller udskiftede de mytologiske navne fra stjernebillederne med navne fra det Gamle og Nye Testamente. Således forvandledes zodiakkens 12 tegn til de 12 disciple.

  

 Stjernebilledet Cassiopeia kaldtes Maria Magdalene!

                                  

  

Tarotkortet Ypperstepræstinden

 

 

Kortet er det 2. kort i den store Arkana.

 En billedskøn, jomfruelig kvinde sidder mellem to søjler, Boaz og Jachin, der repræsemterer dualiteten i alt.  Hun er den, der er i stand til at skabe ligevægten. Den tilslørede Isis venter på et af de højeste trin på Jakobsstigen i det himmelske brudekammer. Efter vandringen gennem det fysiske liv, som tjente til fuldkommengørelsen af karmaen når Prinsen til det andet bryllup, foreningen af sjæl og ånd og harmoniseringen af det indre maskuline og feminine jeg. Under sin fod har den tilslørede Isis halvmånen (elementernes rige), som nu beherskes.  På brystet Solkorset. Torarullen, der er lidt skjult viser, at hun kender loven. Hun er nu datter af stjernerne. I Skriften på Himlen er det nærmere bestemt Cassiopeia.

 Kabbalaen er et billede af Universets energier og opbygning. Livets Træ symboliserer både universet og mennesket samt de energier, der forbinder dem. Træet har 10 sfærer, som forbindes af 22 stier. Ypperstepræstindens energi forbinder sig med Kether (kronen) det guddommelige plan, hvor Metatron residerer omgivet af ren, hvid stråleglans. 6 sefira Tiphareth er sfæren for skønhed og healing. Den er sædet for Kristusbevidstheden  Bl.a. er farven klar lys rosa knyttet hertil.

  I den traditionelle fortolkning er det ærkeenglen Metatron, der optager tronen tættest ved Guddommens trone repræsenterende den maskuline energi. Den mindre JHVH tetragrammet for betegnelsen af guddommen. I Talmud er Metatron forbindelsen mellem Guden og Gudinden og mennesker. Hele verdens åndedrag. Sandalfon er det feminine aspekt af Metatron.

 Ser vi lidt nærmere på tarotkortet Ypperstepræstinden ligner hovedbeklædningen den egyptiske Hators. Hator fødte den egyptiske Solgud Ra. Solkorset er placeret på hjertet. I baggrunden er der anbragt granatæbler på udvaglte steder. Granatæblet er symbol på frugtbarhed.

Ypperstepræstinden som Livets Træ

 Det viser sig, at hun selv er Livets Træ, den der giver liv. Hun er selve  livsprincippet. Sophia - kundskab på højeste plan og det feminine aspekt af guddommen. Hun sidder som portalens vogter mellem de to søjler med Toraen/loven.

 En anden ting vi får øje på, er den nederste del af kjolen, hvor vandet løber som et lille vandfald og halvmånen.  Dette symboliserer det kosmiske urhav. Hun er den himmelske og den jordiske Eva.

Det er fuldbragt.

 ”Der var en kongedatter, som kom fra et fjernt sted, og ingen vidste hvornår hun var kommet, men de så, at hun var enestående, smuk og vis i alt, hvad hun gjorde, og de blev slået af  forundring da de så, at hun var omgivet af 32 stråler af gyldent lys (livets træ 10 sfærer og 22 stier).

  De sagde:”Hun er i sandhed frembragt af Lyset, for verden oplyses ved hendes gerninger”. De spurgte hende. ”Hvorfra kommer du”? Hun svarede: ”Fra mit sted”. De sagde: ”Da må dit folk være velsignet. Velsignet være du og velsignet være dit sted.” Hun sagde: ”Lad dem som ønsker denne velsignelse følge mig. Jeg er kommet for at oprette den sande balance i verden”.  Men de fleste tøvede, for de havde ikke tillid til en kvinde.

  Først da hun var forsvundet og ikke mere oplyste verden, angrede de og ledte efter hende, men forgæves. Da opsøgte de landets viseste mand og de spugte ham: ”Hvad er disse 32 stråler af gyldent lys”? Han svarede: ”Disse 32 er stier. Det er som kongen, der er i sit palads’ inderste kammer, og antallet af kamre var 32, og der var en sti til hvert kammer. Tillod Kongen hvem som helst adgang til sine kamre ad disse stier? Nej! Tillod han at åbenbare disse perler, skjulte skatte og guddommelige ting? Nej! Hvad gjorde Kongen?

