Kilde: www.crystalinks.com       Oversættelse: Stig Boye Petersen.

Thoth’s smaragdgrønne tavle 3


Nøglen til visdom

Jeg, Thoth fra Atlantis,
giver af min visdom,
giver af min viden,
giver af min kraft.
Gratis giver jeg til menneskebørnene.
Giver, så at også de kan få visdom,
(der kan) skinne gennem verden, gennemtrænge nattens slør.

Visdom er kraft, og kraft er visdom,
det ene med det andet perfektionerer helheden.

Vær ikke for stolt, o menneske, i din visdom.
Diskuter med den uvidende såvel som med den vise.
Kommer nogen til dig, fuld af viden,
så lyt og lær, thi visdom er alt.

Hold dig ikke tavs, når ondt bliver udtalt frem for sandheden,
(vær som) Sollyset, der skinner over det alt sammen.
Den, der overtræder Loven, vil blive straffet;
thi kun gennem Loven kommer menneskets frihed.
Forårsag ikke frygt, for frygt er en lænke –
et bånd, der binder mørket til mennesker.

Følg dit hjerte hele dit liv.
Gør mere, end hvad der forlanges af dig.
Når du har vundet rigdomme,
følg da dit hjerte,
for alt dette er ingen nytte til,
hvis dit hjerte bliver tungt.
Gør ikke den tid kortere,
hvor du følger dit hjerte.
Det er afskyeligt for sjælen.

De, der bliver ledet, kommer ikke på afveje;
men de, der farer vild, kan ikke finde den lige vej.
Hvis du går (rundt) blandt mennesker,
så skab for dig selv
(en kappe af) kærlighed, hjertets begyndelse og afslutning.

Dersom nogen spørger dig om råd,
lad ham da tale frit, så at det,
af hvilken grund han er kommet til dig,
kan blive udført.
Hvis han tøver med at åbne sit hjerte for dig,
er det, fordi du – dommeren – gør det forkerte.

Fortab dig ikke i ekstravagant snak,
lyt ej heller selv dertil,
thi det er et udbrud fra én,
der ikke er i ligevægt.
Tal ikke om det,
så at han, der står foran dig, kan lære visdom at kende.

Tavshed er til stor nytte.
En overflod af ord er til ingen gavn.
Ophøj ikke dit hjerte over menneskebørnene,
at det ikke bliver sænket lavere end støvet.

Bliver du stor blandt menneskene,
bliv da æret for viden og blidhed.
Søger du at lære en vens natur at kende,
så spørg ikke hans ledsager,
men tilbring en tid alene med ham.
Debatter med ham,
af prøv hans hjerte gennem hans ord og adfærd.

Det, der går ind i varehuset, må komme frem,
og de ting, der er dine, må deles med en ven.

Viden betragtes af tåben som uvidenhed,
og de ting, der er til gavn for ham, er ham smertefulde.
Han lever i døden.
Det er derfor hans føde.

Den vise lader sit hjerte flyde over,
men holder sin mund lukket.
O menneske, lyt til visdommens stemme,
lyt til lysets røst.

Mysterier er der i Kosmos,
der åbenbaret fylder verden med deres lys.
Lad den, der gerne vil være fri af mørkets lænker,
først skelne det materielle fra det immaterielle,
ilden fra jorden,
thi vid, at ligesom jord nedstiger til jord,
således stiger også ild til ild og bliver ét med ilden.
Den, der kender den ild, der er inden i ham selv,
vil opstige til den evige ild
og dvæle evigt i den.

Ild, den indre ild,
er den mægtigste af alle kræfter,
thi den overvinder alt
og trænger igennem til alt på Jorden.
Mennesket støtter sig kun på det, der yder modstand.
Altså må Jorden modstå mennesket, ellers eksisterer det ikke.

Ikke alle øjne har det samme syn,
thi for den ene synes en genstand
at have én form og én farve,
og for en anden er det anderledes.
Således også med den uendelige ild,
der skifter fra farve til farve
og aldrig er den samme fra dag til dag.

Således taler jeg, THOTH, om min visdom;
for et menneske er en ild, der brænder klart gennem natten,
slukkes aldrig i mørkets slør,
slukkes aldrig af nattens kåbe.

Ind i menneskehjerter så jeg, i kraft af min visdom,
fandt dem ikke fri af stridens bånd.
Befri din ild for tøjlerne, o min broder,
at den ikke begraves i nattens skygge!

Lyt, o menneske, og hør på denne visdom:
Hvor hører navn og form op?
Kun i bevidstheden, den usynlige,
en ubegrænset og klat strålende kraft.
De former, som du skaber ved at gøre deres syn mere klart,
er sandelig virkninger, der følger din årsag (dvs. som du er årsag til).