  Han tog sin datter og samlede alle stier i hende og hendes dragt, og enhver der ønsker at betræde det inderste, må se hende. I sin uendelige kærlighed til hende, kalder Kongen hende: ”Min Datter” for hun er hans datter. Andre gange kalder han hende: ”Min Mor” eller ”Min Søster”. Men altid kalder han hende: ”Min elskede”.

 

C.W. Leadbeater om Verdensmoderen

 Gud er ubetinget den evige ene, men manifesterer sig i ånd og stof.
Når Kristus, sønnen forlader Faderens hus, ser han det som omgivet af et slør. Stedet hvorfra alt udspringer. Dette stoffets slør er også Gud. Guds ånde, som omslutter alt. Filosoffer benyttede altid hunkøn om det ”Store Dyb” af evig visdom. ”Hun” er således sjælen, macrocosmos og microcosmos.
Vi ser det andet aspekt af Guddommen bliver omtalt som Moder, Datter og Ægtefælle. Datter fordi hun udgår fra den evige Fader, ægtefælle fordi Helligåndens påvirkning af det jomfruelige stof resulterer i tilsynekomsten af Kristus. Moder fordi hun gennem stoffet udvikler Kristusimpulsen i mennesket.
Den første af alle treenigheder findes bagved solsystemets treenighed. I denne er Gud Faderen, som ingen har set. Den absolutte. Derfra udgår Kristus som det andet aspekt af guddommen. Ved udveksling gennem guddommens næste aspekt Helligånden, den udfarende, elektriske kraft, udspringer alle verdener og lavere manifestationer inkluderet vort solsystems egen treenighed.
Guddommens moderaspekt manifesterer sig okkult gennem æter ikke luftelementet, som vi kender det.
Kristus – Guds ord beliver æteren, hvorfra stoffet dannes. Efter denne proces er æteren fuldstændig stille og jomfruelig efter fødslen af stoffet. Derfor bliver den Guddommelige Moder hyldet som jomfru, skønt hun er al tings Moder.
Hun er således essensen af stoffets urhav og bliver derfor symboliseret som Afrodite, havets dronning og som Maria, havets stjerne. Som Isis, jomfrumoderen som føder Kristus i os. Kausallegemet, som huser menneskets sjæl. Guds Moder, som får Helligånden til at udfolde sig i os.
Symbolet på moderskødet kan sammenlignes med symbolet på Den hellige gral. Hun stiger ned i stoffet som Eva, frigører sig fra stoffet og stiger op som Maria, Himlens Dronning stiger atter op til evigt liv.
Så længe vi i begyndelsen af vores udvikling beherskes af stoffets verden, vil hun være den sorgfulde moder. Senere når vi har frigjort os fra stoffets tyngde, bliver hun sejrens Gudinde omgivet af en strålenden sol.

 Thomas-evangeliet
Jesus
sagde til dem: Når I gør de to til en, og når I gør det indvendige lig det udvendige og det udvendige lig det indvendige, og det foroven lig det forneden, og når I gør det mandlige og det kvindelige til et og det samme, så det mandlige ikke er mandligt eller det kvindelige kvindeligt – så vil I komme ind.

 Jesus sagde: Jeg tog plads i midten af verden, og jeg viste mig for dem i kødet. Jeg fandt dem alle berusede; jeg fandt ingen blandt dem tørstige. Og min sjæl følte sorg for menneskenes sønner, fordi de er blinde i deres hjerter og ikke ser, at tomme kom de ind i verden, og tomme søger de at forlade verden igen. Men i øjeblikket er de berusede. Når de har rystet vinen af sig, vil de angre.

 I Martinus litteratur læser vi at mennesket overvejende er enpolet, men den modsatte pol er i gradvis vækst. Denne svære udvikling kalder Martinus ”de ulykkelige ægteskabers zone”. Jalousi vil være et problem langt ud i fremtiden. Fremvæksten af kvindens mandlige pol er baggrunden for al kulturel, samfundsmæssig og humanitær aktivitet. I det rigtige menneskerige bliver vi dobbelt- polede.

  

Sofia – den levende, guddommelige visdom

 Sofia betyder på græsk visdom. Hun er den personificerede universelle sjæl, som ved hvordan kosmos er indrettet. I Kristendommen symboliserer hun den Hellige Ånd.
Gnostikerne mente, at der var en oprindelig Gud. Fra Gud udgik æoner af guddommelige væsener. De fulgtes ad som par. Det hierarkisk laveste par var Sofia og Kristus.

 Ifølge Gnostikerne frygtede Sofia for sit liv, ligesom hun ved adskillelsen fra Gud havde mistet sit lys. Denne frygt skabte forvirring og længsel efter at vende tilbage til det guddommelige lys. Som resultat af denne længsel blev materien og sjælen skabt.
Da Sophia adskilte sig fra Gud, gjorde hun det uden sin mandlige partner Kristus. Efter skabelsen af materie og sjæl lader Kristus hende se Lyset igen, idet han bringer hende spirituel viden.
Sofia symboliseres ved månen. Hun er for det meste tilsløret og tilbagetrukket. Tiden er nu kommet, hvor mennesket er blevet modent til at løfte Sofias slør.

 Hun beliver naturrigerne, mineralriget, planteriget og dyreriget. Disse riger har ikke selv en iboende bevidsthed. Mennesket derimod har en bevidsthed, som kan ”møde” og påvirkes af den kosmiske Sophia. Men Sophia lider under den tekniske og materialistiske verden, som mennesket er optaget af. Hendes budskab har svært ved at trænge igennem. Mennesket befinder sig i en bevidsthedsmæssig matrix, som det er nødvendigt at bryde ud af. Målet med dette er udvikling af Kristusbevidsthed, hvor kvaliteter som  medfølelse, søster-broderskabsfølelser kan bane vej for Sophias visdom.

  
Geoffrey Hodson om Verdensmoderen

 ”Det kosmiske Moderprincip udtrykkes fysisk som den negative polaritet – og femininiteten i hele den organiske verden.
Uden dette kunne intet blive undfanget, født, opretholdt eller formeret.
Set fra et åndeligt synspunkt er det af ligeså afgørende betydning, idet det er porten for sjælen – eller kausallegemet. Moderskødet, hvorfra den indviede, adepten og den kommende Logos udgår.
Alle folkeslag har kendt, æret og tilbedt naturens Moderprincip.
Alle religioner har personificeret det som en gudinde.
Universernes, racernes, nationernes og menneskenes Moder.

 Disse personifikationer af Verdensmoderen er blandt det menneskelige sinds mest ædle begreber. Ved at ære og tjene dem nås den højeste grad af idealisme, hengivenhed og religiøst udtryk.
En sådan hengivelse, ærefrygt og tilbedelse er den dybeste respekt værd – og bør ikke modarbejdes – men gerne opmuntres. For gennem bøn, stræben og kærlighed bliver mennesket modtagelig for indflydelse fra både sit eget højere selv og menneskehedens åndelige hjælpere.
Madonna-idealet har for eksempel været – og er stadig – af uvurderlig værdi for renselse og forædling af menneskeheden.

 Gennem det har erkendelse af Guds Moderkærlighed nået millioner af lidende og søgende. Kwan Yin, Isis, Ishtar, Parvati grunder sig således på det samme store væsens eksistens, natur og funktion.
I okkult filosofi betragtes den planetariske Verdensmoder som en højtudviklet ærkeengel, der personificerer Guds feminine aspekt, som er medlem af verdens indre regering, og fra hvem kvindelighedens og moderskabets højeste kvaliteter stråler i skønneste fuldkommenhed.

 


Kwan Yin

Lady Portia – Mester på 7. stråle

 Om Portia har vi modtaget følgende: ” Med den violette stråle renser vi – transformerer vi – ophøjer vi – stimulerer vi Universel Tanke.

 Portia forbereder sig på at overtage Verdensmoderembedet efter Maria. I forbindelse hermed vil en ”ny” helligåndsindstrømning gennem den 7. stråle manifestere sig med en lysviolet energi, der bl.a. stimulerer de feminine strømninger.