Mennesket er en stjerne bundet til et legeme,
indtil han til sidst befries gennem sin kamp.
Kun ved at kæmpe og tøjle dig
vil i den sidste ende stjernen inden i dig
blomstre frem til nyt liv.
Den, der kender begyndelsen til alt,
hans stjerne er fri af nattens rige.

Husk, o menneske, at alt, hvad der eksisterer,
kun er en anden form af det, der ikke eksisterer.
Alt, hvad der har været, passerer over i et andet væsen,
og du selv er ingen undtagelse.

Tag Loven i betragtning; thi alt er Lov.
Søg ikke det, der ikke er af Loven;
thi sådan noget har kun eksistens i sansernes (frembragte) illusioner.
Visdom kommer til alle hendes (Lovens) børn,
selv når de kommer til visdom.

Gennem alle (tids)aldre
har lyset været skjult.
Vågn op, o menneske, og bliv vis.

Dybt i livets mysterier har jeg rejst,
søgt og søgende efter det, der er skjult.

(Opvæk) lyst, o menneske, og bliv viist.
Langt under Jordens skorpe,
i Amenti’s haller,
så jeg mysterier, der er skjult for mennesket.

Ofte har jeg rejst ad den dybe, skjulte passage,
betragtet det Lys, der er Liv blandt menneskene.
Dér, under de evigt levende blomster af Liv,
(under)søgte menneskenes hjerter og hemmeligheder.
Fandt jeg da, at mennesket blot lever i mørke,
lyset fra den store ild er skjult indeni.

Foran Herrerne af det skjulte Amenti
lærte jeg den visdom, jeg giver til menneskene.

Mestre er de, over den store hemmelige visdom,
hidbragt fra fremtiden, fra uendelighedens afslutning.
Syv de er, Herrerne af Amenti,
overherrer er de over morgenens børn,
Seklernes sole, visdommens mestre.

Er de ej formet som menneskebørnene?
Tre, fire, fem og seks,
sy, otte, ni er titlerne på menneskets mestre.

Lagt fra fremtiden, formløse og dog formende
kom de som lærere for menneskebørnene.
Evigt de lever, dog ej af det levende,
ej bundet til liv og dog fri for død.

Evigt de regerer med uendelig visdom,
bundet og dog ubundet til de mørke dødens haller.
Liv har de i sig, dog liv, der ej er liv.
Fri af alt er ALTETS herrer.

Frem fra dem kom Logos,
deres instrumenter for kraften over alt.
uendeligt er deres ansigtsudtryk,
dog skjult i lidenhed,
dannet ved en formgivning, kendt og dog ukendt.

TRE holder nøglen til al skjult magi,
skaber han er af de dødes haller,
fremsender kraft, indhyller med mørke,
binder sjælene af menneskesønnerne;
sender mørket, binder sjælekraften,
dirigerer det negative til menneskebørnene.

FIRE er den, der løsner kraften.
Livets Herre er han, for menneskebørnene.
Let er hans legeme, som en flamme er hans minespil;
befrier af menneskebørnenes sjæle.

FEM er mesteren, Herren over al magi –
nøglen til det ord, der giver genlyd blandt menneskene.

SEKS er Lysets Herre, den skjulte sti,
vejen for menneskebørnenes sjæle.

SYV er den, der er Herre over det uendelige,
rummets mester og tidens nøgle.

OTTE er den, der beordrer fremskridtet,
afvejer og afbalancerer menneskets rejse.

NI er faderen, uendelig i udtryk,
former og forvandler ud af det formløse.

Mediter over de symboler, jeg giver jer.
Nøgler er de, om end skjult for mennesket.

Ræk altid opad, o du morgenens sjæl.
Vend dine tanker opad mod Lyset og Livet.
Find i nøglerne på de numre, jeg bringer jer,
lys på vejen fra liv til liv.

Søg dem med visdom.
Vend dine tanker indad.
Luk ikke dit sind for Lysets blomst.

Placer i dit legeme et af tanker dannet billede.
Tænk på de numre, der fører dig til Livet.

Tydelig er vejen for den, der ejer visdom.
Åbn døren til Lysets kongerige.

Udgyd din flamme fremad som en morgenens sol.
Luk mørket ude og lev i dagen.

Tag disse, o menneske! Som en del af dit væsen,
de syv, der er, men ikke er, som de synes.
Åbnet, o menneske! Har jeg (for) min visdom.
Følg vejen på den måde, jeg har ført dig.

I visdommens Mestre,
sole af morgenlys og liv
for menneskebørnene.