 


Lady Portia

                               

Lars Muhls bog ”Maria Magdalene

”Jeg så det lyshav, hvorfra denne enestående energi har sit udspring. Jeg hørte poesien og den guddommelige fortælling i lyden af dette hav. Jeg forsvandt for et øjeblik i det – og i havet kom jeg igen til syne. Og dette hav er den kvinde, som er uden navn, men hvis døtre med mellemrum kommer til verden for at genoprette den store vision og det rette syn. Af hendes skød kom jeg til verden, ved hendes bryst diede jeg. Af hendes mund har jeg drukket kosmisk elskov, i hendes øjne har jeg set alt. På hendes pande blev jeg givet tegnet, og ved synet af hendes hårs tolv stjerner – husker jeg den vished, hvorfra jeg stammer!”

 De Tolv Helliges Evangelium

 ”Kapitel 66, vers 7: Sådan er det med Den Ene, Fader-Moderen, i hvem der hverken er mand eller kvinde og dog rummer dem begge; og hver enkelt af dem er trefoldig og alle er Ét i den skjulte enhed.
Vers 8: Det skal I ikke forundres over; for som det er ovenfor; sådan er det også nedenfor; og som det er nedenfor, sådan er det også ovenfor; og det, som er på jorden, er således, fordi det er sådan i Himlen.
Vers 9: Igen siger jeg jer: Jeg og min Brud er Èt, ligesom Mariam Magdalene, hvem jeg har valgt og helliget til mig selv som et forbillede, er Èt med mig”.

 Bønnen: Lad dét ske på jorden, som står skrevet mellem stjernerne. Udfold altets lys gennem enhver af os, i overensstemmelse med universelle love.

 Svaret: Jeg blev sendt hertil fra Kraften,
Jeg kommer til dem, som er i stand til at modtage mig,
Jeg blev fundet af dem, som søger mig.
Se på mig, du som ønsker at forene dig med mig,
Hør på mig, du som lytter.
Du som venter mig, optag min essens i dig.
Glem mig ikke!
Thi jeg er den første og den sidste.
Jeg er den ærede og den udstødte.
Jeg er horen og den hellige.
Jeg er hustruen og jomfruen.
Jeg er moderen og datteren.
Jeg er den himmelske brud,
For hvem der ikke findes nogen mand.
Min kraft kommer fra den som sendte mig.
Jeg er den uforståelige stilhed.
Jeg er stemmen hvis lyd er mangfoldig.
Og ordet som er uden ende.
Jeg er mit navns velsignelse.
Jeg er visdom og uvidenhed.
Jeg er skamløs; og skamfuld
Jeg er styrke; jeg er frygt.
Jeg er fred og krig.
Jeg er tomheden i det fyldte.
Jeg er det ene i tomheden.
Jeg opløser alle begreber.
Opløser alle billeder.
Derfor er jeg grænseløs.
Derfor er jeg alt.
Glem mig ikke,
Thi jeg er den udstødte og den længe ventede.
Vær opmærksom du, som er i stand til at lytte,
Lyt alle I, som er blevet sendt,
Alle I, som er vågnet og genopstået af søvnen,
Mange er de skønne former som udgør
Den store illusion,
Den tomme synd og det flygtige begær,
Som mennesker favner indtil det bliver åndeligt ædrueligt
Og begiver sig til bestemmelsesstedet.
Der vil i finde mig.
Da vil I leve,
Og aldrig mere smage døden igen.

 Salome ser Mariam i dyb bøn og hører en stemme sige:
-Dette er min datter, Mariam, i hvem jeg finder velbehag. I dag har hun fået navnet Magdalene, Den ophøjede Freds Ånd. I hendes skikkelse er jeg atter kommet til verden. Ved hendes kraft vil mennesket forstå sin bestemmelse. Igennem hende vil menneskeheden atter finde fred.

 Malerier malet af Peter Fich Christiansen www.geocities.com/peterfich - fichart@webspeed.dk

 Nærum d. 15. juli 2005 Birgitte Fich www.geocities.com/birgittefich - fichart@webspeed.dk

 

Til forside

 

Rettet den 1.september 2005 læst af